Kystpraksis Søterritoriet Vesthimmerland Kommune
Høring - Ansøgning om genplacering (bypass) af havbundsmaterialer fra Rønbjerg Havn sejlrende, Vesthimmerlands Kommune
Sagen kort
Der er søgt om tilladelse til at genplacere (bypasse) i gennemsnit 300 m³ sand om året, i alt 3.000 m³ over 10 år, fra oprensning af indsejlingen til Rønbjerg Havn i Vesthimmerlands Kommune. Materialet skal med gravko og grab fra pram fordeles jævnt over et ca. 7,2 ha stort sandbankeområde ca. 950 m syd for havnen i Natura 2000-område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Ifølge det supplerende ansøgningsmateriale er der ved en dykkerundersøgelse ikke fundet ålegræs i området, og sedimentet ligger under miljøkvalitetskravene. Kystdirektoratet sender ansøgningen i høring efter kystbeskyttelseslovens § 16 b med frist den 29. maj 2026 og vurderer umiddelbart, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Projektet er endnu ikke VVM-screenet.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
=== Side 1 ===
Aktoversigt:
Supplerende ansøgning om By-pass ved Rønbjerg havn ([telefon])
- Supplerende ansøgning om By-pass ved Rønbjerg havn (MST Id nr. [telefon])
- Suplerende ansøgningsmateriale Bypass Rønbjerg
Kopi af: Vedrørende optagningsmateriale fra indsejlingen til Rønbjerg havn ([telefon])
- Aktdokument
- Vedrørende indsejling til Rønbjerg Havn
- Bilag 1: Ansøgning • • •
=== Side 2 ===
Modtagere | [navn] (Sagsbehandler, Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)) Akttitel | Supplerende ansøgning om By-pass ved Rønbjerg havn Identifikationsnummer | [telefon]Versionsnummer | 1 Ansvarlig | [navn] Vedlagte dokumenter | Supplerende ansøgning om By-pass ved Rønbjerg havn (MST Id nr. [telefon]) Suplerende ansøgningsmateriale Bypass Rønbjerg Dokumenter uden PDF-version (ikke vedlagt) | Udskrevet | 30. apr 2026
=== Side 3 ===
Til: [navn] ([email])
Titel: Supplerende ansøgning om By-pass ved Rønbjerg havn
E-mailtitel: Supplerende ansøgning om By-pass ved Rønbjerg havn (MST Id nr.: [telefon]) Sendt: 30-04-2026 11:52 Bilag: Suplerende ansøgningsmateriale Bypass Rønbjerg.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Gitte
Hermed supplerende ansøgningsmateriale på baggrund af Kystdirektoratets anmodning vedr. bypass af oprensningsmaterialer fra indsejlingen til Rønbjerg Havn, Vesthimmerlands Kommune.
Er der yderligere spørgsmål mm kan de rettes til Kyst-havneviden.
Med venlig hilsen/Kind regards [Håndskrevet underskrift: [navn]] [navn]
[Foto af [navn]]
[Logo: Kyst-havneviden]
[adresse]
[email] www.kyst-havneviden.dk
=== Side 4 ===
-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Suplerende ansøgningsmateriale Bypass Rønbjerg ] --
[Logo: Kyst-havneviden]
Supplerende ansøgnings- materiale vedr. bypass ved Rønbjerg havn
Dato | 2026-04-23
Udarb. | KS
Projektnr. | 26.010
[Kort over Rønbjerg Huse og Rønbjerg Hage med et blåt markeret område]
=== Side 5 ===
Indhold
1. Indledning/begrundelse for ansøgning om uddybning................. 4
2. Årlig og totalmængde over 10 år............................................ 4
2.1. Kystdirektoratets spørgsmål................................................ 4
2.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 4
3. Vurdering i forhold til Vandplanerne........................................ 4
3.1. Kystdirektoratets spørgsmål................................................ 4
3.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 4 3.2.1. Vurdering af påvirkning af kemisk tilstand......................... 4 3.2.2. Vurdering af økologisk tilstand........................................ 5
4. Havstrategi............................................................................... 6
4.1. Kystdirektoratets anmodning om supplerende vurdering......... 6
4.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 6
5. Bypass områdets nuværende anvendelse................................. 6
6. Fastmål eller lastmål................................................................ 7
