Kystpraksis Søterritoriet Ringkøbing-Skjern Kommune

Høring Søterritoriet

Supplerende høring om projekt og afgrænsning af miljøvurderingsrapport vedr. vand- og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord

Afgjort 5. februar 2025  · Journalnummer 2025-4552  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et kommunalt forsyningsselskab har søgt om tilladelse til at etablere en drikkevandsledning med en trykforøgerstation samt to spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord fra Holmsland Klit til Bork i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder en krydsning under Nymindestrømmen på søterritoriet, som kræver tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16a. Efter en første høringsrunde i 2024 er projektet justeret, så spildevandsledningerne kun etableres som to afproppede, tomme rør uden udledning, for at begrænse forstyrrelsen af Natura 2000-området til én anlægsfase. Desuden skal der udarbejdes et tillæg til kommunens spildevandsplan. Kystdirektoratet og kommunen sender derfor i fællesskab projektet og udkastet til afgrænsning af miljøvurderingsrapporten i en supplerende høring. Kommunen er koordinerende myndighed, og høringen erstatter den almindelige høring efter kystbeskyttelsesloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Lovgrundlag
Andet

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlæg

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning om projekt og igangsætning af miljøkonsekvensvurdering Drikkevands – og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord fra Hegnet til Bork

Ringkøbing-Skjern Forsyning

Dato: 28. januar [postnr by] ID: [telefon] Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 2/11 Indhold

1. Ansøgning om projekt og igangsætning af miljøkonsekvensvurdering af drikkevands – og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord.......................................................................................................... 3
1.1. Fremtidssikring............................................................................................................................................................................ 3
1.2. Projektet for drikkevandsledningen...................................................................................................................................... 4
1.3. Projektet for spildevandsledningerne................................................................................................................................... 4 1.3.1.

Formålet med spildevandsledningerne............................................................................................................................... 4

1.4. Begrundelse for behovet for spildevandsledningerne.................................................................................................... 5 1.4.1.

Scenarie 1 - Nedlæggelse af Hvide Sande Renseanlæg og pumpning fra vest mod øst.................................... 5 1.4.2. Scenarie 2 – pumpning fra vest mod øst, hvis kapiacitet i Tarm opbruges og ikke kan udvides...................... 6 1.4.3. Trykledningsdimensioner..........................................................................................................................................................7 1.4.3.1. Fastlagte beregningsforudsætninger....................................................................................................................................7 1.4.3.2. Pumpe- og trykledningsdimensionering..............................................................................................................................7 1.4.3.3. Valg af trykledninger..................................................................................................................................................................7

1.5. Ledningstracéet for drikkevands- og spildevandledninger........................................................................................... 8
2. Miljøkonsekvensvurdering................................................................................................................................................ 8
3. Miljøkonsekvensvurdering af projektet........................................................................................................................ 10
4. Foroffentlighedsprocessen............................................................................................................................................. 10
5. Overordnet tidsplan.......................................................................................................................................................... 11

Rev.nr.

Dato

Beskrivelse

Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af

0.2 2025-01-28 Anmodning om frivillig VVM LOE HLP LOE

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 3/11

1. Ansøgning om projekt og igangsætning af miljøkonsekvensvurde- ring af drikkevands – og spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord Denne ansøgning er opdateret med justeret projekt for drikkevands- og spildevandsledningerne og er således sup- pleret ift. de tidligere versioner af ansøgningen af 19. januar og 10. april 2024.

På vegne af Ringkøbing-Skjern Forsyning fremsendes hermed en anmodning om igangsætning af en frivillig miljøkon- sekvensvurderingsproces for projektet omfattende etablering af drikkevands- og spildevandsledninger syd om Ring- købing Fjord fra Hegnet til Bork. Projektet kræver en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 og kystbeskyttelseslo- vens § 16a, og der ansøges hermed derom. Til Kystdirektoratet medfølger ansøgningsskema 142a.

1.1. Fremtidssikring Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at fremtidssikre kommunens vandforsyningsinfrastruktur ved at styrke vandforsy- ningssikkerheden. I samme ombæring ønskes det at fremtidssikre spildevandsledningskapaciteten i den sydlige del af kommunen. Der etableres én drikkevandsledning og to spildevandledninger.

