Tilladelse til nyetablering og udvidelse af bade broanlæg til formidling ud for Marstal, Ærø Kommune

Søterritoriet

J.nr. 2025 - [postnr by]. [..]

Den 23. maj [postnr by] Søens Folk

Sendt på mail til: [navn]

[email]

Tilladelse til nyetablering og udvidelse af bade broanlæg til formidling ud for [adresse], Ærø Kommune.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til nyetablering og udvidelse af eksisterende broanlæg ud for [adresse] i Ærø Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af et bade broanlæg til formidling på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, (se bilag 1).
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på, at der er tale om en opgradering af eksisterende badebro, at der er offentlig adgang til broen og at der ikke er væsentlige natur- og landskabelige hensyn som taler imod broprojektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Naturstyrelsen har, som ejer af [matrikel], med underskrift givet fuldmagt til at projektet udføres på deres ejendom. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, væsentlighedsvurderingen samt at formålet med projektet er at etablere en erstatning for en eksisterende badebro, med henblik på at modernisere og sikre adgangsforhold til havet, for både eksisterende brugere, vinterbadere samt brugere der ikke tidligere har haft egnede forhold, som fx kørestolsbrugere. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at ansøger vil koncentrere brugen af området ved at forbedre adgangsforhold med henblik på at skåne omkringliggende natur. Anlægget planlægges endvidere at formidle relevant viden om lokalområdet, landskabet og naturen over og under vandet, ved at fungere som et udendørs læringsrum for øens- og tilrejsende skoleelever. Der er også lagt vægt på at broens formål, udformning og indretning er udviklet i samarbejde med lokale skoler, Geopark Det Sydfynske Øhav, Det gamle værft/rederiet Fylla, Ærø Kommune samt fritidshusejere m.fl. Broanlægget indeholder en række indretninger i form af gelænder, bænke, pæle med information, platforme med trapper, som også kan fungere som siddepladser. Kystdirektoratet har som udgangspunkt en restriktiv praksis for at meddele tilladelse til visse indretninger på broanlæg. Det er dog Kystdirektoratets vurdering at broanlægget kan karakteriseres som et havbadslignende anlæg hvilket giver mulighed for en lidt mindre restriktiv holdning til indretning. I den konkrete sag er det tillagt vægt, at der er tale om et anlæg, som også skal fungere som et formidlingspunkt og udendørs læringsrum for øens- og tilrejsende skoleelever, ligesom nogle af anlæggets indretninger er til gavn for personer med funktionsnedsættelse.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at broens indretninger er af en størrelsesorden, hvor anlægget ikke vil have en væsentlig visuel domminerende påvirkning i kystlandskabet, og samtidig vil kunne opnå formålet med anlæggets etablering. Det er tillagt vægt, at anlægget er placeret i et område, hvor det kan anvendes af den brede offentlighed, og dermed vil være til gavn for mange – både lokale og turister. Det er ved afgørelsen endvidere tillagt vægt, at ansøger har været i dialog med Tryghedsgruppen i forhold til at sikre badesikkerheden ved anlægget. Der ligges også vægt på at projektet i anlægsfasen ikke vil påvirke havmiljøet, hvilket begrundes i ansøgers oplysninger om, arbejdet med at nedramme pæle udføres i en periode på to til fem dage hvor entreprenøren, som en del af anlægsproceduren, anvender slow-/soft-starts. Det er Kystdirektoratets vurdering, at ophvirvling af sediment fra havbunden, i forbindelse med rammearbejdet vil være lokal og minimal og derfor vurderes arbejdet ikke at påvirke området eller nærliggende beskyttede naturområder væsentligt negativt. Det er desuden Kystdirektoratets vurdering at etableringen af det ansøgte anlæg, ikke vil virke visuelt uforenelig med områdets karakter, eller vil påvirke de landskabelige hensyn negativt. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i Marstal Bugt dårlig, mens den kemiske tilstand er ringe. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kvælstof vurderes af Miljøministeriet til at være den væsentligste påvirkning, der medvirker til iltsvind i de danske kystområder. Derudover påvirkes kystvandets kvalitet af miljøfarlige stoffer samt fysiske påvirkninger fra fiskeri med bundskrabene redskaber, oprensning og uddybning af sejlrender, havneanlæg, dæmninger og sluser.

Målet med vandområdeplanerne er at:

• Forbedre de fysiske forhold og give vandløb mere varierede løb
• Reducere udledningen af næringsstoffer til de danske søer, fjorde og kyster
• Forbedre tilstanden i søerne ved at reducere udledningen af fosfor
• Reducere forurening fra blandt andet hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb.
• Opretholde rent og rigeligt grundvand Det er Kystdirektoratets vurdering, at opførelse af et broanlæg ved Eriks Hale ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand.