6.1. Kystdirektoratets spørgsmål................................................ 7
6.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 7
7. Støj............................................................................................ 7
7.1. Kystdirektoratets spørgsmål................................................ 7
7.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 7
8. Bundfauna i bypass området.................................................... 7
8.1. Kystdirektoratets anmodning om supplerende materiale......... 7
8.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 8
9. Metode for oprensning og udlægning........................................ 8
9.1. Kystdirektoratets supplerende spørgsmål............................. 8
9.2. Svar fra Kyst-havneviden..................................................... 8 9.2.1. Vurdering af sedimentspredning........................................ 8 9.2.2. Vurdering af påvirkning af sedimentspredning af oprensning 9 9.2.3. Vurdering af påvirkning af sedimentspredning af bypass..... 10
10. Natura2000 og bilag IV arter................................................ 11
10.1. Kystdirektoratets anmodning supplerende vurdering........... 11
10.2. Svar fra Kyst-havneviden................................................... 11 10.2.1. Påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget.................. 12 10.2.2. Påvirkning af Havlamprет................................................ 12 10.2.3. Påvirkning af marsvin..................................................... 13 10.2.4. Vurdering af påvirkning af Natura 2000 naturtypen sandbanke 14
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 2 af 21
=== Side 6 ===
10.2.5. Samlet vurdering i forhold til Natura 2000 og bilag IV arter 15
11. Vurdering i forhold til bilag 5 og 6 i miljøvurderingsloven........... 15
11.1. Kystdirektoratets anmodning om supplerende vurdering........ 15
11.2. Svar fra Kyst-havneviden................................................... 15 11.2.1. Besvarelse i forhold til bilag 5......................................... 15 11.2.2. Besvarelse i forhold til bilag 6......................................... 17
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 3 af 21
=== Side 7 ===
1. Indledning/begrundelse for ansøgning om uddybning Kystdirektoratet har i forbindelse med vurdering af ansøgning om bypass af oprensningsmaterialer fra Rønbjerg Havn bedt om supplerende oplysninger til alt allerede fremsendt ansøgningsmateriale. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af det supplerende materiale lavet en dykkerundersøgelse af havbunden i bypass området. Resultatet af dykkerundersøgelsen kan ses i bilag til denne skrivelse og anvendes også i vurdering af påvirkning af ålegræs.
Oprensning indebærer, at der opretholdes en indsejling til en Rønbjerg Havn med et færgeleje (færge til Livø) og lystbådehavn. Sedimentet/sandet til oprensningen kommer primært fra tilsandning af havnen fra en sydgående sedimenttransport. Materialet videreføres således, som det naturligt have være gjort til et sandbankeområde (bypass område på 7,2 ha) ca 950 m nedstrøms havnen.
2. Årlig og totalmængde over 10 år
2.1. Kystdirektoratets spørgsmål Den årlige mængde sediment der forventes bypasset i forbindelse med oprensning af området, samt totalmængden for en 10-årig periode.
2.2. Svar fra Kyst-havneviden Der ansøges om bypass af 300 m³ sediment i gennemsnit om året dvs. 3000 m³ over 10 år.
Aktiviteten foregår en gang om året af en uges varighed
3. Vurdering i forhold til Vandplanerne
3.1. Kystdirektoratets spørgsmål En vurdering af oprensningssedimentets betydning for den kemiske og økologiske tilstand jf. vandområdeplanerne.
3.2. Svar fra Kyst-havneviden Af figur nr. 1 fremgår den økologiske tilstand for kystvandsområdet, hvor bypass fodringen vil finde sted (gisdata vedr. genbesøg af vandområdeplaner 2021-2027). Af data fremgår at den samlede økologiske tilstand er dårlig samt, at den kemiske tilstand ikke er god.
