Kystpraksis Strandbeskyttelse Ærø Kommune
Afslag til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen
Sagen kort
Ejerne af en ejendom på ca. 1.784 m² med et enfamiliehus på øen Birkholm i Ærø Kommune søgte via en landinspektør om at få overført et delareal på ca. 6.500 m² fra en nabolandbrugsejendom. Hele delarealet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og i Natura 2000-område Sydfynske Øhav. Undtagelsen for arealoverførsler i jordbrugserhvervet fandt ikke anvendelse, fordi den modtagende ejendom ikke er registreret som landbrug. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet lagde vægt på, at arealoverførslen ville forøge den modtagende ejendoms areal væsentligt, og at arealet med tiden kunne blive taget i brug til rekreative formål og dermed ændre kystlandskabet. Der forelå ikke et særligt tilfælde, og en dispensation ville kunne skabe uheldig præcedens. Ansøgers ønske om en mere ligelig og harmonisk ejendomsstruktur kunne ikke føre til et andet resultat.
Afslag, fordi arealoverførslen ville gøre den modtagende ejendom væsentligt større og kunne åbne for rekreativ brug af kystarealet.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i Ærø Kommune.
Afslag
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ejerne af [matrikel] har ansøgt om tilladelse til arealoverførsel af delareal 2 på ca. 6.500 m2 fra naboejendommen [matrikel] Birkholm, Marstal. [matrikel] er en samlet fast ejendom på 1784 kvm bebygget med et fritliggende enfamiliehus på 84 kvm samt et udhus og en carport. [matrikel]udgør sammen med [matrikel] en landbrugsejendom på ca. 14 ha. Grundet Birkholms størrelse, er langt hovedparten af Birkholms areal beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder hele det ovenfor omtalte delareal 2. Øen er karakteriseret ved at være beskyttet af dobbelte diger, på en ca. 2,5 meter højde, grundet øens meget flade topografi. Det omtalte areal er beliggende på indersiden af bydiget.
Det omtalte areal er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og Natura 2000 området nr. 127 Sydfynske Øhav. Der er ikke registreret natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 på området, og der er ikke udpeget levesteder for dyr eller planter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Det ansøgt område (gul polygon) er en del af [matrikel].
Figur 2. Skråfoto af området.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. H111 og fuglebeskyttelsesområde nr. F71 og F72. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt raste og - overvintringsområde for bilag IV-arter klokkefrø og grønbroget tudse. På baggrund af projektets begrænsede karakter, og på baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
På arealer inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke foretages tilstandsændringer, herunder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel, jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.
Efter naturbeskyttelseslovens §15a, stk. 1, nr. 7 ikke gælder forbuddet mod arealoverførsel hvorved der fastlægges skel ikke for arealoverførsler i jordbrugserhvervet. Der er tale om arealoverførsel i jordbrugserhvervet, når begge berørte ejendomme er noteret som landbrugsejendomme før de matrikulære forandringer. Idet den ene af de to ejendomme ikke er registreret som landbrug, finder undtagelsen ikke anvendelse i sagen.
Det skal herefter vurderes, om der kan opnås dispensation til at det ansøgte efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 1, hvorefter der skal være tale om et særligt tilfælde.
Formålet med forbuddet mod skelforandringer er bl.a. at forhindre udstykning mv., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m.
Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. NKO nr. 253. Heraf fremgår, at der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.
Hvis en arealoverførsel eller en udstykning medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til stranden, er udsigten til faktiske ændringer nærliggende, og praksis derfor meget restriktiv.
I dette tilfælde opstår der ikke en ny ejendom med adgang til kysten.
Kystdirektoratet finder dog efter en konkret vurdering, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på det ansøgte areals størrelse, som vil medføre en væsentlig forøgelse af den modtagende ejendoms areal. Arealet, der ønskes overført, kan med tiden, eventuelt efter ejerskifte, som følge af arealoverførelsen komme til at fremstå med et ændret præg, i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen, konkret ved at ejeren af den modtagende ejendom vil tage arealet i brug til rekreative eller andre formål. Kystdirektoratet forudsætter derved, at de ændrede ejendomsforhold som følge af arealoverførslen i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.
De i ansøgningen anførte formål, om at skabe en mere ligelig fordeling af arealerne mellem ejendommene, opnå en mere harmonisk ejendomsstruktur samt gennemføre en ejendomsmæssig omdisponering uden påvirkning af natur- og kystlandskabet og uden at skabe nye bebyggelsesmuligheder, kan ikke føre til et andet resultat.
Det har indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at kunne skabe en uheldig præcedensvirkning og derved give andre lodsejere en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til den ansøgte arealoverførsel.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet bemærker, at afslaget er meddelt af andre årsager.
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
•
- Svendborg Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, [email]
- Friluftsrådet centralt, [email]
- Friluftsrådet; Kreds Sydfyn, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening Ærø, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-42050 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2057.