I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at opføre en badebro ved Eriks Hale i Ærø Kommune.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Undervejs i sagens behandling er det vurderet, at der skal foretages en nærmere vurdering af, om projektet kan påvirke udpegningsgrundlaget på nærliggende Natura-2000 område samt bilag IV arten marsvin. Den ansøgte badebro er beliggende umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 127 Det Sydfynske Øhav, Habitatområde nr. 111, og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. Ansøger har udarbejdet en væsentlighedsvurdering, heri gennemgås det nærliggende Natura 2000 område; Det Sydfynske Øhav, dets udpegningsgrundlag samt bilag IV arten marsvin.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 127 (H111) er følgende:

De udpegede marine naturtyper udgøres af bugter, sandbanke, rev, vadeflade og lagune. Nærmeste kortlagte marine habitatnaturtype er bugt (1160), som er karakteriseret som store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand fra vandløb er begrænset. Naturtypen er kortlagt ca. 125 meter fra anlæggets placering på nordsiden af Eriks hale. Nærmeste lysåben naturtype er hvid klit (2120) og strandvold med flerårig vegetation (1220). Disse naturtyper er kortlagt på Eriks Hale, 125 meter øst for anlæggets placering. Grundet anlægsfasens begrænsede varighed og begrænsede lokale påvirkning på havbunden, projektets beliggenhed på ydersiden af tangen Eriks Hale, samt at der allerede er en badebro på lokaliteten med deraf følgende rekreativ aktivitet, er det Kystdirektoratets vurdering, at de udpegede naturtyper og arter ikke påvirkes væsentligt. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 er følgende:

Fuglebeskyttelsesområde F71 er udpeget som levested for 11 arter af ynglende fugle, hvoraf fjordterne, splitterne og havterne regelmæssigt yngler ved Eriks Hale. ca. 800 meter øst for badebroens placering. Det lavvandede havområde er desuden vigtig føde-søgningsområder for ynglende og rastende fugle. Blandt de sidste er området særligt vigtigt for knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås og edderfugl. Grundet anlægsfasens begrænsede varighed, projektets kystnære placering, begrænsede og lokale påvirkning på havbunden samt at der allerede findes en badebro med deraf følgende aktiviteter er det Kystdirektoratets vurdering, at de udpegede naturtyper, arter og fugle ikke påvirkes væsentligt.

Der er kendskab til forekomst af marsvin i det Sydfynske Øhav tilhørende Østersøbestanden. Kystdirektoratet vurderer, at projektet, hverken i anlægsfase eller i efterfølgende driftsfase, vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individ niveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at anlægsarbejdet er af begrænset omfang og varighed, samt foregår få meter fra kysten og på meget lavt vand hvor marsvin ikke færdes. Kystdirektoratet vurderer ligeledes, at eventuelle individer, som skulle befinde sig i området, vil kunne søge andet steds hen under anlægsfasen. Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ovenstående at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har en væsentlig påvirkning for de arter og naturtyper, som de omkringliggende Natura 2000-områder er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er behov for at stille vilkår ift. bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder ansøgers vurdering og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af et havbad/badebro til erstatning af en eksisterende badebro som blev skadet af efterårsstorme i [postnr by] er at tilbyde optimale og sikre adgangsforhold til havet, for både eksisterende brugere, samt brugere der ikke tidligere har haft egnede forhold, fx kørestolsbrugere. Broen skal endvidere, anvendes til at formidle relevant viden om landskabet og naturen ved at fungere som et udendørs læringsrum for øens skoler og besøgende. Broens dimensioner bliver 33 m lang og hhv. 2,5 m bred i de inderste 28 længdemeter og 5 m bred på de yderste 5 længdemeter, således at den yderste del af broen bliver en platform med dimensionerne 5 x 5 m.

Broen etableres med:

• Gelændere i galvaniseret stål på begge sider af bro og trapper, max 80 cm højt
• Skridnedsættende overflader
• en afgrænsende kant, for at skabe en markering for brugere med handicap
• gribelister til brug for badende
• sikker adgang til vandet via trapper af stål og/eller træ, der rækker mindst 1 meter under lavvande.
• begrænsning af hovedspring og skarpe kanter for at minimere ulykker
• 1 - 2 lave bænke med åbent ryglæn der ikke er højere end gelænderet Formidlingsdelen har til formål at skabe nysgerrighed og refleksion. Der formidles primært budskaber om klimaforandringer, naturens rigdom og landskabets udvikling.

