Dispensation til ombygning

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ombygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på vilkår af at nogle af ejendommens udhusbygninger fjernes. Se nærmere i redegørelsen.

Kystdirektoratet tinglyser ovennævnte vilkår på ejendommen efter klagefristens udløb. Tinglysningen sker for ejers regning jf. naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis der klages over dispensationen, sker tinglysningen kun, såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster dispensationen.

Denne dispensation er først gyldig, så snart endelig tinglysning har fundet sted.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ovennævnte matrikel udgør sammen med [matrikel] en beboelsesejendom på til sammen ca. 1,5 ha. Ejendommen ligger i sin helhed inden for den oprindelige 100-meter strandbeskyttelseslinje.

På [matrikel] ligger ejendommens beboelsesbygning og et anneks for et samlet boligareal på 186 kvm. Dertil kommer en del udhuse for et samlet bebygget areal på 381 kvm. Ejerne ønsker at ombygge på ejendommen og søger derfor nu om dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 1: Kort, der viser ejendommen s to matrikler. De bygninger, som ansłgningen vedrłrer ligger på [matrikel] ved den rłde prik. Den orange streg markerer den oprindelige strandbeskyttelseslinje. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

3

Fig. 2: Luftfoto af ejendommens beboelsesbygning er og udhuse i nærheden heraf. Stuehuset ses længst mod nordvest. Eksisterende forhold. Indsat fra SagsGIS.

Situationsplan

• eksisterende forhold. Indsat fra ansłgningsmaterialet.

Ombygningsprojektet indebærer, at der etableres bolig i den ladebygning, der ligger umiddelbart øst for det eksisterende stuehus, der ombygges til blandt andet garage

Størrelsen på boligdelen af ejendommen forbliver 186 kvm. Udhusene reducereres for, så det samlede bebyggede areal reduceres fra 599 kvm til 461 kvm efter

4 ombygningen. Reduktionen i antallet af udhuskvadratmeter sker væsentligst ved at størstedelen af de udhusbygninger, der ligger øst for ladebygningen fjernes.

Situationsplan

• ansłgte forhold. Indsat fra ansłgningsmaterialet.

Visualisering af bygningerne set fra nord – eksisterende forhold.

Visualisering af bygningerne set fra nord

• ansłgte forhold.

5

Visualisering af bygningerne set fra syd

• eksisterende forhold.

Visualisering af bygningerne set fra syd

• ansłgte forhold. Øverst er staldbygningen fjern et fra visualiseringen, så man kan se facaden af boligen.

Visualisering af bygningerne set fra vest – eksisterende forhold.

6

Visualisering af bygningerne set fra vest

• ansłgte forhold.

Visualisering af bygningerne set fra vandet/ łst – eksisterende forhold.

Visualisering af bygningerne set fra vandet/łst

• ansłgte forhold.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Ejendommen grænser op til Natura 2000-område nr. 197, Flensborg Fjord og Nybøl Nor. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 173. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 71, der er en del af Natura 2000-område 127, Sydfynske Øhav. Fuglebeskyttelsesområde 71 ligger ca. 16 km mod øst.

Udpegningsgrundlag for de nævnte beskyttelsesområder ses i bilag 3.

7

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at de er tale om et marint habitatområde, og der er lagt vægte på afstanden til fuglebeskyttelsesområdet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV -arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelseslinjen) til – efter nedrivning - at genopføre em bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, stłrrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

I dette projekt er der ansøgt om et større ombygningsprojekt på ejendommen. Projektet vurderes med udgangspunkt i ovennævnte praksis for behandling af ansøgninger om dispensation til genopførsler.

Hvad angår bygningernes formål, så vurderer Kystdirektoratet, at der før og efter ombygningen er tale om bygninger til hhv. beboelse og udhuse.

Stłrrelsen på boligen fasholdes, mens det samlede bebyggede areal reduceres betragteligt. Reduktionen af antallet af udhuskvadratmeter taler for en dispensation.

Kystdirektoratet vurderer, at bygningerne i mindre grad ændrer karakter, hvilket i sig selv taler imod en dispensation. Især de større vinduespartier mod vandet vurderes at have en vis negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet.

Hvad angår bygningernes placering, så flyttes boligdelen tættere på vandet, idet boligen indrettes i den tidligere lade. Det taler imod en dispensation, at en bolig ifm med en genopførsel flyttes tættere på kysten, da dette efter Kystdirektoratets vurdering har en negativ effekt på oplevelsen af det helt kystnære landskab. Det

8 taler for en dispensation, at flere af de mest kystnære udhusbygninger helt fjernes, hvorved bygningsmassens tyngdepunkt forskydes væk fra kysten.

Kystdirektoratet vurderer, at de negative påvirkninger på kystlandskabet, der sker ved at boligdelen flyttes mod kysten og der etableres større vinduespartier opvejes af, at meget af det helt kystnære udhusbyggeri fjernes, hvorved det samlede bebyggede areal reduceres, og bygningsmassen samlet set forskydes væk fra vandet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund efter en samlet vurdering dispensation til ombygningen som beskrevet i redegørelsen ovenfor.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Sønderborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 11

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 -område rne

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat

• og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000 -planerne for 2016 -21.

Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000

• område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslage t, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa -Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgłrelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000 -område rne (fra Natura 2000

• planen 2016 -21) Forslag til nyt udpegningsgrun dlag for Natura 2000 -områderne (fra basisanalysen, juni 2020)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]