Afslag på ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

Langeland Kommune har den 4. august 2021 sendt en ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på et areal ved [adresse], i Langeland Kommune.

Arealet omfatter [matrikel].

Afgørelse

Kystdirektoratet kan ikke imødekomme jeres anmodning om at ophæve strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 15, på ovennævnte matr. nre. Afgørelsen er truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1 og 4.

Klage og søgsmål

Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78, stk. 4, i naturbeskyttelsesloven.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Redegørelse for sagen

Arealet, hvor strandbeskyttelseslinjen ønskes ophævet, er beliggende ved Lohals på Langeland (se figur 1).

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 - Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

2

Figur 1. Kortudsnit. Den røde markering viser arealet, hvor strandbeskyttelseslinjen ønskes ophævet. Den orange prikkede signatur viser de strandbeskyttede arealer (umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af strandbeskyttelseslinjen). De grå streger markerer de vejledende matrikelskel.

Arealet er omfattet af lokalplan 2.07 for nordvestlige Lohals, og beliggende inden for lokalplanens delområde 4. Lokalplanen blev endelig vedtaget den 11. oktober 1999.

Fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjen for arealet

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 19942 blev det besluttet, at strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne skulle udvides i hele landet. Til at vurdere det præcise forløb af de nye strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer blev der i 1995 nedsat en midlertidig kommission - Strandbeskyttelseskommissionen.

Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en række retningslinjer, der er beskrevet nærmere i Strandbeskyttelseskommissionens Beretning3.

Strandbeskyttelseskommissionens revision af strandbeskyttelseslinjen medførte, at arealet blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen den 25. november 2001, hvor den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft for det daværende Fyns Amt.

Ansøgningen

Langeland Kommune henvendte sig den 14. juli 2021 til Kystdirektoratet med henblik på en dialog, om den foretaget udstykning og bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen ved Stigtehaven. Langeland Kommune var blevet opmærksom på, at der muligvis manglede dokumentation for ophævelse af

2 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 - Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelses af kystområderne) 3 https://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2002/strand/strand.pdf

3 strandbeskyttelseslinje eller en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til forholdene.

Den 30. august 2021 besvarede Kystdirektoratet Langeland Kommunes henvendelse. Kystdirektoratet oplyste i den forbindelse, at lokalplanen kan realiseres uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, da lokalplanen blev endelig vedtaget forud for, at den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft den 25. november 2001.

Det var i forbindelse med dialogen, at Langeland Kommune fremsendte ansøgningen om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen inden for lokalplanens delområde 4.

I ansøgningen henviser Langeland Kommune til en skrivelse af 17. december 1999 fra Skov- og Naturstyrelsen, hvor Skov- og Naturstyrelsen tilkendegav, at de ville være indstillet på, at ophæve strandbeskyttelseslinjen inden for lokalplanens delområde 4, når området er udnyttet i overensstemmelse med lokalplanen, og hvis kommunen sendte en ansøgning om ophævelse. Skrivelsen fra Skov- og Naturstyrelsen kan ses i bilag 1.

Kystdirektoratet har efter en gennemgang af det tilgængelige arkivmateriale ikke fundet oplysninger om, at den daværende Tranekær Kommune eller senere Langeland Kommune har ansøgt om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for arealet før denne ansøgning.

Begrundelse for afgørelsen

Den administrative praksis for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen er beskrevet i bilag 2. Det fremgår heraf, at strandbeskyttelseslinjen meget sjældent ophæves.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er baggrund for at ophæve strandbeskyttelses- linjen for det ansøgte areal i delområde 4 i lokalplan 2.07. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen trods kendskabet til den vedtaget lokalplan 2.07 besluttede, at arealet skulle være omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder endvidere ikke, at ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på arealet vil have en reel betydning i praksis, eftersom lokalplanen kan realiseres uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Desuden vil en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen formentlig ske med et vilkår om, at strandbeskyttelseslinjen vil træde i kraft igen, såfremt lokalplanen ændres eller ophæves for arealet, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 4.

I vurderingen er det indgået, at Skov- og Naturstyrelsens tilkendegivelse er ca. 22 år, hvorfor Kystdirektoratet i den konkrete sag ikke finder, at tilkendegivelsen kan tillægges afgørende vægt.

4

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Skrivelse fra Skov- og Naturstyrelsen af 17. december [postnr by] • [adresse] • [postnr by] 6

Bilag 2: Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8

(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 (skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 (kirkebyggelinjen).

Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65b.

Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4. Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. skovbyggelinjen. En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser.

Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strand- beskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for allerede bebyggede områder i beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbeskyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyttelsen så godt som aldrig blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af beskyttelsen, også selv om arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse.

Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid ikke gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne beskyttelseslinje efter Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret fastlagt i forhold til eksisterende bebyggelse.

Revision af strandbeskyttelseslinjen

Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69a, stk. 2, eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69a, stk. 6.

7

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelses-linjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

4 BEK nr. 2091 af 12. november 2021 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen)