Dispensation til midlertidig terrænregulering

Ansøgning

I har den 7. juni 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til kortvarig terrænregulering inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], på Fanø strand, i Fanø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med arbejdet udover det, der er nødvendigt for projektets gennemførelse.  Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for lovligt anlagte veje.  Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.  Arealerne skal reetableres til oprindelig tilstand straks efter endt af reparationsarbejdet og senest den 7. oktober 2024.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der søges om midlertidig terrænregulering og afledning af grundvand i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på det nedgravede højspændingskabel mellem Danmark og Nederlandene, kaldet COBRA kabel. Ansøger oplyser, at en eksisterende muffe på kablet, beliggende inden for klitfredningslinjen på Fanø strand, skal fritlægges for X-ray undersøgelse, idet der er mistanke om, at der trænger vand ind. Se beliggenhed på figur 1.

Fig. 1. Ortofoto 2023. Den røde linje viser COBRA-søkablets beliggenhed, og den røde prik markerer placeringen af det ansøgte. Det orange prikkede område markerer det klitfredet areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om klitfredningen. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.

3

Det ansøgte ligger på sandstranden ud for Fanø klitplantage. Området er del af Nationalpark Vadehavet og omfattet af fredningen Fanø Syd. Ca. 80 m øst fra det ansøgte er der registreret beskyttet strandeng jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.

Det fremgår af ansøgningen, at De planlagte arbejde skal udføres på den eksisterende muffe KBSL2 på Energinets lovligt etablerede anlæg, elforbindelsen COBRA Kalel mellem Holland og Danmark. Muffen udgør det sted, hvor havkabel og landkabel er samlet, og er derfor sårbart overfor bl.a. indtrængning af vand. Muffen ligger på den øvre del af selve strandplanet, hvor havniveauet sjældent når op med det nuværende havniveau, og ca. 50 meter fra foden af den bevoksede forklit/matrikelgrænsen (se figur 2). Grundvandsstanden omkring mufffen er styret af havniveauet, som på Fanø fluktuerer imellem 0,2 og 2,2 meter over kortnul. På strandplanet mødes ferskvandet fra klitterne og saltvandet fra havet, og saliniteten af grundvandet omkring muffen vil derfor afhænge af tykkelsen af den ferske fane.

Fig. 2. ”JBSL2”muffens placering på COBRA-kaberl iforhod til matrikelgrænse (rødt linje). Fra ansøgningen.

Ansøger beskriver de planlagte arbejder således:

Muffen skal frilægges for X-ray, idet der er mistanke om, at der trænger vand ind. Muffen skal ikke graves helt fri, de vil fortsat ligge på sand, men der skal graves fri ned til og med siderne af dem, så røntgen udstyret kan komme på plads på siderne af muffen.

Materiel

4

Til arbejdet forventes brug af 12t gravemaskine, læsser til installation af byggehegn mm. og lastbiler med kran til installation af midlertidigt sugespidsanlæg. Under selve arbejdet med X-Ray af muffen, vil der anvendes mindre materiel, som har karakter af almindelige kassevogne o.lign..

Adgangsvej

Som adgangsvej til muffen på Fanø Strand anvendes den eksisterende [adresse], frem til stranden. Herefter køres direkte på stranden (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Transporten hen ad stranden vil primært finde sted ved etablering og reetablering.

Fig. 3. Adgangsvej: kørsel på stranden (fra ansøgningen).

Midlertidig byggeplads

Der etableres en midlertidig byggeplads på ca. 30x40m, som afgrænses med byggehegn, ligesom der etableres paddehegn mod øst. Byggepladsen etableres på selve strandfladen i en zone som er relativt fri for vegetation, og som er meget

5 dynamisk pga. tidevand, storme, sandaflejring mm. Af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. fremgår en skitse af den planlagte byggeplads. Inden for byggepladsen laves en udgravning, som forventet at være 2 meter dyb (muffer ligger i kote 0,0) og have et areal på ca. 7,5x14m ved terræn og 3,5x10m i bunden.

Sand fra udgravning lægges mod vandet, som ”beskyttelse” for evt. højvande.