3.2.1. Vurdering af påvirkning af kemisk tilstand
Af vandplandata fremgår at 4 stoffer er årsag til ikke god kemisk tilstand nemlig stofferne nikkel, bly, cadmium, benz(a)pyren. I forbindelse med ansøgningen er der udtaget prøver fra oprensningsområdet og lavet analyser. Af figur nr. 2 ses, at ovennævnte stoffer i sedimentanalyserne der foretaget i oprensnings området er under grænseværdierne i miljøkvalitetskravene til sediment jf bekendtgørelse nr. 1168 af 12. august 2025 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer og overgangsvande, kystvande og grundvand. I og med at Miljøstyrelsen har vurderet, at sedimentmaterialet kan anvendes til bypass, har de også vurderet, at materialet i henhold til klapreglernes grænseværdier for sediment er rent.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 4 af 21
=== Side 8 ===
Det vurderes ud fra ovenstående og figur nr. 2, at der kan afvises negativ påvirkning den kemiske tilstand og dermed påvirkning af opfyldelse af målsætningen for vandplanen.
| Økologisk tilstand | | | Høj | God | Moderat | Ringe | Dårlig | Ikke god | Ikke anvendelig/ukendt | Samlet økologisk tilstand | | | | | [x] | | | Fytoplanton | | | | | [x] | | | Rodfæstede bundplanter | | | | [x] | | | | Bunddyr | | | [x] | | | | | Iltforhold | | | | | | | [x] | Vandets klarhed | | | | | | | [x] | National specifikke stoffer | | | | | | [x] | | Kemisk tilstand | | | | | | [x] | |
Figur nr. 1 viser den samlede økologiske tilstand og økologisk tilstand for de enkelte kemiske, biologiske m.v elementer til baggrund for vurderingen af den samlede økologiske tilstand.
| Prøveresultat delområde 1 | Prøveresultat delområde 2 | Miljøkvalitetskrav sediment | Enhed Cadmium | under 0,05 | under 0,05 | 3,8 | mg/kg TS Bly | 1,2 | 0,76 | 1,63 | mg/kg TS Nikkel | 2,2 | 1,4 | 6,8 | mg/kg TS Benz(a)pyren | 0,016 | Under 0,001 | 0,1008 | mg/kg TS
Figur 2 viser analyseresultater for de 4 stoffer (nikkel, bly, cadmium og benz(a)pyren) der er årsag til dårlig kemisk tilstand fra de to samleprøver fra de to delområder i indsejlingen til Rønbjerg Havn.
3.2.2. Vurdering af økologisk tilstand
Der vurderes ikke at være en påvirkning af sedimentspild fra oprensning og bypass af den marine fauna og flora, da påvirkningen er så minimal,
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 5 af 21
=== Side 9 === samt at der ikke er ålegræsvegetation i bypass området jf. afsnit nr 8 og nr. 9.2.1 i dette dokument.
Samlet vurderes der ikke en negativ påvirkning af tilstanden for vandplanområdet og opnåelse af målsætningen for vandplanen.
4. Havstrategi
4.1. Kystdirektoratets anmodning om supplerende vurdering En vurdering af oprensningssedimentets betydning for den danske havstrategiplan.
4.2. Svar fra Kyst-havneviden I pjece fra Miljøministeriet (2019, Miljøministeriet) står der følgende vedr. havstrategiplanen "Danmarks Havstrategi II er en seksårig strategi, der skal medvirke til at skabe et sundere og bedre havmiljø til gavn for mennesker, dyr og planter – nu og i kommende generationer.
EU's havstrategidirektiv fra 2008 har været med til at sætte havmiljøet på dagsordenen både i Danmark og i resten af Europa. Men presset på havet stiger i takt med øget vækst og udvikling. Havstrategidirektivet er baseret på en økosystembaseret tilgang til området. Det betyder, at den samlede udnyttelse af havet skal være forenelig med en god miljøtilstand. Med andre ord at der er balance mellem beskyttelse og benyttelse af havet". I henhold til §18 havstrategiloven er offentlige myndigheder forpligtede til at overholde mål i havstrategi loven.
