Kystpraksis Strandbeskyttelse Fredericia Kommune
Afslag på arealoverførsel i Fredericia Kommune
Sagen kort
Ejeren af en helårsbolig på 1 ha i landzone i Fredericia Kommune søgte via en landinspektør om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at få overført ca. 1,4 ha fra en naboejendom, heraf ca. 1,0 ha inden for linjen, så ejendommen igen kunne få status af landbrugsejendom. Arealet ligger bag den oprindelige 100 m-linje og har tidligere hørt til ejendommen. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet vurderede, at den nye ejendom på grund af arealets begrænsede jordbrugsmæssige værdi overvejende ville få karakter af fritidslandbrug, så overførslen ikke kunne begrundes i erhvervshensyn, og at den på sigt kunne føre til uheldige ændringer af kystlandskabet. Direktoratet henviste til praksis fra Naturklagenævnet og lagde vægt på, at en dispensation kunne få betydning for fremtidige lignende sager. At arealet tidligere havde hørt til ejendommen, ændrede ikke resultatet.
Afslag, fordi arealoverførslen ville give et fritidslandbrug uden erhvervsmæssig begrundelse og kunne ændre kystlandskabet.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til arealoverførsel mellem [matrikel]; [matrikel], [adresse], Fredericia Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på dispensation i medfør af naturbeskyt- telseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte arealoverførsel.
Redegørelse for sagen
En helårsbeboelse med 1 ha jord ønsker at arealoverføre 1,4 ha jord, således ejendommen får status af landbrugsejendom.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
De nye skel vil følge levende hegn langs de åbne arealer og i et skovbevokset område vej og sti. Ca. 1,0 ha af arealet, der overføres er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen lige som den modtagne ejendoms jorde også for hovedpartens vedkommen ligger inden for linjen.
Arealet, der søges overført er et relativt stærkt skrånende terræn.
0,5 m højdekurver
3
I ansøgningen anføres bl.a.:
Ejendomme:
[matrikel] er en del af landbrugsejendommen [..], med et jordtilliggende på 28,1 ha. Ejendommen er beliggende på [adresse]. [matrikel] er en beboelsesejendom i landzone, beliggende [adresse]. Ejendommen er en tidligere landbrugsejendom, hvor jorden (3,0 ha) blev frastykket i 1967 til [matrikel] smst. En del af jorden blev i 1998 tilbageført til ejendommen fra [matrikel], så den i dag har et samlet areal af 1,0 ha.
Ønsket forandring og anmodning:
Ejeren af [matrikel] ønsker nu, ved arealoverførsel, at købe ca. 1,4 ha af [matrikel], så ejendommens areal kommer op på ca. 2,4 ha som vist på vedhæftede kort. I forbindelse med købet genoprettes ejendommen som en landbrugsejendom.
Da der fastlægges nye skel indenfor strandbeskyttelseslinjen, anmodes Kystdirektoratet iht. naturbeskyttelseslovens § 15 om tilladelse til arealoverførslen, idet der bemærkes følgende:
Der er tale om arealoverførsel af et landbrugsareal placeret øst for ejendommen, og som tidligere har tilhørt ejendommen, hvoraf ca. 1,0 ha er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. De øvrige ca. 0,4 ha er ikke omfattet af strandbeskyttelse. Grænsen for arealet følger mod nord, øst og syd eksisterende fysiske grænser i form af levende hegn, side af sti og siden/rabatten af udlagt privat fællesvej (markvej). Arealoverførslen medfører ingen fysiske ændringer af landskabet. Den fremtidige afgrænsning af [matrikel] vil derimod genskabe det oprindelige ejendomsskel fra 1967, i overensstemmelse med de naturlige og kulturhistoriske ejendomsgrænser. Arealoverførslen vil bevirke, at de ejendomsretlige forhold bringes i overensstemmelse med den faktiske brug indenfor de bestående fysiske grænser, da arealerne i overensstemmelse med den historiske anvendelse også i dag benyttes og dyrkes som én sammenhængende mark. Der opstår ingen nye ejendomme på baggrund af arealoverførslen, og det overførte areal ønskes ikke bebygget, beplantet el. lign. Arealet ligger i vid udstrækning bag skærmende bevoksning, og har ikke direkte adgang til kysten. Arealet er i sin helhed beliggende bag den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Arealet anvendes i dag til landbrugsdrift og vil også fremtidigt skulle anvendes til landbrugsdrift. Ejendommen genoprettes ved ansøgning til Landbrugsstyrelsen som en landbrugsejendom (Arealoverførsel som denne, til jordbrugserhvervet, kan jf. Naturbeskyttelseslovens § 15a normalt tillades.) Strandbeskyttelseslinjen vil stadig være gældende for arealet, og sikrer, at der ikke sker uhensigtsmæssig anvendelse af arealet.
4
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Forbuddet mod udstykning administreres stramt der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selvom der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet mod arealoverførsel administreres noget mere lempeligt som følge af, at det i disse sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.
Den ansøgte overførsel vil medføre oprettelse af en ny landbrugsejendom. Når der henses til den begrænsede jordbrugsmæssige værdi, der må antages at knytte sig til arealet, er det Kystdirektoratets vurdering, at den ny ejendom i overvejende grad vil få karakter af ”rekreativ jordbrug”/fritidslandbrug. En dispensation vil således ikke kunne begrundes i erhvervshensyn, og det er vurderingen, at der ikke er tale om en hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugs- erhvervet, samt at arealoverførslen på sigt vil kunne medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet
Kystdirektoratet skal endvidere henvise til NKO 524 af juni 2010 (Naturklagenævnet Orienterer), hvori der anføres:
B Miljøcenter Ringkøbing meddelte afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til arealoverførsel af ca. 2,58 ha fra en landbrugsejendom til en beboelsesejendom, som efter arealoverførslen ville være på 3,68 ha.
5
Naturklagenævnet udtalte bl.a.:
”Jordbrugskommissionens tilladelse til etablering af en landbrugsejendom betyder ikke nødvendigvis, at betingelserne for meddelelse af en dispensation efter naturbeskyt- telsesloven er til stede.
Naturklagenævnet finder ikke, at der i den konkrete sag foreligger den fornødne særlige begrundelse for at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til det ansøgte. Nævnet finder i den forbindelse ikke anledning til at tilsidesætte miljøcentrets vurdering af, at etablering af et udpræget fritidslandbrug ikke kan begrundes i erhvervshensyn. Endvidere er der tale om, at det nye nordlige skel inden for strandbeskyttelseslinjen delvist skærer gennem en mark og dermed ikke følger det naturlige skel i marken.”
Naturklagenævnet stadfæstede herefter miljøcentrets afslag. Det indgik tillige i nævnets vurdering, at en dispensation kunne få betydning for fremtidige lignende sager. (afgørelse af 13. oktober 2009, j.nr. NKN-1321-00358)
Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke foreligger en tilstrækkelig begrundelse for at meddele dispensation, hvorfor der meddeles afslag efter en samlet vurdering af det ansøgte.
Det indgår tillige i vurderingen, at en dispensation kunne få betydning for fremtidige lignende sager.
At arealet der ønskes overført tidligere har tilhørt ejendommen kan ikke føre til andet resultat.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
6
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
Afgørelsen er sendt til:
Fredericia Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
7
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01583-4 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4770.