Figur 1.1: Oversigtskort, der viser tracéet for de nye drikkevands- og spildevandsledninger samt en supplerende trykforøgerstation på eksisterende vandforsyningsledning. I de efterfølgende afsnit 1.2 - 1.5 beskrives projektets elementer indledende og overordnet. I forbindelse med udarbej- delsen af miljøvurderingsrapporten, vil der som grundlag for miljøkonsekvensvurderingerne blive udarbejdes en detal- jeret projektbeskrivelse med beskrivelse af enkeltelementer, materialeforbrug, anlægsteknikker, dimensioner mm.

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 4/11

1.2. Projektet for drikkevandsledningen Der etableres én drikkevandsledning, som tilsluttes eksisterende systemer ved Lukkebjerg i Bork og det sydlige slut- punkt for den eksisterende drikkevandsledning ved Sønder Klitvej ca. 1 km syd for Hegnet. På den eksisterende drikke- vandsledning mod nord etableres der ved Hegnet en supplerende trykforøgerstation.

Drikkevandsledningen etableres for at styrke vandforsyningssikkerheden nu og for fremtiden ved etablering af en for- syningsledning rundt om den sydlige del af fjorden, som således forbinder ledningsnettene vest og øst for fjorden. På den eksisterende drikkevandsledning igennem sommerhusområdet ’Hegnet’ planlægges etablering af en trykfor- øgerstation i form af en mindre bygning med et fodaftryk på op til ca. 3 x 4 m med en højde på op til 3 m. Trykfor- øgerstationen ønskes etableret ved Auroravej i forbindelse med sommerhusområdet Hegnet uden for Værnengene- fredningen. Ledningen og trykforøgerstationen ved Hegnet skal gøre det muligt at øge vandforbruget samt øge forsyningssikker- heden for den sydlige del af Holmsland Klit, ved at der skabes en ringforbindelse mellem drikkevandssystemerne på Holmsland Klit og i den sydøstlige del af kommunen.

1.3. Projektet for spildevandsledningerne På strækningen fra Sønder Klitvej til Fjordvej etableres der parallelt med drikkevandsledningen to spildevandslednin- ger med det formål at fremtidssikre kapaciteten i spildevandsstrukturen, således at der bidrages til, at alle kommunens sommerhuse med tiden kan kloakeres for spildevand med tilslutning til det kollektive spildevandssystem, jf. afsnit 4.10 i Forslag til Spildevandsplan 2024-2031.

Spildevandsledningerne etableres på nuværende tidspunkt alene som to afproppede rør fyldt med rent vand uden tilkobling til renseanlæg og dermed uden udledning, men med det formål senere at kunne tages i brug til pumpning af spildevand syd om fjorden fra senere kloakerede områder, når der foreligger et projekt for dette. Årsagen til, at man ønsker at etablere spildevandsledningerne samtidigt med vandledningen, er et ønske om kun af forstyrre den beskyttede natur i Natura2000-området én gang, således at naturområdet ikke skal udsættes for påvirk- ning igen i forbindelse med en senere etablering af spildevandsledninger. Ved at anlægge spildevandsledningerne sammen med drikkevandsledningen, spares desuden anstilling i form af byggepladser, boregruber, tilkørsel af maski- ner og materialer mm. på et senere tidspunkt. 1.3.1.

Formålet med spildevandsledningerne

Når sommerhuskloakeringen af den sydlige del af Holmslands Klit (vestlige ende af spildevandsledningstraceét) samt Skaven og Hemmet Strande (østlige ende af spildevandsledningstraceét) påbegyndes, skal det være muligt at komme af med spildevandet. Ved denne kloakering ligger de nærmeste renseanlæg Hvide Sande i vest og Tarm i øst.