Det vurderes ikke. at oprensning og bypass med den beskrevne metode vil have en negativ påvirkning i forhold deskriptorerne i havstrategien. Dette begrundes i den lille sedimentmæssige påvirkning af havbunden af såvel oprensning og bypass (ved jævn fordeling ud over bypassområdet), at der ikke er observeret ålegræs eller anden tang/havgræs vegetation i bypass området, at der kan afvises væsentlige påvirkninger af bevaringsmålsætningerne for Natura 2000 udpegningsgrundlag og bilag IV arter, samt endelig at der ikke er kemisk påvirkning som følge af oprensningen og bypass jf. afsnit nr.3,8,9 og 10
5. Bypass områdets nuværende anvendelse Bypass-området er åbent havområde i et område, der er udpeget som Natura 2000 naturtypen sandbanke, som liger imellem 2 og 4 meters dybde, se figur nr. 3 med dybdekurver på. Området ligger ikke i sejlrendeområde.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 6 af 21
=== Side 10 ===
[Kort over Rønbjerg Huse og Rønbjerg Hage med dybdekurver og et blåt markeret bypassområde]
Figur 3 viser dybdeforhold i bypassområde
6. Fastmål eller lastmål
6.1. Kystdirektoratets spørgsmål Måden hvorpå mængden af sediment der skal bypasses opmåles (lastmål eller fastmål)
6.2. Svar fra Kyst-havneviden Måden hvorpå mængden af sediment der skal bypasses opmåles er i fastmål ud fra en omregningsfaktor for lastmål. Hvor meget der fagtes pr. skibslæs vil afhænge af aftale med redere, pt regnes med 100-150 m³ pr. læs som fordeles jævn ud over by-pass området.
7. Støj
7.1. Kystdirektoratets spørgsmål Støjgener som følge af arbejdet med sedimenterne samt foranstaltninger der tages for at reducere generne:
7.2. Svar fra Kyst-havneviden Der vurderes ikke at være støjgener fra arbejdet med oprensning og losning af sedimentet i bypass området, da der ikke foretages ramning mm. Der vil være støj fra arbejdende gravko og pram jf. også vurdering i afsnit nr.
8. Bundfauna i bypass området
8.1. Kystdirektoratets anmodning om supplerende materiale Kortlægning af bundfaunaen i bypass området, herunder tilstedeværelsen af ålegræs
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 7 af 21
=== Side 11 ===
8.2. Svar fra Kyst-havneviden Der er den 19.marts 2026 foretaget en undersøgelse af havbunden på 10. positioner i by-pass området. Der blev ikke observeret ålegræs eller anden vegetation på nogen af positionerne jf. bilag 1 til dette dokument. På alle positioner blev der taget en prøve ca. 30 cm ned i havbunden for at tjekke for planterester. På alle positionerne bestod de første 30 cm af sand uden planterester, med undtagelse af position 9, hvor der var en lille smule planterest med i prøven. Udpegningen som natura 2000 sandbanke vurderes at være korrekt.
9. Metode for oprensning og udlægning
9.1. Kystdirektoratets supplerende spørgsmål Metode for udlægning af sedimentet på bypass området. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at sedimentet skal spredes jævnt i hele området.
9.2. Svar fra Kyst-havneviden Oprensning bliver foretaget mekanisk med en gravko med grab (Backhoe Dredger) på pram. Losning sker også med gravko med grab på pram, som udgangspunkt med åbning af grab oven for havoverfladen. Losning vil jævnes ud i hele området dvs. der sejles til nye positioner efter losning af ca. hvert 10. m³.
I ansøgning er beregnet påvirkning af sedimentspredning fra oprensning ved losning rainbovmetoden ved en mængde på 90 m³. Nye oplysninger fra entreprenør vedr. oprensnings og bypass fartøj med plads til 150 m³ i lasten gør, at der er lavet en genberegning af påvirkning af sedimentspredningen.
