Kystpraksis Strandbeskyttelse Struer Kommune
Dispensation til gennemførelse af lavbundsprojekt
Sagen kort
Struer Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et statsligt finansieret lavbundsprojekt på Venø. Projektet omfatter en ferskvandssø på 11 ha og et vådområde på 12,9 ha på tørveholdig jord. Et eksisterende pumpehus med brønde skal fjernes, og der skal etableres en åben grøft med overløbskant og en rørledning gennem et dige med brønd og højvandslukke. Desuden skal en eksisterende grøft til stranden oprenses. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at opgravet materiale køres uden for strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet vurderede, at der foreligger et særligt tilfælde, fordi projektet har et natur- og miljøforbedrende formål: det skal mindske klimabelastningen og udledningen af næringsstoffer til Limfjorden og skabe et nyt naturområde. Direktoratet lagde også vægt på, at tiltagene primært sker i terrænniveau eller er midlertidige terrænændringer, og at kommunen har givet §3-dispensation. Direktoratet fandt endvidere, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt, da anlægsarbejdet ligger uden for fuglenes yngletid og afsluttes inden udgangen af november.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Opgravet materiale og eventuel overskudsjord skal køres bort til en placering uden for strandbeskyttelseslinjen
- Opgravet materiale må i overensstemmelse med kommunens §3-dispensation midlertidigt placeres på et udpeget areal med rynket rose i højst 21 dage efter arbejdets påbegyndelse
- Dispensationen forudsætter accept fra lodsejerne
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 27 april 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til gennemførelse af lavbundsprojekt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel], i Struer Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen forudsætter accept fra lodsejerne.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
Opgravet materiale og eventuel overskudsjord bortskaffes/køres bort til en placering uden for strandbeskyttelseslinjen. Opgravet materiale kan jf. Struer Kommunes §3-dispensation placeres på det udpegede areal med rynket rose i maks. 21 dage efter arbejdet er påbegyndt.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Struer Kommune har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til gennemførelse af et lavbundsprojekt i Møgelsig Pumpelag på Venø (fig. 1 og 2).
Projektet er et statslig finansieret lavbundsprojekt, hvor der skabes en 11 ha ferskvandssø på tørveholdigjord. Omkring søen udlægges 12,9 ha til vådområde. Projektområdet er samlet 23,9 ha (fig. 2). Det nuværende pumpehus med tilhørende brønde nedtages og fjernes, og der etableres en gravet grøft med overløbskant og rørlagt strækning gennem dige med brønd og højtvandslukke (fig. 3).
Formålet med projektet er ifølge ansøger at reducere klimabelastningen fra området, der indeholder tørveholdig jord, samt at reducere udledning af næringsstoffer til Limfjorden, og skabe et stort naturområde til gavn for områdets dyre- og planteliv.
Fig. 1. Ortofoto 202. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
3
Fig. 2. Luftfoto (fra 2019 mens der stadig blev pumpet i området) tilsendt fra ansłger der viser lavbundsprojektet. Den rłde streg angiver projektgrænsen, mens den omtrentlige udbredelse af den fremtidige sł er angivet ved den młrkeblå streg.
Fig. 3. Luftfoto tilsendt fra ansłger, hvorpå der er indtegnet den łnskede placering af grłft, aflłb og området man vil oprense, markeret med en hhv. lyseblå, rłd og grłn streg. Placeringen af den łnskede hłjvandslukke er markeret med en młrkeblå plet.
4
Pumpen i pumpelaget gik i stykker i januar 2020, og da der ikke er direkte afløb fra søen har vandstanden været stigende i en længere periode, og der er derfor skabt en sø i området. Struer Kommune måler løbende vandstanden i søen, som på ansøgningstidspunktet er 0,61 meter. Ansøger ønsker at etablere et afløb fra søen, så vandstanden kan sænkes, og så den fremover vil fluktuere med en mindre amplitude. Man ønsker at sænke den nuværende kote 0,6 meter til omtrent kote 0 meter. Overløbskanten vil blive sat i kote 0,05 meter, men man forventer at søen vil fluktuere en smule omkring dette niveau ved f.eks. store nedbørshændelser eller sommertørke.
Projektbeskrivelse:
Ansøger vil nedbryde det eksisterende pumpehus med tilhørende brønde (2 stk., ca. 2 meter dybe) og rør, og nedbryde fundamentet til mindst 0,5 meter under terræn. Nedbrudte bygningsmaterialer, beton, pumpen og andre installationer bortskaffes.
Ansøger ønsker efterfølgende at etablere en 3x40 meter åben grøft med bundkote - 0,25, bundbredde 0,5 meter og anlæg 1:2 der leder over i en ny 11,25 meter lang beton ledning (ø500) der går gennem diget, med indvendig bundkote ved indløb i kote -0,55 og udløb i kote -0,60. Udløbet vil komme til at ske gennem et højvandslukke (der forhindrer at havvand kan løbe ind i søen) som RIA KVI-B Kontraklap (fig. 4) eller tilsvarende.