Da den overordnede spildevandsstruktur med udpegning af renseanlæg for modtagelse af spildevand fra de nye spil- devandsoplande for de nykloakerede områder desuden ikke er fastlagt, er det på nuværende tidspunkt ubekendt, om spildevandet i så fald skal pumpes mod øst eller vest til hhv. Tarm eller Hvide Sande. Derved kan spildevandslednings- projektet ikke for nuværende omfatte mere end de to tomme rør. Det forventes, at de første sommerhusområder begynder at blive koblet på trykledningerne omkring 2030. Iht. Spilde- vandsplan 2024-2031 skal Skaven og Hemmet sommerhusområder således tilsluttes i 2029/2030. den nuværende og planlagte tilslutningsfrekvens på ca. 300 sommerhuse årligt fremgår af oversigten på kortet over fremtidige sommer- husområder til kloakering på siden sommmerhuskloakering.dk. De sidste sommerhuse vil blive koblet på over de ef- terfølgende 15 år, og alle sommerhusområder forventes således tilsluttet omkring 2040, hvor de sidste således vil være tilsluttet trykledningerne. De konkrete årstal for disse tilslutninger vil være omfattet af næste revision af

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 5/11 spildevandsplanen, hvor det også kan fastlægges, om spildevandet skal pumpes til Hvide Sande eller Tarm. Spilde- vandledningerne tages således i brug i løbet af ca. 15 år, hvor de vil være fuldt belastede.

Det aktuelle projekt omfatter derfor ikke drift i form af udledninger, men alene funktionen i form af transport af spilde- vand, idet udledningerne ikke kan beskrives detaljeret på nuværende tidspunkt, som følge af, at det modtagende ren- seanlæg endnu ikke er udpeget. Derfor kan også kun den isolerede funktion til pumpning af spildevand miljøvurderes på nuværende tidspunkt. Den dag, der foreligger et projekt for kloakering, vil også spildevandsledningernes afledte udledninger kunne beskrives detaljeret mht. spildevandssammensætning, mængder, pumper, flow mm., og driften af spildevandsledningerne vil da også skulle miljøkonsekvensvurderes som en del af dette projekt. Behovet er dog påvist og dokumenteret som redegjort for i afsnit 1.4. Ringkøbing-Skjern Forsyning er sig således bevidst, at det senere kloakeringsprojekt med tilslutning af nye spilde- vandsoplande via de etablerede tomrør også vil kræve spildevandsplantillæg, tilslutningstilladelse, §25-tilladelse og vurderinger ift. vandrammedirektiv og miljøvurderingsloven. Omfang af vurderinger og projektelementer til vurdering afklares på dette tidspunkt, når det detaljerede projekt kendes.

1.4. Begrundelse for behovet for spildevandsledningerne Der etableres to parallelle trykledninger til pumpning af spildevand på strækningen fra Sønder Klitvej til Bork. Pum- perne placeres i endepunkterne af trykledningerne, når de tages i brug, uden andre pumpestationer på strækningen.

Ved at etablere 2 trykledninger opnås optimale driftsforhold, således at der er mulighed for pumpning ved et afbalan- ceret tryk med mindre slid, men med mulighed for at øge trykket og pumpe spildevandet i den ene ledning, selvom der er en servicering eller nedbrud af pumpematerielet o.l. på den ene spildevandsledning eller i perioder med lav vandføring. Hvis der mod forventning skulle komme et brud eller lignende på den ene ledning på de kritiske steder i og omkring Nymindestrømmen, giver etableringen af to spildevandsledninger mulighed for fortsat at kunne håndtere og pumpe spildevandet. Dette foregår ved at lede spildevandet over i den anden ledning og bruge denne ledning i stedet.