9.2.1. Vurdering af sedimentspredning
Erfaring fra broprojekterne over Store Bælt og Øresund ses i figur nr. 4. For mekaniske gravemetoder fra gravko med grab (bachhoe dregder) ses spildprocenter på 1-3% for ler, mens værdier for sand må antages at være tilsvarende eller mindre. I oprindelig ansøgning var der konservativt regnet med 10 % sedimentspild fra uddybningen i forbindelse med havnen samt udgravning i forbindelse med flytning af rør og kabel. Dette ændres til mere realistisk 5% på baggrund af Sund og Bælts erfaringer med sedimentspild fra gravko med grab
| Sand | | Clay |
Dredging equipment | Recovery % | Infilling % | Dredging % | Infilling % Suction/hopper dredger | 10 - 25¹ | 3 - 5 | - | - Cutter/suction dredger | - | - | 20 - 30² | 5 - 25³ Bucket dredger | - | - | 1 - 3 | 2 - 3 Backhoe dredger | - | - | 1 - 3 | 2 - 3 Small suction dredger | 5 - 10 | 3 - 5 | - | -
¹ Laveste tal gælder for groft sand, højeste tal gælder for fint sand ² Laveste tal gælder ved skærehoved, højeste tal gælder for lasting til pram ³ Laveste tal gælder for strømning til bassiner, højeste tal gælder for strømninger til fri vand Suction/hopper dredger = sedimenter suges op via slæbesugning Cutter/suction dredger = sedimenter skæres fri og suges op gennem et rør Bucket dredger = sedimenter fjernes med en spandkæde Backhoe dredger = sedimenter graves fri vha gravemaskine monteret på pram
Figur 4 uddybningsudstyr og gennemsnitlige spildprocenter i Store Bælt og Øresund (1999, Sund og Bælt Holding A/S)
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 8 af 21
=== Side 12 ===
Til brug for beregningen af påvirkningen sættes data så ind i en formel for faldhastigheden
Ved opgravning af sejlrenden vil der ske et spild af materiale. De tunge segmenter af materialet (normalt d50 >0,125mm, vil synke til bunds ret hurtigt inden for 12 m, mens de fine og lettere segmenter kun langsomt vil synke til bunds og derfor vil være suspenderet i vandsøjlen med en vis koncentration. Faldhastigheden af sandsedimenter kan beregnes ud fra formlen
[Formel: w_s = (υ / d_50) · [ (10.36² + 1.049 D_*³)^(1/2) − 10.36 ]] hvor d* er en dimension løs kornstørrelse givet ved
[Formel: D_* = [ g(s − 1) / υ² ]^(1/3) · d_50]
For d50 =middelkorndiameter lig 0,3 mm g = tyngdeacceleration lig 9,82 m/s s = relativ densitet af kornmaterialet lig 2,62, ved en vand densitet på 1011 kg/m³ og en korndensitet på 2650 kg/m³ v = kinematisk viscosity lig 1,36E-06 m²/s er en faldhastighed på 38 mm/s for det aktuelle sandstørrelse.
Strømningshastigheden i området er bestemt ud fra DMI strømningsdata til 0,3 m/sek (2025, DMI).
9.2.2. Vurdering af påvirkning af sedimentspredning af oprensning
Ud fra af faldhastigheden og kornstørrelsesangivelse af prøverne i oprensningsområdet, beregnes en samlet påvirkning på 0,8 cm med en maks spredning på 24 m, hvis sandet fordeler sig jævnt ud over en halvcirkel (radius 12 m) med en strømningshastighed på 0,3 m/sek jf. tal til beregning i figur nr. 5. Da 0,8 cm ikke vil påvirke havvegetation er det ikke relevant at foretage yderligere beregninger for finere materialer af oprensningssedimentet.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 9 af 21
=== Side 13 ===
Beregnet faldhastighed med | 38 | mm/sek
Gennemsnitsdybde | 3 | m Strømningshastighed | 0,3 | m/sek Havvands densitet | 1030 | kg/m3 Kinematisk viscosity | 1,34E-06 | m/s Sands densitet | 2650 | kg/m3
Tid til at nå 3 m dybde | 79 | sek Maks spredning | 24 | m Areal | 1.773 | m2 Halv cirkel | 887 | m2 Ved ligelig fordeling i halv cirkel pr. læs (150 m3 * 5 %) | 0,8 | cm
Figur 5 viser påvirkning i oprensningsområde med en last på 150 m³ og 5 % spild fra en anvendelse af bachoe dregder til oprensningen
9.2.3. Vurdering af påvirkning af sedimentspredning af bypass
Ud fra af faldhastigheden og kornstørrelsesangivelse af prøverne i oprensningsområdet, beregnes en samlet påvirkning på 0,6 cm med en maks spredning på 24 m, hvis sandet fordeler sig jævnt ud over en halvcirkel (radius 12 m) med en strømningshastighed på 0,3 m/sek jf. tal til beregning i figur nr. 6. Da 0,6 cm ikke vil påvirke havvegetation er det ikke relevant at foretage yderligere beregninger for finere materialer af oprensningssedimentet.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 10 af 21
=== Side 14 ===
Beregnet faldhastighed med | 38 | mm/sek
Gennemsnitsdybde | 3 | m Strømningshastighed | 0,3 | m/sek Havvands densitet | 1030 | kg/m3 Kinematisk viscosity | 1,34E-06 | m/s Sands densitet | 2650 | kg/m3
Tid til at nå 3 m dybde | 79 | sek Maks spredning | 24 | m Areal | 1.773 | m2 Halv cirkel | 887 | m2 Ved ligelig fordeling i halv cirkel pr. læs (10 m3 * 50 %) | 0,6 | cm
Figur 6 viser beregning af påvirkning af bypassområde med metode hvor grab (bachoe) udløses over havoverfladen og skibet flyttes til ny position ved hvert 10 m³ bypasset materiale (jævn fordeling ud over bypass området)
10. Natura2000 og bilag IV arter
10.1. Kystdirektoratets anmodning supplerende vurdering En vurdering af bypassområdets betydning for bilag IV arter (marsvin).
