Kystpraksis Søterritoriet Syddjurs Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til renovering af broanlæg til erhverv (lovliggørelse) - Kongsgårde - Ebeltoft Kommune

Afgjort 17. december 2024  · Journalnummer 24-04614  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En virksomhed søgte om lovliggørelse af en allerede gennemført renovering af en ca. 50 m lang og 2,4 m bred bro på søterritoriet ved Helgenæs i Syddjurs Kommune. Ved renoveringen blev brodækket udskiftet til ensartet bredde, brohovedet fik nyt træværk, og broen fik sidebeklædning ned til daglig vande. Broen har stenopfyld ved brohovedet og bruges erhvervsmæssigt. Kystdirektoratet gav tilladelse, fordi broen har været anvendt i en længere årrække og har en begrundet erhvervsmæssig anvendelse, og fordi renoveringen ikke ændrer de kystdynamiske forhold eller broens fodaftryk. Direktoratet vurderede, at sidebeklædningen gør broen mere dominerende i kystlandskabet. Det blev opvejet af, at broen er lav og udført i træ, og af et vilkår om, at sidebeklædningen skal fjernes, når den erhvervsmæssige anvendelse ophører. En nabo havde gjort indsigelse om offentlig adgang og fri vandgennemstrømning. Direktoratet fastslog, at der ikke må etableres adgangshindringer ud over skiltning, og vurderede, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag
Andet

Hvad blev der søgt om

Bro eller badebroOmbygning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages til andre uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Sidebeklædningen skal være fjernet senest 1 år efter, at den erhvervsmæssige anvendelse endeligt ophører
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres
  • Der må ud over skiltning ikke etableres adgangsforanstaltninger som låger og hegn, der hindrer adgang
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Marinecenter Østjylland & Djurs Autocenter Att.: [navn]

Kystdirektoratet

J.nr. 24/04614-23

Ref. [navn]

17-12-[postnr by] til renovering af broanlæg til erhverv (lovliggørelse) - Kongsgårde - Ebeltoft Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at renovering af broanlæg til erhverv, samt lovliggørelse af de allerede gennemførte arbejder. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af broanlæg på søterritoriet, hvor der ikke er tale om en enkel og simpel bro, kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

2

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Når den erhvervsmæssige anvendelse endeligt ophører, skal sidebeklædningen senest 1 år herefter være fjernet.

8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, og broen har en begrundet privat erhvervsmæssig anvendelse og deraf indretning med beskyttelse mod bølgepåvirkning. Broen har været anvendt i en længere årrække, og er anlagt med stenopfyld ved brohovedet og i broens længde. Det vurderes derfor ikke, at der sker væsentlige ændringer i de kystdynamiske forhold. Broens sidebeklædning vurderes, at kunne medvirke til at skæmme i kystlandskabet, idet broanlægget fremstår mere dominerende. Der lægges dog vægt på, at der er tale om en lav bro, samt at materialet er i træ. Der stilles vilkår om, at sidebeklædningen skal fjernes, når den erhvervsmæssige begrundelse herfor ophører og broen eventuelt overgår til almindelig ikke-erhvervsmæssigt privat broanlæg. Det fremgår også af ansøgningen, at der tidligere har været sidebeklædning på broen. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Kystdirektoratet finder, at det er ikke afgørende, om broanlægget kan benyttes offentligt, og ejeren af anlægget kan derfor angive broen som privat. Der må dog ikke ud over skiltning etableres adgangsforanstaltninger, såsom låger og hegn, som hindrer adgang. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at renovere broanlægget, og forbedre funktionaliteten til at understøtte den erhvervsmæssige anvendelse. Kystdirektoratet har på baggrund af dominans i kystlandskabet opvejet mod behovet for sidebeklædning valgt at indsætte vilkår nr. 7. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til, at den ansøgte bro renoveres med sidebeklædning. Idet broen allerede er renoveret, så fremstår broen i dag, som den værende lovlige bro.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

4

Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 51 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs, hvor der er registreret marin naturtype bugt, samt sandbanke. Der ændres ikke på broens fodaftryk på havbunden i forbindelse med renoveringen.

Udpegningsgrundlaget er følgende:

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering i tilknytning til eksisterende mindre bysamfund, hvor der også er andre anlæg til understøttelse af marine aktiviteter på strækningen.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler.

5

Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter renovering af den eksisterende bro, hvor der tilføjes sidebeklædning. Broens dæk er samtidigt udskiftet til ensartet bredde. Brohoved er renoveret med nyt træværk. Broen er ca. 50 meter land og 2,4 meter bred. Sidebeklædningen går ned til daglig vande. Molehovedet er med eksisterende kampesten og der er en lavbro på indersiden.

