Kystpraksis Klitfredning Ringkøbing-Skjern Kommune

Afslag Klitfredning

Afslag til opsætning af hegn til begrænsning af offentlig færdsel

Afgjort 12. november 2026  · Journalnummer 2025-14628  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En ejer søgte om dispensation fra klitfredningen til et lavt hegn i ubehandlet træ ca. 25 meter fra boligen på en ejendom ved Vesterhavet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hegnet skulle markere, at offentlig færdsel nær huset ikke var ønsket. Baggrunden var, at en nærliggende udkigsbunker tiltrækker mange besøgende, og at slid på vegetationen giver sandflugt. Kystdirektoratet gav afslag, fordi hegnet ville give en fysisk og visuel afgrænsning af det klitfredede areal i strid med hensynet til at bevare klitlandskabet åbent og uberørt. Direktoratet lagde vægt på, at færdsel til fods på klitfredede arealer er lovlig efter naturbeskyttelseslovens § 25, så hegnets formål ville være at hindre lovlig færdsel. Hverken ønsket om at begrænse færdslen eller hensynet til sandflugt blev anset for et særligt tilfælde, og direktoratet henviste til, at sandflugtsdæmpning varetages af Naturstyrelsen.

Afslag, fordi hegnet ville afgrænse klitarealet og hindre den lovlige færdsel, og sandflugt er ikke et særligt tilfælde.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Privat
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Hegn

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til opsætning af hegn til begrænsning af offentlig færdsel inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Ringkøbing Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at begrænse offentlighedens (turister) adgang tæt på boligen, herunder også at begrænse sandflugt, når vegetationen bliver ødelagt af færdslen.

Tæt på boligen ligger en udkigs-bunker, hvorfor der ofte er færdsel i området. Der er derfor søgt om dispensation til at stoppe den offentlige færdsel omkring huset, samt at finde tiltag for at markere at færdsel ikke ønskes. I ansøgningen foreslås der etableret et lavt hegn i ubehandlet træ, som skal markere at færdsel i området ikke er ønsket. Hegnet skal kunne ses fra bunden af klitdalen.

Hegnet ønskes placeret inden for klitfredningen – se Fig. 1.

Fig. 1. Ortofoto 2026. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel og den røde plet markerer ejendommen [adresse].

Der er ansøgt om etablering af en lavt hegn placeret ca. 25 meter fra ejendommens bygninger jævnfør Fig. 2.

Fig. 2. Placering af det ansøgte hegn (kort fra ansøgningen).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 66 Stadil fjord og vest Stadil Fjord) ligger ca. 230 meter mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 59 og fuglebeskyttelsesområde nr. 41. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 3.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen, hvor der er forbud mod ændringer af tilstanden, herunder opførelse af hegn. Det ansøgte forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det vurderes, at det ansøgte hegn vil medføre en fysisk og visuel afgrænsning af det klitfredede areal, som vil være i strid med hensynet til at bevare klitlandskabet åbent og så uberørt som muligt.

På klitfredede arealer er der åbent for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovligt adgang hertil jævnfør naturbeskyttelseslovens §25 stk. 1. Dog er der ikke tilladelse til ophold på privatejede klitfredede arealer indenfor 50 meter fra beboelsesbygninger.

Det forhold, at hegnet ønskes etableret for at begrænse færdsel tæt på ansøgerens bolig, vurderes ikke at udgøre et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra klitfredningsbestemmelserne. Hensynet til ansøgerens ønske om at begrænse færdsel på ejendommen kan således ikke tillægges afgørende vægt over for de hensyn, som klitfredningen skal varetage. Der lægges vægt på, at færdsel i de klitfredede arealer er tilladt jf. § naturbeskyttelseslovens 25, hvorfor formålet med at opsætte hegnet vurderes at være at hindre den lovlige færdsel.

Kystdirektoratet bemærker til ansøgers bemærkning om at ville forhindre sandflugt, at klitfredningen også har til formål at forebygge sandflugt. For at forebygge sandflugt kan der efter naturbeskyttelseslovens § 11, stk. 1 give påbud om anvendelse af klitfredede arealer og nedlægge forbud imod visser former for anvendelse. Nødvendige foranstaltninger til dæmpning af sandflugt udføres af

Naturstyrelsen og kræver ikke dispensation fra klitfredningen. Naturstyrelsen kan også give påbud om at lodsejere skal udføre sådanne foranstaltninger, men lodsejere kan ikke selv uden dispensation udføre sådanne foranstaltninger. Kystdirektoratet vurderer ikke, at der i den konkrete sag er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til hegnet med henvisning til risiko for sandflugt.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til begrænsning af offentlighedens adgang ved etablering af hegn.

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 69

Afgørelsen er også sendt til:

  • Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, dnringkoebing- [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag nr. 3 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 69 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14628 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4797.