Idet det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, om spildevandet skal pumpes mod øst eller vest, er der redegjort for behovet og for dimensionerne af spildevandsledningerne ved to scenarier, som er beskrevet i afsnit 1.4.1 og 1.4.2. 1.4.1. Scenarie 1 - Nedlæggelse af Hvide Sande Renseanlæg og pumpning fra vest mod øst Nedlægges Hvide Sande renseanlæg skal spildevandet fra eksisterende og nykloakerede områder transporteres fra Hvide Sande til Tarm. En ny trykledning lægges langs Sønder Klitvej, og de kommende kloakerede sommerhusområ- der samles op undervejs i en ny samlet trykledning. Trykledningens dimension fra Hvide Sande og til endepunktet ved Sønder Klitvej skal detailberegnes i et senere skitse- og detailprojekt, da ledningens dimension vil ændres undervejs, da det afhænger af antallet af ejendomme, som til- sluttes. Herudover vil dimensionen afhænge af, hvor meget af oplandet i Hvide Sande, som er blevet separatkloakeret. I spildevandsplan 2024-2031 er belastningen på Hvide Sande renseanlæg opgjort til 5.973 PE (personenheder) i spil- devandsplanen. Udledningen i tørvejr er beregnet ud fra udledningsdata til at være mellem 10,4 og 28,9 l/s afhængigt af tidspunktet på døgnet. I regnvejr er det beregnet, at mængden kan stige op til 52,1 l/s (pga. fællessystemet). I et scenarie, hvor spildevandet pumpes fra Hvide Sande til Tarm, skal der være en bassinkapacitet i Hvide Sande for at kunne udjævne den spildevandsmængde, der pumpes med. Det forventes, at en eller flere af de eksisterende tanke

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 6/11 på Hvide Sande renseanlæg vil kunne genbruges som bassinkapacitet for at kunne pumpe spildevandet videre, når der er ledig kapacitet i trykledningssystemet. Sommerhusområderne på den sydlige del af Klitten, som skal kloakeres, samles op undervejs til endepunktet ved Søn- der Klitvej. Det er ud fra vandforbruget beregnet, at et gennemsnitlig sommerhus i juli måned bruger 400 liter i døg- net. 1 PE svarer til 120 l/d, hvilket giver, at hvert sommerhus svarer til 3,33 PE. Samlet er der 2.498 sommerhuse langs den sydlige klit, som skal kloakeres, hvilket samlet giver det 8.310 PE. Hvert sommerhus har et bidrag på ca. 0,0084 l/s i spidsbelastningen af døgnet. Det er beregnet, at den samlede spidsbelastning fra sommerhusene vil være på 23,3 l/s, hvilket sker i tidsrummet fra klokken 8 til klokken 10. I tabel 1.3 er opstillet antallet PE og l/s, ligesom det er opgjort, hvilke oplande der tilkobles, og hvor meget hvert op- land bidrager med. Tabel 1.1: Opgørelse over PE og l/s, hvis Hvide Sande renseanlæg nedlægges og spildevandet pumpes fra vest mod øst.

Opland

Antal sommerhuse

Antal PE

Spidsbelastning [l/s]

Hvide Sande renseanlæg

  • 5.973 10,4-52,1 Årgab 170 560 1,4 Tingodden 348 1.160 2,9 Haurvig 355 1.180 3,0 Skodbjerge 198 660 1,7 Bjerregård nord 222 740 1,8 Bjerregård 917 3.050 7,7 Hegnet 288 960 2,4 Samlet

14.283 31,2-72,9 Opgørelsen begrunder trykledningsdimensionerne redegjort for i 1.4.3. 1.4.2. Scenarie 2 – pumpning fra vest mod øst, hvis kapiacitet i Tarm opbruges og ikke kan udvides Pumpes der fra Bork i øst til Sønder Klitvej i vest, vil det være naturligt at tilkoble de nærmeste eksisterende kloake- rede oplande på trykledningen. Oplandene i og omkring Bork vil blive frakoblet det eksisterende tryksystem til Tarm, og i stedet pumpes spildevandet til Hvide Sande. Derudover vil de kommende kloakerede sommerhusområder Skaven Strand og Hemmet Strand blive koblet på tryk- ledningssystemet. Skaven og Hemmet strande opgøres på tilsvarende som i afsnit 1.4.1. I Tabel 1.2 er opstillet antallet PE og l/s, ligesom det er opgjort, hvilke oplande, som tilkobles, og hvor meget hvert opland bidrager med. Tabel 1.2: Opgørelse over PE og l/s, hvis Hvide Sande renseanlæg nedlægges og spildevandet pumpes fra vest til øst.

