Kystpraksis Søterritoriet Lemvig Kommune
Tilladelse til etablering af et flydende demonstrationshus i Lemvig Havn, Lemvig Kommune
Sagen kort
En uddannelsesinstitution søgte om tilladelse til midlertidigt at etablere et flydende, amfibisk demonstrationshus på ca. 27 m² indlejret i en eksisterende scene på søterritoriet i Lemvig Havn foran Klimatorium i Lemvig Kommune. Huset skal ligge på en pontonbase uden indgreb i havbunden og indgår i et EU-finansieret forskningsprojekt om byggeri, der kan følge vandstanden. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke var væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, at høringssvarene ikke indeholdt indvendinger, at projektet er et midlertidigt forskningsprojekt godkendt af EU og af kommunen som ejer af havnen, og at huset skal fjernes senest ved udgangen af 2027, hvorefter scenen retableres. Direktoratet vurderede desuden, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering for Natura 2000 eller bilag IV-arter, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 27 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Demohuset skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægsarbejdet skal være afsluttet inden for 1 år fra tilladelsens udstedelse
- Demohuset skal i sin helhed fjernes fra søterritoriet senest den 31. december 2027
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved anlæggets afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og demohuset må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Demohuset kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes
- Ved fjernelse skal området retableres så tæt på de oprindelige forhold som muligt, og myndighederne skal have dokumentation for retableringen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
VIA University College
[navn]
Sendt på mail til: [email]
Kystdirektoratet
J.nr. 24/05800-11
Ref. Gitte Gro
02-12-[postnr by] til etablering af et flydende demonstrationshus i Lemvig Havn, Lemvig Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere et demonstrationshus
(herefter kaldet demohus) i Lemvig Havn på vidensscenen foran Klimatorium, ud for [matrikel], Lemvig Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af et demohus på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:
- 1. Udformningen og etableringen af demohuset skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af demohuset eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Demohuset skal i sin helhed fjernes fra søterritoriet senest den 31.december 2027.
- 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 6. Demohusets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 7. Tilladelsen til at etablere demohuset og det opførte demohus må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 8. Demohuset eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • demohuset ikke længere anvendes som ansøgt.
- • demohuset ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
3
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at projektet er et midlertidigt forskningsprojekt hvis formål er at vise alternative byggemetoder, som kan invitere vandet ind fremfor at det holdes ude bag diger og skodder. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at projektet er godkendt af EU Horizon (Horizon er EU’s finansierings program for forskning og innovation), og er en del af forsknings- og udviklingsprojektet RESIST (et EU-projekt med 57 internationale partnere i Europa). Desuden er projektet godkendt af Lemvig Kommune som er ejer af havn, Klimatorium og vidensscenen. Endvidere har Kystdirektoratet tillagt det betydning at projektet er tidsbegrænset til to år og demohuset fjernes ultimo 2027 hvorefter scenen foran Klimatorium genetableres. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere et demohus i vidensscenen foran Klimatorium i Lemvig Havn.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
4
Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 28. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø der primært er karakteriseret ved at rumme store arealer med marine naturtyper, strandenge og strandvolde. Af arter rummer Natura 2000 området blandt andet sæl og bilag IV arten odder. Natura 2000 området er beliggende 1,8 km vest for projektarealet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten odder. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, at etableringen af demohuset foregår uden kontakt med havbunden samt beliggenheden indenfor havnens værker, i en etableret scene og få m fra kajkant i et bebygget område med høj aktivitet.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af et midlertidig 'amfibisk' (flydende) demohus på ca. 27 m2 indlejret i Vidensscenen på søterritoriet i Lemvig Havn. Placeringen af mikrohuset er midlertidig inden for RESIST's projektperiode primo 2025- ultimo 2027. Efter projektets afslutning vil Vidensscenens trædæk blive fuldt genetableret til oprindelig stand. Konstruktionen er amfibisk, så den løfter og sænker sig naturligt i takt med tidevand, bølger og forhøjet vandstand.
5
Anlægget etableres ved at placere en flydende base (pontonløsning) inklusive ballast, system til vandret fiksering samt understel i scenen foran Klimatorium. Selve mikrohuset udføres som en præfabrikeret modulær træskeletkonstruktion. Huset monteres ovenpå den flydende base (understel) og vil ikke have direkte kontakt med havvandet. Facade og eventuelt tag beklædes udvendigt med træ (termisk modificeret, acetyleret eller furfuryleret) der fremstår råt (umalet). Beklædningen vil patinere gråligt. Alternativt beklædes taget med tagpap af et fabrikat, hvorfra der ikke udvaskes miljøfremmede stoffer. Inde i facadeopbygningen bliver der afprøvet et antal biogene og mineralske isoleringsmaterialer. Der anvendes ingen miljøfremmede materialer eller overfladebehandlinger inde i huset. Huset blive præfabrikeret i flere dele, som leveres og monteres på stedet. Der foretages hverken fundering eller andre indgreb i havbunden. Efter nedtagning føres Vidensscenen og øvrige omgivelser tilbage til samme tilstand som før husets opførelse. For yderlig oplysning, se ansøgningsmateriale.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Lemvig Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for Digelag i Danmark. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 25. oktober 2024 bl.a. følgende:
6
” Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.” (…)
Miljøstyrelsen skrev den 20. november 2024 bl.a. følgende:
(…) ”Efter modtagelse af din henvendelse, har denne være sendt i intern høring ved berørte fagkontorer. Disse fagkontorer er nu vendt tilbage med bemærkningen om at styrelsen ingen bemærkninger har til det ansøgte.”
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 4. november 2024 følgende:
” Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; etablering af demohus i Lemvig Havn.”
Lemvig Kommune skrev den 13. november 2024 følgende:
Lemvig Kommune vurderer at etablering af demohuset i Lemvig havn sker med en minimal miljøpåvirkning, hvor der er fokus på materialevalg uden miljøfremmede stoffer samt at huset placeres på et eksisterende anlæg og der ikke foretages indgreb i havbunden. Derudover er der tale om et midlertidigt demohus til fremme, demonstration og formidling af klimatilpasningsløsninger, hvilket har en stor relevans på grund af klimaforandringerne.
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring. Kystdirektoratet modtog efterfølgende ikke yderligere bemærkninger.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
7
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
8
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Lemvig Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, Landsforeningen for Digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-05800 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 371.