Formidlingselementerne udgøres af diskrete skilte på broens bænke, med informationer om landskabet, naturen og det dyreliv der er i området. Desuden maksimalt 8 træpæle, maksimalt Ø 300 og maksimalt 120 cm høje, med diskrete markeringer og tekster, der fx viser forskellige vandstandshøjder. Pælene udstyres ligeledes med effekter der kan anvendes til undersøgelse af naturen – eksempelvis et forstørrelsesglas eller termometer. Til undervisning i og under vand etableres en diskret skiltning der guider eleverne fra land og ud under broen ved at benytte området tiltænkt brugere med handicap. Her, samt på broens vestlige side, kan eleverne undersøge forholdene under vandet. Eleverne skal ligeledes kunne modtage undervisning på selve broen. Derfor etableres der bænke der både skal skabe trygge forhold for eleverne, mens de modtager undervisningen, samt for at tage hensyn til broens øvrige brugere. Broens udformning skal også imødekomme skolernes ønsker om at kunne undervise i havsvømning. Derfor etableres der plateauer langs broen, der skaber gode forhold for vandtilvænning og som giver underviseren mulighed for at opholde sig tæt på eleverne, mens de er i vandet. Broens platform forberedes til etablering af en ”havhave”, ved at der etableres lemme i broens dæk, der giver sikker adgang til at betjene den kommende havhave. Der påtænkes flytbare værn til at opsætte ved åbningen i platformen. Havhaver og øvrige installationer, der udføres i og under vandoverfladen, er ikke indeholdt i dette projekt og vil blive ansøgt som et særskilt projekt.

Arbejdet ifm. broens tilblivelse vil blive udført fra både flåde og fra land. Indledningsvist vibreres/rammes pæle fra land via gravemaskine, indtil denne ikke kan nå længere ud grundet vanddybde (ca. bundkote -0.70). Herefter vil der blive benyttet flåde med gravemaskine, for nedbrydning og vibrering/ramning af nye pæle på vandet. Der vil forekomme støj ifm. ramning af pæle. Da der benyttes træpæle, vil de forekomne lyde ikke være højt frekvente som ved stålpæle. Støjen fra rammearbejdet vil være relativt kortvarig og begrænset til en periode på ca. 4 dage og af et mindre omfang. Når pælene er nedrammet, vil der ikke forekomme øvrigt arbejde under vandet. Der benyttes altid soft-start som standardprocedure. Det øvrige anlægsarbejde vil foregå med mindre flåde, påmonteret mindre kran til løft at materialer. Materialer vil blive udkørt fra land via teleskoplæsser/gravemaskine eller tilsvarende. Afhængig af vejrforhold, forventes det at anlægsfasen vil forløbe over ca. 2 mdr. For yderlig detaljer henvises til bilag 1. Projektbeskrivelse. Kystdirektoratet bemærker, at ryglænet på den indsatte skitse ikke er retvisende, idet tilladelsen alene omfatter et simpelt og åbent ryglæn.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Land- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Slots- og Kulturstyrelsen, Langelands Museum, Ærø og Svendborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for Danske Digelag og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 20. september bl.a. følgende:

” (…) Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. Ved alle fremtidige henvendelser til Søfartsstyrelsen vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2024145764. Dette sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 30. september 2024 følgende:

” Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; nyetablering af badebro i Marstal”

Langelands Museum skrev den 30. september 2024 bl.a. følgende:

” (…) Langelands Museum har udført en arkivalsk kontrol af det foreslåede anlægsarbejde samt kigget på de geoarkæologiske forhold relateret til denne location. Langelands Museum har ingen indsigelse til det ansøgte primært på baggrund af følgende:

• at den foreslåede bebyggelse kun foreslås lidt større end det, der allerede er der;
• at kun ganske få fortidsminder er blevet opdaget noget sted langs denne kyststrækning;
• at historiske kort og nutidige erfaringer viser, at denne kystlinje har lidt, og fortsat lider under, kraftig erosion, hvor den nuværende kystlinje inklusive Eriks Hale i dag er et godt stykke længere mod nord end for bare et århundrede siden, hvilket sandsynligvis har haft en skadelig effekt på potentiel arkæologi her;
• og mest relevant for denne sag, at Langelands Museum allerede i 2002 har foretaget en marin forundersøgelse meget tæt på stedet (LMR14135), som understøttede de konklusioner, der er draget af ovenstående. Under dette projekt blev der kun opdaget 3 små stykker patineret og vandrullet flint (Sted- og lok. nr.: 401711-13)

over et løb på flere hundreder af meter i en rute der går meget tæt på det foreslåede sted. Der skal dog gøres opmærksom på, at såfremt der fremkommer rester fra potentielle fortidsminder (vrag, knogler, genstande af organisk materiale, mm.) under bortgravningen af sedimenter, skal arbejdet straks ophøre, og Langelands Museum kontaktes.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 13. december 2024 en væsentlighedsvurdering, den 7. marts 2025 uddybende bemærkninger omkring anlægsarbejdet og den 7. maj 2025 en detaljeret beskrivelse af broens indretning, (se bilag 1).

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning [telefon]

[email]

Kopi: Havplansekretariatet (Søfartsstyrelsen), Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaards Museum, Ærø Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt Landsforeningen for digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.