10.2. Svar fra Kyst-havneviden Der er i ansøgningsmaterialet lavet en vurdering af relevant udpegningsgrundlag for Natura2000 område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg (sæler og havlamprét) samt relevant bilag IV art (marsvin). Afsnit vedr. lampret og marsvin i dette dokument er taget fra ansøgningsmaterialet. Der er nedenfor lavet en supplerende vurdering i forhold til fugle på udpegningsgrundlaget.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 11 af 21
=== Side 15 ===
10.2.1. Påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget
Da oprensningsområde (3 m dybde) samt bypass område (2-4 m dybde) ligger under vand, vurderes der ikke påvirkninger af yngleområder for fugle på udpegningsgrundlaget. Det vurderes på baggrund af tidsskrift og guidelines for støjpåvirkning af fugle, at støj fra skib (kildestøj er af reder angivet til 70 dB), og gravko (kildestøj på ca. 105 dB) ikke vil forårsage skader på fugle og evt. rastende fugle i området kan let fortrække til nærtliggende områder jf (2016, Robert J. Doller et al., Effekts of traffic Noise and road construktion noise on birds). De kortlagte levestedsområder for fuglene på udpegningsgrundlaget er i vest og østlige Vejlerne i den nordlige del af Natura 2000 området lagt fra oprensning og uddybningsområdet jf. nyeste basisanalyse for Natura 2000 plan.
[Kort over Limfjorden og Vejlerne med to linjer fra et punkt: "ca. 19 km" og "ca.16,5 km"]
Figur 7 viser afstand til kortlagte levestedsområder for fugle på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Buldbjerg
10.2.2. Påvirkning af Havlampret
Der påvirkes ikke ferske vandløb som er havlamprets gydeområde. Havlampretterne lever som parasitter på større fisk (suger blod og andre kropsvæsker) og dermed søger havlampret ikke føde fra havbunden. Der vurderes derfor højst at kunne være tale om en midlertidig påvirkning som følge af støj fra oprensnings, bypassfartøjer samt selve oprensningen og bypass af sediment.
Forstyrrelsen af støj fra fartøjer der benyttes og selve oprensningen, bypass og klapningen vurderes ikke at skade bevaringsmålsætningen for havlampret. Dette fordi der i forvejen er forstyrrelse fra skibstrafik, at oprensningen, bypass foregår over en kort periode og på et begrænset areal i forhold til arealet i Løgstør Bredning, Livø Bredning, Bjørnsholms Bugt og Risgårde Bredning. Havlampret vurderes således let at kunne fortrække til andre fjordområder i forbindelse en periodevis påvirkning af oprensning, bypass.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 12 af 21
=== Side 16 ===
10.2.3. Påvirkning af marsvin
Der en vækst på ca. 0,5 % pr. år i antal marsvin i Nordsøen jf. figur nr. 8. I henhold til lidt ældre undersøgelser vedr. udbredelse af marsvin er der ikke observeret masvin i eller i nærheden af oprensnings- og by-passområder jf. figur nr. 18. Hvis marsvin skulle forekomme i eller i nærheden af oprensnings- eller bypassområder vurderes evt. forstyrelse af oprensning eller klaptilladelse ikke at være en væsentlig påvirkning af marsvin. Dette fordi der ikke foretages ramning, og fordi evt. forekommende marsvin let kan fortrække til andre fjordområder i nærheden.