Fig. 4. Skitse af byggeplads med grav (orange), oplag af sandfuld (gul) og sugespidsanlæg (lyseblå). Fra ansøgningen

Tørholdelse

Sugespidsanlæg til tørholdelse af graven etableres på begge sider af kabelanlægget. Det oppumpede vand ledes igennem sedimentationscontainer placeret i den østlige ende af byggepladsen og udledes igennem bom med huller over et større areal af stranden uden for byggepladsen. Se figur 5. Der udledes max 6-8 l/s, og vi forventer at kunne holde os til en samlet udledning på under 10.000 m3.

Da sugespidsanlægget kun etableres ned til 2,5 m.u.t., og i sand så generere også kun en lille afsænkningstragt omkring anlægget (~5 m).

6

Fig.5. Forventet udformning af hegn og sugespidsanlæg set fra havsiden (venstre) og udledning fra bom på strand (højre). Fra ansøgningen.

Støj

Der vil være støj ved etablering af arbejdspladsen, samt i forbindelse med reetablering. Støjen vil være kortvarig, foregå i dagtimer og være sammenlignelig med almindelig lettere anlægsarbejder. Selve udførelsen af X- RAY målinger genererer ingen særlig støj.

Sugespidsanlægget kører hele døgnet imens anlægget er i drift. Et sugespids af denne typer støjer kun 49 db (A= i en afstand på 10 meter, hvilket svar til niveauet for almindelig baggrundsstøj.

Retablering

Det opgravede sediment, som det tilbageholdte sediment fra sedimentationscontaineren, returneres til afgravningen før afdækning. Arealet reetableres til samme tilstand som før arbejdet påbegyndte

Arbejdet tager 3-4 uger og udføres i tidsrummet mellem uge 35/36 og 39/40.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. Natura 2000- området omfatter habitatområderne nr. 78, 86,90 og 239, samt fuglebeskyttelsesområderne nr. 49, 51, 52, 53, 56, 57, 60, 63, 65 og 67. I fuglebeskyttelsesområderne indgår Ramsarområde nr. 27. Det ansøgte ligger inden for habitatområde nr. 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, og i fuglebeskyttelsesområde nr. 53, Fanø.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Naturtype 1330 strandeng er kortlagt ca. 20 m øst fra det ansøgte arbejdsareal. Naturtypen 3110 søbred med småurter er kortlagt ca. 630 m øst for det ansøgte.

7

Naturtyperne vil ikke blive fysisk berørt af det ansøgte, der udelukkende foregår på det ubevoksede strandbred. Arbejderne forbundet med X-ray af muffen vurderes ikke at påvirke naturtypen direkte, da arbejderne ikke medfører sandflugt eller erosion, der kunne have en påvirkning på afstand. Naturtperne vurderes heller ikke at blive hydrologisk påvirket, siden der kun generere en lille afsænkningstragt for grundvandet omkring anlægget (~5 m).

Der er ikke andre kortlagte naturtyper fra udpegningsgrundlaget i nærheden af det ansøgte.

[adresse] m mod øst er samtidig kortlagt som levested for ynglefuglene rørhøg og rørdrum. Arternes yngletid vurderes at vare fra medio marts til sidst i juli. Strandarealer 425 m syd for og 2250 m nord for det ansøgte er kortlagt som levested for ynglefuglen hvidbrystet præstekrave. Se figur 6.

Det nordlige kortlagte levested ligger tæt på det strandareal, der påtænkes at bruges som adgangsvej. Hvidbrystet Præstekrave er i tilbagegang, og har sine vigtigste levesteder i landet på Rømø og Fanø. Arten er særligt i yngletiden sårbar over for støj og forstyrrelser. Yngletiden varer fra ca. 15. maj til 31. juli eller, vejrafhængigt, op til medio. august.

Idet arbejderne foregår uden for ynglesæsonen, så vurderes at det ansøgte ikke påvirke ynglefuglene på udpegningsgrundlaget. Der er ikke andre kortlagte levesteder i nærheden af det ansøgte.

8

Fig.6. Ortofoto 2023. Kortlagte levesteder for ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Orange: hvidbrystet præstekrave, levedsted i ringe tilstand. Grøn: Rørdrum og rørhøg, levested i god tilstand. Rød linje: COBRA- søkabel. Rød prik: placering af det ansøgte.