Opland

Antal sommerhuse

Antal PE

Spidsbelastning [l/s]

Skaven Strand, sommerhus 370 1.200 3,1 Skaven

1,7 Hemmet Strand, sommerhus 301 1.000 2,5 Hemmet

1,3 Sdr. Vium og Lyne

2,0

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 7/11 Nørre og Søndre Bork

2,0 Bork

3.295 10,5 Samlet

7.840 23,1 Opgørelsen begrunder trykledningsdimensionerne redegjort for i 1.4.3. 1.4.3.

Trykledningsdimensioner

Mængden, som kan trykkes igennem en trykledning afhænger af mediet, temperaturen og hastigheden på mediet, der pumpes med samt længden, dimensionen og vægruheden på trykledningen. Desuden forudsættes, at mediet flyder jævnt og ensformig igennem ledningen (laminær strømning). Dette er beskrevet og opsat på en matematisk formel, Colebrook & Whites formel. Ved at bruge denne formel kan beregnes tryktabet i en ledning. 1.4.3.1.

Fastlagte beregningsforudsætninger

Ved pumpning af spildevand er mediet fastlagt, og da ledningen ligger i frostfri dybde, sættes temperaturen til 5 gra- der celsius. Trykledningerne til spildevand, som bruges i projektet, er PE-ledninger. PE-ledninger sættes normalt til at have en vægruhed til 0,250 mm. 1.4.3.2.

Pumpe- og trykledningsdimensionering

Ved pumpning af spildevand ønskes en spildevandshastighed på 0,8 m/s, da det skaber selvrensning i trykledningen og dermed fjerner aflejringerne i ledningen. Øges spildevandshastigheden i ledningen, vil friktionsmodstand øges i ledningen og dermed opnås et større modtryk. Normalt ønskes der ikke en større hastighed i ledningen end 1,0 m/s. Ledningslængden og -dimensionen giver en given trykmodstand, jo større ledningslængde og mindre dimension, jo større trykmodstand vil det give. De fleste spildevandspumper til dette projekt pumper bedst, når de har et samlet modtryk på 2,0-4,0 bar. Dvs. det optimale punkt for mindske driftsforbruget af el til pumpning, er at dimensionere trykledningen til at have en samlet rørmodstand på 2,0-4,0 bar. 1.4.3.3.

Valg af trykledninger

I Tabel 1.3 er angivet ledningsdimensionerne, som vil give den bedste pumpedrift og dermed mindst el-forbrug, alt efter om spildevandet trykkes fra vest mod øst eller øst mod vest. Tabel 1.3: Forhold, der begrunder ledningsdimensionen i de to scenarier.

Scenarie

Vandhastighed

[m/s] Pumpemængde [l/s] Fastsat pumpemængde [l/s] Ledningsdimension 1 - Vest mod øst 0,8 31,2-79,9 48,5 Ø315PE100 2 - Øst mod vest 0,8 23,1 23,9 Ø225PE100 Det kan af Tabel 1.3 aflæses, at dimensionen trykledningen på 225 mm i scenarie 2 er mindre end 315 mm i scenarie 1. Ledningen i scenarie 2 kan gøres mindre ved at der ved realisering scenarie 2 trækkes en ny Ø225PE100-trykledning inde i Ø315PE100-ledningen.

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 8/11 Det modsatte, hvor trykledningen opdimensioneres fra Ø225PE100 til Ø315PE100 ved realisering af scenarie 2 anses ikke for realistisk. Normalt kan en ledning opdimensioneres 2 ledningsdimensioner ved hjælp af metoden cracking. Dette giver en Ø280PE-ledning. Hvis trykledningen skulle udvides ved cracking, villle det medføre en udvidelse af jorden omkring ledningen. Hvor stor udvidelse vil være, afhænger af jorden, som ledningen crackes i. Jo lavere vægtfylde jorden har omkring ledningen, des større miljøpåvirkning vil det give. Hvis der crackes f.eks. i gyjte-, tørv- og sedimentaflejringer som forekommer på strækningen, vil der ske en miljøpå- virkning i nærmiljøet omkring ledningen. Idet cracking ikke kunne bevirke en tilstrækkelig dimension for scenarie 1, etableres trykledningerne i begge scenarier med en dimension på 315 mm, som kan opfylde behovet ved begge scenarier.