[Graf: "Nordsøen - Marsvin", B, y-akse 0–600,000, x-akse 1990–2025, fire punkter med fejlsøjler og en stigende tendenslinje]
Figur 8 Marsvin i Nordsøens forvaltningsområde: estimeret årlig ændringsrate = 0,51 %. (Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2024. Marine områder 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 184 s. - Videnskabelig rapport DCE nr. 592
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 13 af 21
=== Side 17 ===
[Fire kort over Nordsøen og Skagerrak med udbredelse af satellitmærkede marsvin, perioderne 1997-2006 og 2007-2016, med signaturforklaring: Nordsøpopulation, Marsvins udbredelse, Kernel-tæthed (Høj, Middel, Lav), Mar. habitatområder]
Figur 9 Udbredelse af de satellitmærkede marsvin i Nordsøen og Skagerrak analyseret som Kernel-tætheder (desto mørkere farve desto højere tæthed) fordelt på 10-års periode to sæsoner (Sommer: apr-sep, vinter: okt-mar). Kernel kategorierne er defineret som høj ((indeholder 30% af alle positioner fra marsvin på mindst mulig areal), middel (31-60%) og lav (61-90%). Antallet af marsvin og positioner per analyse: 1997-2006, sommer: 18 dyr/906 pos., 1997-2006, vinter: 32 dyr/817 pos., 2007-2016, sommer: 27 dyr/799 pos., 2007-2016, vinter: 28 dyr/1004 pos. (Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J. 2018.)
10.2.4. Vurdering af påvirkning af Natura 2000 naturtypen sandbanke
Der vurderes en ubetydelig sedimentmæssig eller kemisk påvirkning i bypass området som følge af bypass med gennemsnitligt 300 m³ rent oprensningssediment pr. år fra indsejlningen til Rønbjerg Havn jf. afsnit nr. 3 og 9.
Det vurderes, at der kan afvises væsentlige påvirkninger af bevaringsmålsætningerne for sandbanke som følge af projektet.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 14 af 21
=== Side 18 ===
10.2.5. Samlet vurdering i forhold til Natura 2000 og bilag IV arter Det vurderes samlet på det foreliggende grundlag at oprensning, by-pass eller klapning ikke vil have en væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningerne for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 16 samt bilag IV arter, fisk og havbundens flora og fauna.
11. Vurdering i forhold til bilag 5 og 6 i miljøvurderingsloven
11.1. Kystdirektoratets anmodning om supplerende vurdering Endeligt skal vi anmode om at I fremsender screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bilag 5 og 6, i det omfang som er relevant for projektet.
11.2. Svar fra Kyst-havneviden Nedenfor er lavet relevante vurderinger i forhold til bilag 5 og 6 i miljøvurderingsloven.
11.2.1. Besvarelse i forhold til bilag 5
1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
Svar Kyst-havneviden:
Projektets karakteristika er oprensning af indsejling til Rønbjerg Havn med oprensning i gennemsnit på 300 m³ om året i 10 år, så dybden på 3 m holdes som det også fremgår af havnelodsen jf. figur nr. 10. Oprensningen forventes foretaget ved hjælp af grab (bachhoe dregder) fra en pram med gravko med lastrum med plads til 150 m³. Oprensningsmaterialerne bypasses jævnt ud over et ca. 7,2 ha stort område ca 950 m syd for Rønbjerg Havn. Fjordbunden i bypassområdet er beliggende imellem 2 m og 4 m dybde jf. nyeste 4 cm kort jf. figur 3.
[Luftfoto af indsejlingen til Rønbjerg Havn med et grønt markeret område og koordinater: X: 509902,98135 Y:6305402,31265; X:509962,29368 Y:6305407,94867; X:509984,52968 Y:6305410,31772; X:509996,36654 Y:6305385,56007; X:509911,73830 Y:6305363,04054; EUREF89_Zone32 (25832)]
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 15 af 21
=== Side 19 ===
b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.
