Kystpraksis Strandbeskyttelse Vejle Kommune
Afslag til terrasse
Sagen kort
Ejeren af en sommerhusejendom i Vejle Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udskifte og udvide en slidt terrasse foran et lille udhus nær vandet til en flad terrasse i terræn på 2,5 x 8 m, så et græsareal på ca. 20 m² ikke længere skulle plejes. Kystdirektoratet vurderede, at arealet er et haveareal, hvor der efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1, kan dispenseres til mindre anlæg, men gav konkret afslag. Direktoratet lagde vægt på, at terrassen skulle ligge på et helt kystnært areal på en skrænt, hvor praksis er mere restriktiv, og at den trods begrænset synlighed fra kysten kan få de kystnære arealer til at fremstå mere privatiserede. Hensynet til lettere pleje af arealet kunne ikke føre til et andet resultat.
Afslag, fordi terrassen ville ligge helt kystnært på en skrænt, hvor praksis er restriktiv, og privatisere kystarealet.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Afstand til kysten
- 15 m
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 20 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at anlægge terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], [matrikel], Vejle Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en samlet fast ejendom på 1024 kvm, ifølge BBR bebygget med et sommerhus på 40 kvm og et udhus på 24 kvm beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen. På det strandbeskyttede areal på ejendommen ligger et udhus, der ifølge BBR er 6 kvm. Udhuset har en foranliggende terrasse. Ansøger der ejer ejendommen, ønsker at udvide denne terrasse.
BBR-kort. Udhuset, hvor terrassen ligger er bygning 2.
Luftfoto af ejendommen. Strandbeskyttelseslinjen er vist med orange signatur. Rød prik markerer udhuset og omtrentlig placering for den ansøgte terrasse.
Kort med topografiske kurver viser, at udhuset ligger omtrent i kote 8 og sommerhuset omtrent i kote 17. Der er en skrænt mod kysten fra udhuset.
Skråfoto af udhus med foranliggende terrasse.
Om baggrunden for ansøgningen skriver ejer På vores grund ned til vandet ligger der et lille skur ca. 15 meter fra vandkanten og foran det er der en terrasse som er godt slidt. Den skal udskiftes. Samtidig er der et lille græsareal på 20 m2, som vi skal ned og slå ind i mellem. Vi kunne godt tænke os at bygge terrassen på hele arealet, så vi ikke skal vedligeholde det. Terrassen kommer til at være i terræn og der vil blive sået vilde blomster omkring. Den bliver altså ikke synlig fra kystsiden. Det er bare en 2,5 x 8 m helt enkel og rektangulær og flad terrasse.
Foto indsendt af ansøger med den ansøgte terrasse indtegnet.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Det nærmeste Natura 2000-område (N78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord) ligger ca. 3 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 67 og fuglebeskyttelsesområde nr. 45.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, og på at der er tale om et meget begrænset indgeb. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Kystdirektoratet vurderer desuden, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Kystdirektoratet bemærker, at afslaget meddeles af andre årsager.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter naturbeskyttelseslovens §15a, stk. 3 kan der uden dispensation, i lovligt etablerede haver, jf. stk. 4, uanset forbuddet i § 15, stk. 1, placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede og en sandkasse og andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen. På tilsvarende måde kan der opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger.
Efter lovens §65b, stk. 3, nr. 1 kan man placere mindre bygninger, anlæg og installationer i haver som nævnt i § 15 a, stk. 3 og 4, men som placeres uden tilknytning til beboelsen, og andre mindre anlæg og installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m2 og hævede terrasser.
Dispensation efter §65b, stk. 3, nr. 1 meddeles, når der ikke er landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte.
Kystdirektoratet vurderer, at det pågældende areal er et sådant haveareal inden for hvilket de to nævnte bestemmelser finder anvendelse. Kystdirektoratet vurderer dog konkret, at der ikke kan meddeles dispensation til en terrasse på det pågældende areal med den angivne størrelse. Kystdirektoratet lægger vægt på, at terrassen ønskes placeret på et helt kystnært areal på en skrænt, hvor praksis er mere restriktiv end for placeringer, der er mere tilbagetrukket fra kysten og i haver, der har en mere lukket karakter. Kystdirektoratet lægger i vurderingen vægt på, at terrassen til trods for begrænset synlighed fra kysten kan få de kystnære arealer til at fremstå mere privatiserede, hvilket efter praksis taler imod en dispensation.
Det af ansøger anførte om at en terrasse vil lette plejen af arealet, kan ikke føre til et andet resultat.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til terrasse.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Vejle Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Trekantområdet, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Vejle, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-72780 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4803.