Kystpraksis Søterritoriet Ærø Kommune
Høring: Ansøgning om tilladelse til bypass af oprensningssediment fra Marstal sejlrende, Ærø Kommune
Sagen kort
Kystdirektoratet sendte en ansøgning om tilladelse til bypass af ca. 6.500 m³ oprensningssediment om året i 10 år fra den sydlige sejlrende ved Marstal Havn i Ærø Kommune i høring efter kystbeskyttelseslovens § 16 b. Størstedelen af sedimentet ønskes nyttiggjort til kystfodring på Eriks Hale, som Ærø Kommune har givet tilladelse til. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav, og der er kendskab til bilag IV-arten marsvin i området. Direktoratet har endnu ikke VVM-screenet projektet eller taget stilling til behovet for en konsekvensvurdering og bad høringsparterne om bemærkninger senest den 17. marts 2025. Sagen var oversendt fra Miljøstyrelsen, hvor sedimentprøver fra den sydlige del af sejlrenden viste sand med indhold af miljøfarlige stoffer under nedre aktionsniveau.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
- Andet
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Erhverv
Ref. [..]
J.nr. 2021 - 15085
Den 16-08-[postnr by]
M.S. Rosbæk Aps har, på vegne af Marstal Havn, søgt om en 5 årig tilladelse til at nyttiggøre/klappe 50.000 m3 sediment (10.000 m3 årligt) fra den sydlige del af Søndre løb sejlrende som løber indtil Marstal Havn.
I den forbindelse er der blevet udtaget 4 sedimentprøver til analyse for miljøfarlige stoffer fra den sydlige del af sejlrenden, som er markeret med gul i det vedhæftede oversigtskort (bilag 1). Den sydlige del af sejlrenden har vist sig primært at bestå af sand med en koncentration af målte miljøfarlige stoffer under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen (se bilag 2a-f).
Der blev også taget en enkelt prøve af det nordlige inddreje felt (markeret med grøn i bilag 1). Sedimentet i dette område har vist sig at have en TBT koncentration 0,02 mg/kg TS, hvilket er lige over nedre aktionsniveau. Alle andre målte stoffer er tilstede i koncentrationer under detektionsgrænsen eller under nedre aktionsniveau. Grundet den enkelte overskridelse af nedre aktionsniveau for TBT oversendes dette område ikke og Kystdirektoratet bedes se bort fra denne nordlige del af sejlrenden, som er markeret med grøn på bilag 1.
Ærø Kommune ønsker at nyttiggøre dele af sedimentet til kystfodring på Eriks Hale, som er beliggende vest for sejlrenden, se bilag 3a og b. Eriks Hale forventes at kunne modtage i alt 32.500 m3 sand. Ansøger ønsker derfor at klappe det overskydende materiale.
Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 50.000 m3 (10.000 m3 årligt) materiale kan tillades bypasset eller nyttiggjort til havs, i form af kystfodring ved Eriks Hale, efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrelsen hermed den sydlige del af sejlrenden til viderebehandling hos Kystdirektoratet. Miljøstyrelsen er indstillet på at samarbejde med Kystdirektoratet om at behandle sagen med henblik på at tillade kystfodring og klapning, i tilfælde af at bypass ikke kan tillades.
Såfremt Kystdirektoratet beslutter at færdigbehandle sagen efter lov om kystbeskyttelse med henblik på at meddele tilladelse til bypass og/eller nyttiggørelse, bedes det oplyses til Miljøstyrelsen via følgende link.
[..]
Hvis Kystdirektoratet vurderer, at en bypass- og/eller nyttiggørelsestilladelse efter kystbeskyttelsesloven ikke kan meddeles til hele eller dele af materialet, bedes sagen sendes retur til Miljøstyrelsen. Dette bedes også oplyses via ovenstående link.
Hvis ovenstående link ikke virker kontakt da venligst Miljøstyrelsens Klapteam på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
[telefon]
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-6085 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 527.