Kystpraksis Strandbeskyttelse Næstved Kommune
Dispensation til placering af shelter
Sagen kort
En venneforening, der vedligeholder en kommunalt ejet lejrskole med ca. 15.000 gæster årligt på Enø i Næstved Kommune, søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille et udendørs fuldtømmer-shelter på 2,4 x 3,6 m på kampesten. Hele ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at shelteret fjernes, hvis den omkringliggende bevoksning fjernes. Direktoratet lagde vægt på, at der efter praksis kan tillades beskedne friluftsfaciliteter, at shelteret tjener et offentligt formål og er frit tilgængeligt, og at det placeres væk fra kysten, tæt ved eksisterende bebyggelse og omgivet af beplantning, så det ikke har væsentlig landskabelig påvirkning. Projektet ligger i et Natura 2000-område, men vurderedes ikke at påvirke området eller bilag IV-arter væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Forening
- Synlighed
- Skjult i landskabet
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Shelteret skal fjernes, hvis den omkringliggende bevoksning fjernes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til placering af shelter inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Næstved Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
- Shelteret skal fjernes, såfremt omkringliggende bevoksning fjernes.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Der ansøges om etablering af shelter på en ejendom ved Enø. Ejendomme kaldes Enø lejren og er ejet af Næstved Kommune. Enø Lejerens Venneforeningen sørger for vedligeholdelse af ejendommen. Foreningen er ansøger vedr. shelteret. Venneforeningen har bl.a. etableret indendørs shelter med sovepladser, formidlingsrum vedr. dyr og planter mm. Enø Lejerens faciliteter er offentlige tilgængelige, og lejren har ca. 15.000 gæster årligt. Der ansøges om etablering af udendørs shelter for at understøtte friluftsliv og offentlighedens brug af Enø Lejren.
Fig. 1. Ortofoto 2021. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.
3
Placering af shelter
Jf. figur 1 fremgår det, at hele matriklen er inden for det strandbeskyttede areal. Det er derfor ikke muligt at placere shelteret uden for det strandbeskyttede areal på matriklen. For at mindske landskabelig påvirkning placeres shelter væk fra kysten og nord for, og tæt ved bebyggelse. Endvidere placeres shelteret i mindre skovareal. Se figur 2 for omtrentlig placering
Fig. 2. Skråfoto 2021. Den grønne cirkle viser den omtrentlige placering af shelteret i mindre skov nord for bygninger.
Shelterets udformning
Fra ansøgning fremgår følgende om shelterets udformning:
Fuldtømmer-shelteret er opbygget i naturligt rundtømmer, der er planskåret på to sider. Shelteret opstilles på 4 kampesten. Shelteret er bygget i rødgran, som er et nordisk nåletræ, der på grund af sine særlige egenskaber med lukket celle struktur, er særdeles velegnet til dette brug.
Shelteret måler 2,4 x 3,6 meter og har en tagflade på ca. 4 x 5,6 meter. Taget beklædes med 4” brædder, oven på brædderne lægges en gummidug der holder taget tæt, oven på kan der etableres grønt tag enden græstørv eller sedum. Gulv er bestående af 5” høvlede lærketræsbrædder med afrundede kanter. Tagets udhæng foran åbningen er skråtstillet for at sikre optimalt læ for vind og slagregn.
Se figur 3 for illustration af shelter.
4
Figur 3. Indsendt af ansøger. Billede af shelterets udformning.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 20.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
5
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Efter det oplyste, er der tale om etablering af ét shelter, som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis.
Det er ikke muligt at placere shelteret uden for strandbeskyttelseslinjen på matriklen. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at shelteret placeres væk fra kysten, tæt på bebyggelse og er omgivet af beplantning, som gør, at shelteret vurderes til ikke at have en væsentlig landskabelig påvirkning.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af shelter.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
6
Afgørelsen er også sendt til:
Næstved Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde.
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. (fra Natura 2000-planen 2016-21)
10
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169 (fra basisanalysen, juni 2020)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04683-8 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3722.