Kystpraksis Strandbeskyttelse Svendborg Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til opstilling af mobil sauna

Afslag, fordi den lempeligere praksis for foreningsfaciliteter ikke kan bruges, da placeringerne ikke er omfattet af en lokalplan med byggemuligheder.

Afgjort 23. juni 2022  · Journalnummer 21-16360-8  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En lokal vinterbaderforening søgte om dispensation til sæsonopstilling af en mobil sauna i vinterhalvåret inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Svendborg Kommune samt om opstilling i en periode på otte uger på en anden ejendom i et lokalplanlagt sommerhusområde. Sagen startede som en ansøgning om lovliggørelse, men blev ændret til en ansøgning om opstilling, efter at saunaen var fjernet som følge af et tidligere afslag og påbud. Kystdirektoratet gav afslag, da den lempeligere praksis for mindre foreningsfaciliteter ikke kunne anvendes, fordi ingen af placeringerne er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg. Efter den restriktive praksis fandt direktoratet ikke særlige forhold, der kunne begrunde dispensation, heller ikke at saunaen er mobil, og direktoratet lagde vægt på, at en dispensation ville kunne skabe præcedens.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Sauna

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 24. november 2021 søgt om lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til eksisterende mobil sauna inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Svendborg Kommune.

Du har den 3. januar 2022 fremsendt fotodokumentation for at foreningen [..]s sauna er fjernet fra [adresse]. Sagen er derfor ændret til ansøgning om dispensation om opstilling af mobil sauna inden for strandbeskyttelseslinjen på ovenstående matrikel.

Derudover søges der om dispensation for en 8 ugers periode for opstilling af saunaen på [matrikel], [adresse].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Foreningen [..] har ansøgt om sæsonopstilling af mobil sauna i vinterhalvåret på [matrikel], [adresse], i Svendborg Kommune. Se figur 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Fig. 1. Matrikelkort. Det orange skraverede område (mod øst) markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den ønskede placering af mobil sauna.

Oprindeligt har foreningen [..] den 8. oktober 2019 søgt om lovliggørende dispensation til mobil sauna på [matrikel], [adresse].

Kystdirektoratet har den 13. oktober 2021 meddelt afslag til opstilling af mobil sauna på [adresse] og meddelt påbud om lovliggørelse af eksisterende mobil sauna placeret på [matrikel], [adresse].

Den 23. november 2021 modtager Kystdirektoratet ansøgning om lovliggørende dispensation til eksisterende mobil sauna på [matrikel], [adresse] og den 4. januar 2022 ændrer sagen sig til en ansøgning om opstilling af mobil sauna, da saunaen er blevet fjernet.

Derudover ønsker foreningen [..] at benytte [matrikel], [adresse], Hesselager til at opstille den mobile sauna i en 8 ugers periode.

Tidligere er der oplyst til sagen:

”Foreningen ”[..]” er en forening for alle, der ønsker at støtte foreningens aktiviteter jvf. vedtægter for foreningen ”[..]”.

Der findes ikke sauna eller omklædningsfaciliteter ved det offentlige strandområde. Der findes ingen let tilgængelige vinterbademuligheder med sauna-adgang i nærheden. Der findes i området ingen omklædningsfaciliteter i vinterhalvåret.”

3

Fig. 2. Billede fra ansøgningen, der viser den mobile sauna.

[matrikel]4, Hesselager er omfattet af lokalplan nr. 11 ”Sommerhusområde ved Holmskov Strand”. Det ses dog ikke, at lokalplanen giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg på den ønskede placering og der er ikke sket ændringer i lokalplanen siden Kystdirektoratets afslag den 13. oktober 2021.

[matrikel], [adresse] er ikke omfattet af lokalplan.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 40 m mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H100 og fuglebeskyttelsesområde nr. F73 og F98.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

4

Indledningsvis har Kystdirektoratet foretaget en vurdering af, om saunaen kan være omfattet af den lempeligere dispensationspraksis i lovens § 65b, stk. 5.

Efter § 65b, stk. 5, kan der opstilles mindre faciliteter langs med stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign., på betingelse af at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg.

Kystdirektoratet finder ikke, at den ansøgte sauna er omfattet af § 65b, stk. 5, idet den gældende lokalplan for [matrikel], ikke giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger/anlæg på den ønskede placering og [matrikel]ikke er omfattet af lokalplan.

Forholdet skal derfor behandles efter den restriktive dispensationspraksis i lovens § 65b, stk. 1, hvorefter der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til placering af en mobil sauna på den ønskede placering. Det i ansøgningen anførte om, at saunaen er mobil, og kan flyttes, fører ikke til en ændring af denne vurdering.

Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke er tilstrækkelige tungtvejende argumenter til at dispensere. Det er også indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af mobil sauna som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Evaluering

Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag.

Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning.

5

Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag.

Tak fordi du/I vil hjælpe os.

Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Svendborg Museum, [email]  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-16360-8 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4001.