1.5. Ledningstracéet for drikkevands- og spildevandledninger Drikkevandsledningen etableres med en diameter på 315 mm, og spildevandsledningerne planlægges etableret med en diameter på op til 315 mm hver. Behovet er dokumenteret i 1.4.

Ledningerne på land underbores med en afstand på ca. 1 m mellem ledningerne, mens de under Nymindestrømmen og Hans Madsens Pold underbores med en afstand på op til ca. 7 m mellem ledningerne. Det endelige ledningstracé vil derved blive ca. 3-15 m bredt. Der er indledningsvist udført geotekniske boringer for at fastslå jordbundens beskaffenhed mhp. at definere underbo- ringsdybden og sammensætningen af boremudderet, der skal anvendes til underboringerne. Kystdirektoratet, Natur- styrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune har forud for boringernes udførelse givet særskilt tilladelse til de geotekni- ske forundersøgelser. Ledningerne forventes etableret i ca. 3 meters dybde på land. Dybden under bunden i Nymindestrømmen vil være op til ca. 8 m under fjordbunden. Den samlede længde af ledningstracéet er ca. 8 km. Heraf udgør strækningen med spildevandsledninger parallelt med drikkevandsledningen ca. 6 km. Underboringer kan foretages i intervaller à 200 - 800 meter. Det er jordbunds- forholdene, der afgør den endelige afstand mellem ledningerne og dermed også størrelsen på afgangs- og modtage- gruber, som hver forventes at dække arealer på ca. 10 x 10 meter. Boregruberne etableres med dybder lidt større end ledningsdybden, og således forventeligt ned til ca. 5 meters dybde. Afgangs- og modtagegruber for underboringerne bliver placeret i områder, hvor der ikke er væsentlig naturbeskyt- telse. Hele strækningen ligger i Natura2000-område. Der er i december 2023 foretaget en indledende linjebesigti- gelse mhp. at afklare muligheden for etablering af tracéet i harmoni med naturbeskyttelsesinteresserne.

2. Miljøkonsekvensvurdering Som redegjort for indledningsvist ansøges om frivillig igangsætning af miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Som grundlag for miljøkonsekvensvurderingen udlægges en undersøgelseskorridor på 50 meter i hele tracéets længde fra Sønder Klitvej til Bork, som rummer det smalle tracé på land samt det bredere ved krydsningen af Nymin- destrømmen samt ved boregruber og arbejdsarealer for underboringerne. Undersøgelseskorridoren er desuden til- passet matrikelgrænser eller andre brugsgrænser, hvor dette er mest hensigtsmæssigt for eksempelvis at undgå

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 9/11 unødige undersøgelser på private grunde, hvor et tracéforløb ikke bliver aktuelt. Undersøgelseskorridorerne fremgår af Figur 2.1.

Figur 2.1: Foreløbigt tracé og undersøgelseskorridor. Den samlede længde af ledningstracéerne er ca. 8 km. Underboringer kan foretages i intervaller à 200-800 meter. Det er jordbundsforholdene, der afgør den endelige afstand mellem ledningerne og dermed også størrelsen på afgangs- og modtagegruber. Der er indledningsvist udført geotekniske boringer for at fastslå jordbundens beskaffenhed mhp. at definere underbo- ringsdybden og sammensætningen af boremudderet, der skal anvendes til underboringerne. Afgangs- og modtagegruber for underboringerne bliver placeret i områder, hvor der ikke er væsentlig §3-naturbe- skyttelse. Hele strækningen vest for Bork ligger i Natura2000-område. Der er i december 2023 foretaget en indle- dende linjebesigtigelse mhp. at sandsynliggøre muligheden for etablering af tracéet i harmoni med naturbeskyttelses- interesserne.

Undersøgelsesområdet omfatter eller berører følgende matrikler:

[matrikel] Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 10/11 [matrikel] Afgrænsningen af projektområdet og dets elementer kan blive konkretiseret i forbindelse med den projektbeskrivelse, der udarbejdes som grundlag for miljøkonsekvensvurderingen, og som der således vil være en dialog med Ringkø- bing-Skjern Kommune og Kystdirektoratet omkring.