Svar Kyst-havneviden:
Indsejlingen til Rønbjerg Havn er beliggende på kanten af afgrænsningen af Natura 2000 område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg der er udpeget som Habitatområde nr. 16, Fuglebeskyttelsesområde nr. 8, 12, 13, 19, 20 og Ramsarområde nr. 6 med et samlet areal på 45.138 ha.
Bypass-området er åbent havområde i et område, der er udpeget som Natura 2000 naturtypen sandbanke som liger imellem 2 og 4 meters dybde, se figur nr. 3 med dybdekurver på. Området ligger ikke i sejlrendeområde.
2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.
Svar Kyst-havneviden
Dert er samlet vurderet at projektets anlægs og driftsase herunder ovenstående miljøaspekter ikke har en væsentlig påvirkning på af bevarings-målsætningerne for udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områder samt for bilag IV arter, målstætninger for vand, Natura 2000 planer og havstrategi jf. afsnit 3,4,9 og 10.
Udover ovenstående forventes, at der ikke vil være miljøaspekter, der vil være berørt i væsentlig grad af projektet.
3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:
a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant
Svar fra Kyst-havneviden
I og med at Miljøstyrelsen har vurderet, at sedimentmaterialet kan anvendes til bypass, har de også vurderet at materialet i henhold til klapreglerne grænseværdier for sediment er rent.
Af figur nr. 2 ses at stoffer der er årsag til ikke god kemisk værdi er under grænseværdierne i miljøkvalitetskravene til sediment jf bekendtgørelse nr. 1168 af 12. august 2025 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer og overgangsvande, kystvande og grundvand.
Så længe bypass metoden med jævn fordeling ud over hele bypassområdet (10 m³ lodsning med grab over vandoverfladen inden skib flytter sig til anden lokalitet) overholdes, viser beregninger, at der ikke vil være sedimentmæssige påvirkninger af hverken oprensning eller bypass jf. afsnit nr 9.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 16 af 21
=== Side 20 ===
b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.
Svar fra Kyst-havneviden
Der opretholdes en indsejling til en havn med et færgeleje (færge til Livø) og lystbådehavn hvor sedimentet/sandet til oprensningen primært kommer fra tilsandning fra en sydgående sedimenttransport. Materialet videreføres således som det naturligt ville have gjort til et sandbankeområde nedstrøms havnen.
11.2.2. Besvarelse i forhold til bilag 6
1. Projekters karakteristika
Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
a) hele projektets dimensioner og udformning
b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter
c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet
d) affaldsproduktion
e) forurening og gener
f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).
Svar Kyst-havneviden
a) Projektets karakteristika er oprensning af indsejling til Rønbjerg Havn med oprensning på i gennemsnit 300 m³ om året i 10 år, så dybden på 3 m holdes som også fremgår af havnelodsen jf. figur nr. 10. Oprensningen forventes foretaget ved hjælp af grab (bachhoe dregder) fra en pram med gravko med lastrum med plads til 150 m³. Oprensningsmaterialer by-passet jævnt ud over et ca. 7,2 ha stort område ca 950 m syd for Rønbjerg Havn beliggende imellem 2 m og 4 m dybde kurvene på nyeste 4 cm kort jf. figur 3.
b) Der er kumulation med ansøgning om oprensning af Rønbjerg inderhavn med oprensning på 1000 m³ over 5 år, som der endnu ikke er truffet afgørelse vedr. klapning eller om nyttiggørelse på land. Da beregningen vedr. sedimentpåvirkningen af oprensningen i inderhavnen viser at påvirkningen er ubetydelig, vurderes der ikke nogen kumulativ effekt af denne oprensning i sammenhæng med oprensningen af indsejlingen til Rønbjerg Havn.
c) Der opretholdes en indsejling til en havn med et færgeleje (færge til Livø) og lystbådehavn, og sedimentet/sandet til oprensningen kommer primært kommer fra tilsandning fra en sydgående sedimenttransport.
Supplerende ansøgningsmateriale vedr. bypass ved Rønbjerg Havn | Side 17 af 21
[Afskrevet fra scannede sider 1-20 af 50; resten er ikke afskrevet]
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-95487 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 619.