Kystpraksis Strandbeskyttelse Tønder Kommune

Andet Strandbeskyttelse

Retlig afgørelse om fritagelse for dispensation ved optagelse af privat fællesvej, Tønder Kommune

Afgjort 17. marts 2021  · Journalnummer 21-08993-2  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En landinspektør søgte på vegne af ejerne af flere ejendomme på Rømø i Tønder Kommune om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at optage en 4 meter bred privat fællesvej i matriklen, så en ejendom fortsat har vejadgang efter en udstykning. Vejen skulle alene registreres på matrikelkortet og ikke anlægges fysisk i terræn. Kystdirektoratet traf en retlig afgørelse om, at optagelsen ikke kræver dispensation, fordi optagelse af en fællesvej ikke fastlægger nye skel og derfor ikke er en tilstandsændring efter naturbeskyttelseslovens § 15. Et eventuelt senere fysisk anlæg af vejen vil kræve en ny ansøgning, og direktoratet har ikke taget stilling til, om der i så fald kan dispenseres.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Privat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Arealoverførsel eller udstykning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har ansøgt Kystdirektoratet om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15, strandbeskyttelseslinjen til matrikulering af privat fællesvej på ovennævnte ejendomme. Vejen skal ikke fysisk anlægges i terræn.

Retlig afgørelse

Forbuddet i § 15, stk. 1, omfatter tilstandsændringer herunder ”udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”

Da optagelsen af en fællesvej ikke medfører nye skel, er selve optagelsen i matriklen ikke dispensationskrævende. Derimod kræver anlægget af en fællesvej dispensation såfremt denne skal etableres fysisk.

I nærværende sag optages fællesvejen alene i matriklen og vil ikke blive anlagt fysisk i terræn, hvorved det ansøgte ikke medfører dispensationskrævende tilstandsændringer. Såfremt fællesvejen efterfølgende ønskes anlagt, vil dette forudsætte en ansøgning herom.

Det bemærkes, at der ved denne retlige afgørelse om optagelse i matriklen af fællesvejen, ikke er vurderet hvorvidt der vil kunne dispenseres til anlæg af vejen, såfremt denne efterfølgende ønskes fysisk etableret.

Afgørelsen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen og andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Afgørelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb, se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, kan forholdet

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Redegørelse og begrundelse for afgørelsen

I ansøgningen anføres:

Vi har tidligere søgt og fået tilladelse til optage 4,0 meter bred privat fælles vej på [matrikel]. På vegne af ejerne af [matrikel] ønskes denne tilladelse/dispensation suppleret.

Da [matrikel] ikke blev afhændet til [matrikel]blev der som oplyst/forventet ikke samme ejer på disse 2 matrikler og [matrikel]udgør ikke en samlet fast ejendom.

I stedet ejes [matrikel] nu af ejeren af [matrikel]og med de foreståede udstykning af [matrikel] bliver [matrikel] således uden adgang til offentlig udskilt kommunevej.

Der anmodes således om tilladelse til optage privat fælles vej på såvel [matrikel]. Således vil vejadgangen for [matrikel] ske ad den nye 4,0 meter brede private fælles vej på hhv. 1967, 1766a og 1672 alle Kirkeby, Rømø som det fremgår af vedhæftede matrikelkort.

Vejen optages alene på matrikelkortet som et krav om vejadgang i udstykningsbekendtgørelsen. Vejen vil ikke blive befæstet, og vil således på intet tidspunkt være/blive synlig i marken.

3

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltningen [email]

4

Afgørelsen er sendt til:

 Tønder Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Tønder, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Tønder, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-08993-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3815.