Anlægget etableres ud for ud for [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Syddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 28. august 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.

6

Ved alle fremtidige henvendelser til Søfartsstyrelsen vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2024142454. Dette sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser.”

Miljøstyrelsen skrev den 18. september 2024 følgende:

”Efter modtagelse af din henvendelse, er denne sendt i intern høring i styrelsen til berørte enheder. Disse enheder er nu vendt retur med bemærkningen om at Miljøstyrelsen ingen bemærkninger har til det ansøgte”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 2. september 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; renovering af eksisterende broanlæg”.

Syddjurs Kommune skrev den 12. september 2024 følgende:

”Syddjurs Kommune har ingen bemærkninger til projektet, idet vi bemærker at der er tale renovering af en ældre bro, som ansøger grundlæggende har pligt til at vedligeholde. Umiddelbart finder vi ikke at renoveringen har medført en væsentlig negativ påvirkning af miljøe.”.

[adresse] ApS v. [navn] skrev den 10. september

2024 følgende:

”Vi er tidligere (i 2022) blevet hørt om broen fra Syddjurs Kommune og fik i den forbindelse oplyst at sagen blev ”behandlet efter reglerne for ansøgning om etablering af bade- og bådebroer”, som beskrevet på Syddjurs Kommunes hjemmeside. Til orientering vedlægges høringsbrev og tilladelse. Vi konstaterede i den forbindelse at følgende krav gælder for broen, jf. Syddjurs Kommunes hjemmeside https://www.syddjurs.dk/da/borger/miljoe-og- klima/vand/svoemmebade-og-strande/bade-og-baadebroer/

  • skal være offentlig tilgængelig, og den må ikke være over 50 m lang målt fra kystlinjen, dog kun ud til 1,5 m vanddybde målt ved broens yderende og i forhold til daglig vande.
  • skal være af almindelig karakter uden sidebro, dog evt. med platform, men uden badehus, læskærme og lignende. Brodækket skal være så smalt som muligt, og må højest være 1,5 m bredt.
  • skal udføres enten som en åben pælebro med brodæk af træ, der bæres af træ- eller stålpæle, eller som en flydebro forankret med glidebeslag til træ- eller stålpæle. Broen må ikke males i stærke eller lyse farver.

7

  • normalt ikke må bruges til bådfortøjning, og der må ikke anbringes både ophængt i spil på broen. Bådejere henvises til at benytte lystbådehavne frem for etablering af egne bådebroer
  • ikke må række ind over strandarealet så færdsel hindres eller vanskeliggøres.

Herudover har vi konstateret at broen ikke må udføres således at den hindrer den fri vandgennemstrømning langs kysten, og det er på hjemmesiden fremhævet at det ikke er tilladt at opsætte forbudsskilte eller etablere adgangshæmmende forhindringer i forbindelse med broen. For os er det særligt afgørende at broen 1) er offentlig tilgængelig og kan benyttes af alle samt 2) at den fri vandgennemstrømning langs kysten sikres, bl.a. så der ikke ophobes tang. Dette er fortsat de absolut væsentligste forhold for os. Herudover forudsætter vi selvfølgelig at broen etableres/er etableret i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer”.

Kystdirektoratet besvarede:

”Kystdirektoratet modtog kommunens tilladelse af 30. marts 2022 til broen. Vi svarede den 4. april 2022, at kommunen efter vores vurdering ikke kunne træffe afgørelse jf. bade- og bådebrosbekendtgørelsen, idet der var stenfyld i brohoved, som hindrer fri vandgennemstrømning. Vi skrev bl.a. følgende: ”Broen er derfor omfattet af Kystdirektoratets kompetence, og tilladelse hertil kan således ikke meddeles af kommunen.” Det er vores opfattelse, at tilladelsen efterfølgende blev trukket tilbage, men det må kommunen rettelig svare på. Da ansøger (ejer af broen) herefter renoverede broen og i den tro, at de var inden for rammerne af hvad der kan renoveres uden tilladelse, så modtog vi en anmeldelse om dette. Afstedkommet af anmeldelsen påbegyndte vi en lovliggørelsessag, hvor der blev søgt om lovliggørelse. Kystdirektoratet træffer afgørelse i henhold til vores eget administrationsgrundlag og ikke kommunens administrationsgrundlag. Kommunen er orienteret om ansøgningen og kan i lighed med andre vælge at afgive høringssvar”.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: ”Vi har ikke nogle bemærkninger til høringssvar.

Vi acceptere vilkårene omkring sidebeklædningen. Altså at det bliver fjerner hvis der ikke drives erhverv fra broen mere”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

8

 afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

9

  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent - Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandplaner, Plan- og Landdistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Syddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer og [adresse] ApS. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04614 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 351.