Kystpraksis Strandbeskyttelse Kerteminde Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til opsætning af et toilet

Afgjort 3. juni 2021  · Journalnummer 21-11500-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Kerteminde Kommune søgte som led i det fælleskommunale projekt Blå Støttepunkter om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opsætte et multtoilet ved en tidligere dispenseret shelterplads ved en lille havn i Kerteminde Kommune. Baggrunden var, at toilettet i den lokale bådklubs klubhus låses af om aftenen på grund af hærværk og derfor ikke kan bruges af shelterbrugerne. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at toilettet fjernes, hvis bevoksningen omkring det fjernes. Direktoratet lagde vægt på, at det følger praksis efter kystlovens bemærkninger at tillade toiletter og beskedne faciliteter til støtte for friluftslivet, at toilettet er offentligt tilgængeligt, og at det placeres i et område, der i forvejen er påvirket af havnen og fremstår i tilknytning til denne.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Toilettet skal fjernes, hvis bevoksningen omkring det bliver fjernet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Kerteminde Kommune har den 21. maj 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opsætning af et toilet ved Boels Bro Havn inden for strandbeskyttelseslinjen ifm. projektet Blå Støttepunkter på ejendommen [matrikel], i Kerteminde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

  • Toilettet skal fjernes, såfremt bevoksningen omkring bliver fjernet.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2 færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Den 4. april 2016 indsendte Assens Kommune, på vegne af Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Nyborg og Assens Kommuner, en ansøgning til Kystdirektoratet med henblik på samarbejde og dialog om projektet ”Blå Støttepunkter – Kystnære opholdspladser i Middelfart, Assens, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg Kommuner.”

Projektet er et fælleskommunalt projekt for de nævnte kommuner. Projektet er inspireret af et lignede og allerede gennemført projekt i Det Sydfynske Øhav. Projektets formål er at etablere en række moderne shelterpladser kaldet Blå Støttepunkter langs den ca. 300 km lange kyst fra Assens til Nyborg. Støttepunkterne placeres både på offentlige og private arealer.

I maj 2019 traf Kystdirektoratet afgørelser i de oprindelige ansøgninger fra Kerteminde Kommune. Kerteminde Kommune har efterfølgende ansøgt om etablering af shelterpladser på nye lokaliteter samt til ændringer på dispenserede lokaliteter. Den 14. august 2020 traf Kystdirektoratet afgørelse vedr. etablering af en shelterplads på ovennævnte matrikel (j.nr. 20/02289-5). Den 21. maj 2021 fremsendte Kerteminde Kommune en ny ansøgning om opsætning af et toilet på den dispenserede shelterplads på ovennævnte matrikel (se fig. 1.)

Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer området, hvor Kystdirektoratet tidligere har dispenseret til en shelterplads. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer vejledende matrikelskel.

Det fremgår af Kystdirektoratets dispensation til etablering af en shelterplads på matriklen af 14. august 2020 (j.nr. 20/02289-5), at shelterne placeres ”i en lille lund, hvor det vil syne minimalt fra kysten. I området er der flere bygninger og der vil i perioder være oplag af både foran shelteret. Området er offentligt tilgængeligt og der er adgang til toilet, strøm og vand samt et klubhus. Det blev

3 endvidere oplyst, at området har stor rekreativ værdi, og at der er gode parkeringsmuligheder. Desuden blev det oplyst, at der er god adgang for gående, da den kommende sti ”Munkebostien” vil gå lige forbi.”

Det fremgår af den nye ansøgning, at Kerteminde Kommune ønsker at opsætte et multtoilet af typen Ålekvabben (se bilag 3) i tilknytning til shelterpladsen. Baggrunden for ansøgningen er, at ”Kerteminde Kommune har været i kontakt med Boels Bro Bådelaug som fortæller, at grundet indbrud og hærværk, så bliver døren låst af ind til klubhuset, og dermed også toilettet, om eftermiddagen/aftenen når der ikke er nogle medlemmer. Det er ikke muligt at låse klubhuset af separat fra toilettet. Det er derfor ikke muligt for brugerne af shelterne at benytte toilettet i de tidsrum hvor der ikke er nogle medlemmer af bådelauget tilstede. Af hygiejniske grunde ønsker Kerteminde Kommune derfor at placere et multtoilet ved siden af shelterpladsen. Multtoilettet bliver placeret i et lettere bevokset område (….) hvor det bliver delvist gemt bag nogle træer, og vil derfor visuelt falde i et med omgivelserne.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område, nr. 110 Odense Fjord, ligger ca. 1,7 mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 94 og fuglebeskyttelsesområde nr. 75.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 4.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænset karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

4

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter det oplyste, er der tale om et toilet som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis. I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at toilettet placeres i et område, hvor der i forvejen er en vis påvirkning af kystlandskabet i form af Boels Bro Havn, samt at toilettet placeres på et areal, der fremstår som værende i tilknytning til havnen. I vurderingen er der endvidere lagt vægt på, at toilettet er offentlig tilgængelig og derved ligeledes kan benyttes af besøgende på havnen uden tilknytning Boels Bro Bådelaug.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte multtoilet.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Tegninger over toilettet Ålekvabben Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Kerteminde Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Kerteminde, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]

5

 Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Kerteminde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Tegninger over toilettet Ålekvabben

Tegninger over toilettet Ålekvabben, hvor de grønne stiplede linjer markerer låger, der kan åbnes.

Facadetegninger af toilettet Ålekvabben.

Snittegninger af toilettet Ålekvabben med mål.

9

Facadetegninger af toilettet Ålekvabben med mål.

10

Bilag 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 110 Odense

Fjord.

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 110 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

11

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 110 (fra basisanalysen, juni 2020)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-11500-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3676.