Fig. 4. Eksempel på kontraklap.
Højvandslukket montreres på afløbsrøret, der slutter i en ny Ø1000 PE brønd med frit afløb i samme kote. Toppen af brønden anlægges ca. 0,5 meter over terræn. Rørene og siderne af brønden dækkes med sand, tørv og vegetation.
Afløbet fra brønden sker i en 2,25 meter lang betonledning (ø500) med indvendig bund i kote -0,60.
For at sikre at vandstanden i søen i tørre perioder ikke falder under kote 0, etableres en overløbskant i kote 0,10. Overløbskanten består af en 10 mm stålplade
5
(køreplade eller lignende) der er 2 meter bred og 1,5 meter høj, som graves eller presses ned. Grøften tilpasses så den frie kant af overløbet er 1,3 meter bred.
Den eksisterende grøft fra diget til stranden oprenses, så der er frit afløb. Omkring udløbet af rørledningen graves tilstrækkeligt fri, så højvandslukket kan fungere frit og ikke risikerer at sande til.
Efter gravearbejdet retableres diget til sin oprindelige udformning med de oprindelige materialer.
I forbindelse med arbejdet, vil der blive kørt med maskiner i ca. 20x20 meter (400 kvadratmeter) på begge sider af diget, samt langs grøften. Adgangsvejen for køretøjer vil i den sammenhæng være den nord-sydgående sti vest for diget.
Struer Kommune har d. 23. juni 2021 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til projektet, da en del af projektområdet er registreret som §3 beskyttet strandeng (fig. 5). I §3-dispensationen oplyses det, at det opgravede materiale vil blive midlertidig placeret i strandengen på et areal med rynket rose. Kommunen har i den forbindelse stillet vilkår om, at det senest 21 dage efter at arbejdet er påbegyndt skal køres uden for §3 området. Hvis alt det opgravede materiale ikke kan være inden for den rynket rose, skal det opgravede materiale køres uden for §3 området af flere omgange. Efter det opgravede materiale er blevet fjernet, opgraves og fjernes den anvendte rynket rose.
Fig. 5. Ortofoto 202. Det blåskraverede område markerer strandeng, der er beskyttet ved naturbeskyttelseslovens §3.
Struer Kommune har d. 29. april 2021 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Struer Kommune har vurderet, at projektet ikke påvirker miljøet væsentligt.
6
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 62, Venø, Venø Sund) ligger ca. 10 meter mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 55 og fuglebeskyttelsesområde nr. 40.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
I Natura 2000-området er kortlagt de marine habitatnaturtyper bugt (1160) og rev (1170).
Struer Kommune har givet dispensation til at etablere projektet i §3 beskyttet natur, og har i den sammenhæng foretaget en væsentlighedsvurdering omkring Natura 2000-området. De konkluderede i den forbindelse nedenstående: Væsentlighedsvurderingen konkl uderer, at grundet pr ojektet ud fłres på land, og ikke vil berłre selve natura 2000 området, vil projektet ikke påvirke natura 2 000 områdets naturtyper. Væsent lighedsvurdering anser, at projektet heller ikke vil have en negativ effekt for arterne på udpegningsgrundlaget, da anl ægningsarbejder udfłres i slut august eller start september og maksimalt 3 uger frem.
Da projektet er blevet forsinket har Struer Kommune udarbejdet et tillæg til væsentlighedsvurderingen: Denne tilfłjelse til væsentlighedsvurderingen udarbejdes, da anlæg ningsarbejdet ifm. projektet bliver forsinket og færdiggłres inden udgangen af november.
Habitatnaturtyperne:
Kommunen fastholder, at da projektet udfłres på land, og ikke berłr natura 2000 direkte, vil projektet ikke have nogen negativ virkning for hab itatnaturtyperne.
Arterne på udpegningsgrundlaget:
Lysbuget knortegås (Trækfugl)
Den lysbuget knortegås yngler i det łstlige Nordgrłnland og Svalbart og trækker til overvinterområdet i Danmark, hvor 2/3 delene af bestanden opholder sig om efteråre
- t. Arten ankommer til Danmark i september/oktober og forlader landet igen omkring maj. Arten er stigende og er er vurderet på den Nationale og Internationale rłdliste som LC (Least Concern). Arten er særligt fłlsom overfor forhłjet dłdelighed i hårde vintr e når de indre fjorde fryser til. Arten overvintrer flere steder i Limfjorden. På Venł er arten især udbredt i den nordlige vig (Nłrskov Vig), hvor den fouragerer på strandengene og på lavvandede områder. Den er kun set sporadisk på den sydlige del af łen
- – men det er dog ikke utænkeligt at den også fouragerer her. Særligt ikke efter etableringen af den nye sł.
