Kystpraksis Strandbeskyttelse Ærø Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til rundbuehal til traktor

Afgjort 13. juni 2022  · Journalnummer 21-11291-8  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte på vegne af ejerne af en lille ø i Det Sydfynske Øhav ud for Ærøskøbing i Ærø Kommune om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en rundbuehal på 5 x 6 x 3,21 meter ved et eksisterende skur, så traktoren til naturplejen kan opbevares på øen i stedet for at blive sejlet frem og tilbage. Øen afgræsses af kvæg og plejes supplerende med traktor og slagleklipper, og den hidtidige sejladsordning er blevet dyrere og mindre fleksibel. Kystdirektoratet fandt, at byggeriet ikke er omfattet af undtagelsen for landbrugsbyggeri, men at der foreligger et særligt tilfælde, fordi adgangsforholdene gør det rimeligt at have driftsbygninger på øen. Direktoratet lagde vægt på, at driften består af naturpleje, der bidrager til at bevare habitatnaturen, at bygningen er diskret og beskeden i forhold til øens størrelse, og at den ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Højde før / efter
? m → 3,2 m
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

NybyggeriUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre en rundbuehal inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Ærø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Dejrø er en ca. 17 ha stor ø, der ligger ud for Ærøskøbing, Ærø. Øen ligger inden for Natura 2000-område 127, Sydfynske Øhav. Store dele af øen er udpeget som habitatnatur, primært strandeng, men også kalkoverdrev samt strandvold med enårige urter og strandvold med flerårige urter.

Øen er ejet af Dejrø I/S, som i sagen repræsenteres ved ansøger.

Dejrø bliver hver sommer afgræsset af kvæg, men selvom der er afgræssende kvæg, kræves det tillige ifølge ansøger at der køres med traktor og slagleklipper som supplerende vedligehold af naturen for at holde opvækst nede. Normalt har der været 15-18 kvier på græs i afgræsningssæsonen. I 2022 vil det kun blive til 10 kvier, har ansøger fået melding om fra landmanden, der leverer kvierne.

Miljøcenter Odense gav i 2009 som myndighed for strandbeskyttelseslinjen dispensation til at opføre et redskabsskur på 6 kvm til markredskaber. Efter det oplyste har man siden da hver sommer sejlet en traktor til øen med landgangsfortøj. Sejladsordning var indtil januar 2022 drevet fælleskommunalt af kommunerne rundt Det Sydfynske Øhav, og transport kunne bestilles ved driftslederen af landgangsprammen. Nu er ordningen blevet overdraget til en privat entreprenør, hvor sejlads skal bestilles. Da landgangsprammen også bruges af entreprenøren til hans arbejde, kan man ifølge ansøger ikke påregne at få sejladsen, når vi gerne vil. Tillige er prisen på transport også til en højere pris end tidligere.

I 2021 var der udgifter for lidt over 60.000 kr. til driften af øen. De seneste ti år har der i gennemsnit været lidt under 4o.000 kr. i udgifter til driften af øen. For nuværende modtager Dejrø I/S MVJ-støtte (miljøvenlig jordbrugsforanstaltning) og hektarstøtte på i alt lidt over 40.000 kr. årligt.

Der søges nu om at opføre en rundbuehal på 5 x 6 x 3,21 meter (b x l x h), hvor traktoren kan opbevares, således at det ikke er nødvendigt at transportere traktoren til og fra øen om vinteren. Hallen kan også bruges som læskur i perioder med dårligt vejr. Hallen ønskes opført i tilknytning til det eksisterende læskur.

3

Luftfoto af Dejrø. Habitatnaturen er sat ind med grøn og gul skravering. Udsnit af øen ved den nordøstlige kyst. Det eksisterende skur ligger ved den røde prik.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområderne nr. 71 og 72.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om en mindre bygning, der erstatter en anden mindre bygning. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Af lovens § 15 stk. 1 nr. 6 fremgår, at bygninger der er nødvendige for driften af en jordbrugsejendom kan opføres uden dispensation, når de opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byggeri. Kystdirektoratet skal dog give tilladelse til bygningernes nærmere beliggenhed og ydre udformning. Selvom den ansøgte bygning er nødvendig for driften af landbrugsejendommen, er den ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen, fordi der ikke er primært landbrugsbyggeri i traditionel forstand til ejendommen.

Kystdirektoratet vurderer dog at der er tale om et særligt tilfælde, idet adgangsforholdene til øen gør det rimeligt at have driftsbygninger på selve øen i et vist omfang for at understøtte driften. Kystdirektoratet lægger vægt på, at driften består af naturpleje, og at plejen bidrager til at bevare naturtilstanden i de udpegede habitatområder. Der lægges desuden vægt på, at der er tale om en diskret bygning af beskeden størrelse set i forhold til øens størrelse.

5

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til rundbuehallen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet; Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening Ærø, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav

9

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-11291-8 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4450.