Af trækfuglene på udpegningsgrundlag vurderes at Islandsk ryle, almindelig ryle, splitterne, lysbuget knortegås, vandrefalk, strandskade, strandhjejle, og sandløber kan forekomme sporadisk i nærheden af det ansøgte. Ifølge den aktuelle basisanalyse udnytter arterne strandene og strandengene på Fanø i forskellig grad

9 til rast og fouragering, der er dog ikke kendte deciderede rastepladser for flokke af trækfugle i nærheden af det ansøgte. Det vurderes, at enkeltindivider af de nævnte arter, der eventuelt forstyrres under anlægsarbejderne, vil midlertidigt kunne undgå det ansøgte område og stadig finde velegnede raste- og fourageringsområder i nærområdet. Af de ikke levestedskortlagte arter på udpegningsgrundlaget vurderes gråsæl spættet sæl, og odder at kunne forekomme spredt på de ansøgte strandarealer. Ifølge den aktuelle basisanalyse er der ingen kendte hvile- eller ynglepladser af de nævnte arter i nærheden. Det vurderes, at enkeltindivider af de nævnte arter, der eventuelt forstyrres under anlægsarbejderne, vil midlertidigt kunne undgå det ansøgte område og stadig finde velegnede raste- og fourageringsområder i nærområdet. Grøn kølleguldsmed, bæklampret og flodlampret er tilknyttet ferske vandløb og vurderes ikke at forekomme i området. De marine arter marsvin, stavsild, laks, snæbel, og havlampret vurderes ikke at blive påvirket af det ansøgte, idet der ikke udføres aktiviteter i havet eller aktiviteter, der medfører støj eller vibrationer i havet. Den beskedne mængde udledt ferskvand vurderes ikke at ændre vandkvaliteten i de marine levesteder.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på den korte varighed og tidspunktet for det ansøgte, der ligger uden for fuglenes yngletid sat projektets lille geografiske udstrækning og placering på ubevokset strandbred uden for kortlagte naturtyper. Der er desuden lagt vægt på at projektet vurderes ikke at påvirke hydrologien i nærliggende habitatnatur. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arten strandtudse. Det ansøgte foregår inden for artens udbredelsesområde, og tæt på strandenge, der er typisk yngle- og rastested for arten. Der er observeret strandtudser i småsøerne og i vegetationen på strandengen bagved det ansøgte, som derfor vurderes at repræsentere yngle- og rasteområde for arten. Det ansøgte påvirker disse områder ikke fysisk, heller ikke hydrologisk, siden det område, som risikerer at blive berørt af grundvandssænkning (”tragten”) kun måler 5 meter og ikke tangerer strandengen eller småsøerne. For selve strandbredden gælder, at det ikke kan udelukkes at strandtudser vil bevæge sig ud på den, uden dog at yngle eller raste. Opsætning af paddehegn for at undgår drab på individer af strandtudse på arbejdspladsen indgår i projektet. Spidssnudet frø er registeret ynglende i ferskvandssøerne i klitterne øst for strandengen. Disse områder vurderes ikke påvirket af det ansøgte. Arten kan rastende og fouragerende også udnytte den kortlagte strandeng tættere på det ansøgte, men heller ikke disse områder vurderes påvirket negativt. For at sikre, at

10 eventuelt på strandbredden strejfende individer kan komme til skade under arbejdet, indgår der opsætning af paddehegn i projektet. Der kan være forekomst af flagermus, men projektet vil ikke påvirke deres yngle- eller rasteområder, eller skabe risiko for drab af individer. Odder kan forekomme i området, men vurderes ikke at blive forstyrret væsentligt i betragtning af at der arbejdes i dagtimerne, mens odderen primært er nataktiv, samt projektets korte varighed, ringe støjniveau Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Klitfredningen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af de klitfredede arealer.

Terrænændringer og gravearbejder i forbindelse med vedligeholdelse af infrastrukturelle anlæg inden for klitbeskyttelseslinjen kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Der dispenseres normalvis til de terrænændringer og gravearbejder, som er nødvendige for, at der kan opretholdes tidssvarende forsyning. Kystdirektoratet har vurderet, at der er tale om et særligt tilfælde, af en sådan samfundsmæssig interesse, at der kan dispenseres fra klitfredningslinjen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til midlertidig terrænregulering i forbindelse med arbejder på Cobra kabel inden for klitfredningslinjen

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Evaluering

Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag.

Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning.

11

Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag.

Tak fordi du/I vil hjælpe os.

Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Esbjerg Kommune, [email]  Fanø Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Fanø, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Fanø, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Naturstyrelsen Blåvandshuk, [email]  Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]  Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

12

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

13

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

14

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

15

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet

16

17

18

(fra Natura 2000-planen 2022-27)