3. Miljøkonsekvensvurdering af projektet Projektet vurderes at være omfattet af ”Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon- krete projekter (VVM)”, Bilag 2, punkt 10j: Anlæg af vandledninger over større afstande.

Da det ikke på forhånd kan udelukkes, at projektet kan medføre påvirkninger af miljøet, anmodes hermed om igang- sættelse i henhold til Miljøvurderingslovens § 18 og § 19, stk. 4 af en frivillig miljøkonsekvensvurderingsproces for gen- nemførelse af projektet. I og med, at bygherren frivilligt søger om en miljøkonsekvensvurderingsproces, skal myndigheden ikke træffe en screeningsafgørelse efter § 21, hvorved proceduren i ansøgningsskemaet bilagt miljøvurderingsbekendtgørelsen ikke nødvendigvis skal følges. I stedet udarbejder bygherren et udkast til afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen, som kan justeres og godken- des af myndighederne, som offentliggøres ved annonceringen af foroffentlighedsfasen for borgere og berørte myn- digheder. Miljøkonsekvensvurderingen af projektet vil blive foretaget, så den lever op til indholdskravene i bilag 7 for miljøkon- sekvensvurdering af projektet. Der udarbejdes sideløbende tillæg til Spildevandsplan 2024-2031, som desuden er omfattet af krav om miljøvurdering af planen. Miljøvurderingen af planen udarbejdes integreret i en fælles miljøvurderingsapport for projektet og planen.

4. Foroffentlighedsprocessen Miljøvurderingslovens §35, stk. 3, nr. 2 kræver høring af offentligheden og berørte myndigheder ved afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold, før myndigheden afgiver en afgrænsningsudtalelse efter § 23.

Bygherren har udarbejdet et udkast til afgrænsningsnotat for den samlede miljøkonsekvensvurderings indhold til brug i en samtidig foroffentlighedsfase med høring af offentligheden og berørte myndigheder. Bygherren har udarbejdet et udkast til annoncering af høring af offentligheden og berørte myndigheder med ud- gangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes og Kystdirektoratets paradigme. Det er bygherrens ønske, at foroffentlighedsfasen kan afvikles i februar 2025, således at myndighedernes afgræns- ningsudtalelse kan foreligge snarest muligt derefter.

Projekt ID: [telefon]

Dokument ID: Z3TZA4W6V7MV-1727602313-712

Udarbejdet af: LOE Kontrolleret af: [Enter initials] Godkendt af: [Enter initials] 11/11

5. Overordnet tidsplan Nedenstående overordnede tidsplan for de indledende faser repræsenterer bygherrens ønske og er drøftet på møder med Ringkøbing-Skjern Kommune og Kystdirektoratet.

Det er ønsket at der kan arbejdes efter denne. Tabel 5.1: Tidsplan Proces Periode Opstartsmøde med miljøvurderingsteamet i Ringkøbing-Skjern Kommune November [postnr by] med indledende projektbeskrivelse fremsendt til myndigheder Januar [postnr by] koordineres af RKSK og KDI Januar [postnr by] mellem RKSK, KDI og NIRAS Februar [postnr by] opdateres af NIRAS Marts [postnr by] af MKV og annoncering udarbejdes i forslag af NIRAS til godkendelse hos RKSK / KDI Marts [postnr by] og annoncering kommenteres af myndigheder og tilrettes Marts [postnr by] og administrativ igangsætning April 2024

1. offentlighedsfase (4 uger) med høring af offentlighed og berørte myndigheder Februar [postnr by] afgrænsningsudtalelse fra RKSK / KDI Marts [postnr by] natur Udført [postnr by] foretages af rådgiver med kommentering hos bygherre og myndigheder Juni 2024 - maj 2025 Natura2000 konsekvensvurdering i udkast kommenteres v. myndigheder + tilretning April [postnr by] v. bygherre, myndigheder + tilretninger Maj – juni 2025 KDI-behandling + politisk behandling i RKSK, høring, endelig behandling, tilladelser.

Juli – december 2025

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4552 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 474.