Kystpraksis Strandbeskyttelse Vejle Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af pumpestation med el- og styringsskab samt styret boring til spildevandsledning

Afgjort 17. oktober 2024  · Journalnummer 24-07590  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et spildevandsselskab søgte med lodsejerens (Naturstyrelsen) tilladelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en pumpestation med el- og styringsskab (diameter 2 m, højde 1 m) og en styret boring til spildevandsledninger i et sommerhusområde i Vejle Kommune som led i kommunens spildevandsplan. Gravearbejdet ved pumpestationen sker i § 3-beskyttet strandeng, og de midlertidige terrænændringer blev derfor anset for dispensationskrævende. Kystdirektoratet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, og gav dispensation med vægt på, at pumpestationen placeres i tilknytning til en eksisterende toiletbygning ved parkeringsområde og vej, at den er et mindre anlæg, der ikke ændrer væsentligt ved kystlandskabet, og at terrænet reetableres efter anlægsarbejdet. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder væsentligt eller skader bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Forsyningsselskab
Zone
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 1 m –

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har den 16.09.2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere en pumpestation med el- og styringsskab og lave en styret boring til spildevandsledning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vejle Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Vejle Spildevand har med tilladelse fra lodsejer, Naturstyrelsen, søgt om dispensation til etablering af pumpestation med el-og styringsskab og styret boring til spildevandsledninger på 17c, Mørkholt By, Gårslev, [adresse] i Vejle Kommune (se fig. 1).

Fig. 1. Ortofoto 2022. Den orange linje markerer det strandbeskyttelseslinjen. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde markerede matrikel er den ansøgte matrikel. Området kan ses på billedet.

Området er omfattet af lokalplan nr. 1022, Sommerhusområde ved Mørkholt, Hvidbjerg og Høll. Ifølge lokalplanen er området udlagt som sommerhusområde. Vejle Kommune har vedtaget en spildevandsplan 2020-2028 for området, hvori det ansøgte er en mindre del af et større projekt for sommerhusområdet Hvidbjerg og Mørkholt. På størstedelen af matriklen er der registreret § 3 beskyttet natur af typen strandeng og mose.

Pumpestationen ønskes placeret i tilknytning til et eksisterende parkeringsområde med toilethus. Den ansøgte placering af pumpestation kan ses på fig. 2, mens fig. 3 viser den ansøgte pumpestation med el- og styringsskab.

3

Fig. 2. Den røde prik viser den ansøgte placering af pumpestationen.

Fig. 3. Tilsendt billede af en lignende pumpestation som den ansøgte.

Det fremgår af ansøgningen, at gravearbejdet ifm. etableringen af spildevandledningerne primært vil foregå som en styret boring indenfor strandbeskyttelseslinjen. Dette vil ske på en strækning, hvor der er en eksisterende

4 sti i området (se fig. 4). Der vil i forbindelse med etableringen af pumpestationen ske mindre gravearbejde ved selve pumpestationen i forbindelse med tilslutning af ledninger mv. Terrænændringerne i forbindelse med gravearbejdet er midlertidige og terrænet reetableres efter anlægsarbejdet.

Pumpestationen vil være det eneste synlige anlæg i projektet og vil have følgende mål: diameter 2 m og en højde på 1 m.

Fig. 4. Tilsendt ledningstrace for styret boring (blå linje) samt ønsket placering af pumpestation (PS2).

I forbindelse med ansøgningen har Kystdirektoratet forespurgte ansøger om mulighederne for at etablere pumpestationen uden for strandbeskyttelseslinjen. Ansøger har på denne baggrund oplyst følgende:

” Vejle Spildevand har nu afsøgt evt. alternativer til placering af PS og vurderer at en placering som markeret med PS2 vil være mere gunstig af flere hensyn – bl.a. i forhold til naboer mv. Arealet hvor PS2 er markeret er i dag et græsareal i umiddelbar tilknytning til en toiletbygning (nr. 125).

(…)

Hvis pumpestationen flyttes til placering bag ved bygning, vil det kræve at vi fjerner en del af den bevoksning der er. Begrundelsen ligger i at der skal være plads til at vi kan grave pumpestationen ned. Vi skal bruge plads til gravemaskine som er en størrelse 30-35t, grundet dybden på PS.

Vi kan heller ikke komme for tæt på toiletbygningen – Vejle Spildevand vurderer at vi skal regne med minimum at være 4 meter fra bygningen. Området bagved er lavt liggende ca. 70 cm lavere, vi skal derfor have hævet terrænet rundt om

5 pumpestationen for at kunne holde en fornuftig kote i forhold til højvandssikring.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle Fjord) ligger ca. 2,4 km mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 67 og fuglebeskyttelsesområde nr. 45.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at projektet foregår i et allerede etableret sommerhusområde og at de nedgravede spildevandsledninger betragtes som midlertidige terrænændringer. Pumpebrønden til pumpestationen vil være af så beskeden art, at den ikke vil have nogen nævneværdig betydning samt at den placeres i tilknytning til eksisterende toiletbygning. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. På arter.dk er der i et 10 x 10 km kvadrat fundet følgende bilag IV-arter; Marsvin, Finhval, Hvidnæse, Hvidhval, Odder, Stor vandsalamander, Løvfrø, Brunflagermus, Sydflagermus, Vandflagermus og Dværgflagermus. Dog vurderes det, at gravearbejdet er midlertidige terrænændringer som reetableres og derved ikke vil medføre en væsentlig ændring. Pumpestationen ligger i tilknytning med eksisterende toiletbygning ved en vej, som hellere ikke vurderes at have en væsentlig effekt på bilag IV-arterne som kunne findes i området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis dispenseres der ofte til mindre tilstandsændringer for at opretholde tidssvarende løsninger for spildevand og andre infrastrukturelle

6 anlæg.

Efter administrativ praksis er midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke dispensationskrævende, hvis de er en nødvendig del af et anlægsarbejde, såsom nedgravning af rør eller ledninger, såfremt terrænet straks retableres. Dog kan terrænændringerne være dispensationskrævende, hvis terrænet kan være vanskeligt at reetablere, dette kan f.eks. være tilfældet i § 3 beskyttet natur.

I den konkrete sag udføres gravearbejdet i forbindelse med etableringen af pumpestationen i et område, der er registreret § 3 beskyttet natur af strandeng, hvorfor de midlertidige terrænændringer, efter Kystdirektoratets vurdering, er dispensationskrævende.

Kystdirektoratet finder samlet, at der er tale om et særligt tilfælde, hvorfor der kan meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til den ansøgte pumpestation. I vurderingen er der lagt vægt på, at pumpestationen etableres i tilknytning til eksisterende toiletbygning ved parkeringsområde og vej. I vurderingen er det indgået, at pumpestationen udgør et mindre anlæg, der ikke ændrer væsentligt ved det kystlandskabelige indtryk, som strandbeskyttelseslinjen har til hensigt at varetage. Det er desuden indgået i vurderingen, at terrænændringerne i forbindelse med anlægsarbejdet er midlertidige, og der sker en reetablering af terrænet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af pumpestation med el- og styringsskab og en styret boring til spildevandsledning.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

7

Afgørelsen er også sendt til:

 Vejle Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Vejle, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-07590 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1130.