7
Projektarbejdet vurderes ikke at have konsekvens for bestanden af lysbuget knortegås på Venł, så længe arbejdet foregår fłr december. Dette skyldes at arten særligt er sårbar i de hårde vintermåneder hvor det er es sensielt den få r fłde nok til at kunne klare rejsen tilbage til ynglelokaliteterne. Det er derfor vigtigt, at arbejdet udfłres så tidligt på efteråret/vinteren som muligt, så de mindre fors tyrrelser på enkle individer, ikke vil påvirke deres overlevelseschancer. Da arbejdet afsluttes i november, udfłres i en begrænset tidsperiode, på et sted som ikke tidligere har været fourageringsplads og på sigt medfłrer bedre forhold for arten, vurderes projektet ikke at have en negativ virkning på arten som helhed.
Kilde: https://fauna.au.dk/jagt
-og- vildtforvaltning/jagttidsrevision/fugle/knortegaas/
Toppet Skallesluger (Trækfugl)
Toppet skallesluger yngler og er vintergæst i Danmark. Den trækkende bestand ankommer til Danmark omkring oktober hvor den forekommer i Store bestande i Limfjorden, herunder på Venł, særligt i november måned. Arten opholder sig pri mært i vandet hvor lever primært af mindre fisk, som den fanger på lavt vand. Da projektarbejdet foregår på land, vurderes projektet ikke at have en negativ virkning på Toppet lappedykker.
Kilde: https://novana.au.dk/fugle/fugle
-2018 - 2019/traekfugle/traekfuglearter/toppet -skallesluger/
Dværgterne (Ynglefugl)
Arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Ingen kendte ynglelokaliteter vil blive på virket af projektarbejdet.
Hvinand (Trækfugl) (På udpegningsgrundlaget i 2016
-2021) De trækkende hvinænderne ankommer til Danmark i november for at overvintre. Særligt det sydlige K atte gat, Limfjorden og det sydfynske ł hav er der store populationer. Ar ten er set flere steder omkring Venł
- dog særligt ved Nłrskov vig. Hvinanden er en dykand som primært opholder sig i vandet. Grundet projektarbejdet foregår på land, vurderes projektet ikke at have en negativ virkning på Hvinanden.
Kilde: https://mst.dk/natur
-vand/natur/artsleksikon/fugle/hvinand/
Klyde (Ynglefugl)
Arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Ingen kendte ynglelokaliteter vil blive påvirket af projektarbejde t.
Havterne (Ynglefugl) (På udpegningsgrundlaget i 2022
-2026) Arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Ingen kendte ynglelokaliteter vil blive påvirket af projektarbejdet.
Kystdirektoratet kan tilslutte sig Struer Kommunes væsentlighedsvurdering angående påvirkningen på Natur 2000-området. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at formålet med projektet blandt andet er at reducere
8 udledningen af næringsstoffer til Limfjorden og at der med projektet kan skabes potentielle nye levesteder. Kystdirektoratet lægger desuden vægt på at anlægsarbejdet foregår uden for fuglenes yngletid og afsluttes inden udgangen af november, samt anlægsarbejdets relative begrænsede omfang og varighed. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV -arter
Struer Kommune havde i forbindelse med den tidligere nævnte dispensation til at etablere projektet i §3 beskyttet natur, undersøgt forekomsten af bilag IV-arter i projektområdet. De skriver følgende: Struer Kommune har ikke kendskab til, at der skulle leve bilag IV -arter i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at der lever spids snudet frł, stor vandsalamander, strandtudse, odder eller flager mus i nærområdet. Struer Kommune vurderer, at etableringen af słen og udgravningen af grłften, ikke vil have en negativ påvirk ning på nogle af de strengt beskyttede arter.
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er ikke et potentielt levested for andre bilag IV- arter.
Kystdirektoratet kan tilslutte sig Struer Kommunes vurdering hvad angår bilag IV- arter og vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at projektet har et natur- og miljøforbedrende formål, idet projektet er et statslig finansieret lavbundsprojekt, der har til formål at reducere klimabelastningen fra området og nedbringe udledning af næringsstoffer til Limfjorden. Lavbundsprojektet er ligeledes med til at skabe et stort nyt naturområde til gavn for dyre- og planteliv, hvor der skabes en ferskvandssø på tørveholdigjord ved ophør af aktiv dræning. På denne baggrund er det Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte lavbundsprojekt ikke medfører væsentlige ændringer af kystlandskabet, idet de ansøgte tiltag primært foregår i terrænniveau eller er midlertidige terrænændringer. Kystdirektoratet lægger vægt på at Struer kommune har meddelt dispensation til rørlægning og udgravning af grøft i §3 beskyttet strandeng.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod
9 det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til terrænændringer.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Ejer af [matrikel] Ejer af [matrikel]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
10
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
11
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
12
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 62, Venø, Venø Sund
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000
-område nr.
62 (fra Natura
2000 -planen 2016 -21)
Kystdirektoratet [adresse] [postnr by] 7OI&95 [telefon]($1GULIW
5798009882936 EAN [anlæg) 5798009812599 13
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000
-område nr. 62 (fra basisanalysen, juni 2020)
[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-10682-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3552.