Kystpraksis Søterritoriet Lolland Kommune
Tilladelse til udvidelse og omdannelse af faciliteter på badebro i Lolland Kommune
Sagen kort
Lolland Kommune søgte om tilladelse til at udvide og omdanne et omklædningshus for enden af en eksisterende badebro ved Hestehoved i Nakskov Fjord til sauna og omklædningsfaciliteter, herunder en udvidelse af brohovedet. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a på vilkår om bl.a. soft-start og sælskræmmer ved ramning af pæle af hensyn til marsvin. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en mindre udvidelse af et allerede etableret anlæg, som ikke ændrer nævneværdigt på anvendelse eller intensitet, og at udvidelsen ikke forringer det visuelle indtryk, da der i forvejen er fremskudt bygningsmasse på broen. Projektet ligger i Natura 2000-område Nakskov Fjord og Inderfjord på naturtypen bugter og vige, men direktoratet vurderede på baggrund af en opdateret væsentlighedsvurdering, at der ikke er behov for en konsekvensvurdering.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
- Ingen udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne uden Kystdirektoratets tilladelse
- Der skal benyttes soft-start og sælskræmmer ved ramning
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have tilsendt færdigmelding med anlæggets endelige position
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes, eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Lolland Kommune
[adresse]
[postnr by]
Pr. mail til [navn], [email] Kystdirektoratet J.nr. 19/01809-15 Ref. [navn] 29-09-[postnr by] til udvidelse og omdannelse af faciliteter på eksisterende badebro på Hestehoved, Nakskov
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udvidelse og omdannelse af omklædningshus for enden af eksisterende badebro på Hestehoved i Nakskov Fjord til sauna og omklædningsfaciliteter, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Lovgrundlag
Etablering af rekreative broanlæg med faciliteter på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
- 3. Der skal benyttes soft-start og sælskræmmer når der rammes.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i
2 overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.
Begrundelse for tilladelsen
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at der er tale om mindre udvidelse af allerede etableret anlæg på broen, og brohoved udvidelsen med anlæg ikke vurderes at ændre nævneværdigt på anvendelse, benyttelse eller intensitet. I det der ligeledes allerede er etableret
3 fremskudt bygningsmasse på broanlægget, så vurderes udvidelsen ikke, at medføre forringelse af det visuelle indtryk i kys[..]ndskabet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet og der lægges også vægt på, at der er udarbejdet væsentlighedsvurdering. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 179 ”Nakskov Fjord og Inderfjord” og anlægget etableres, hvor der er kor[..]gt marin naturtype nr. 1160 ”Bugter og Vige”. Udpegningsgrundlaget er vist i bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af egne vurderinger, udarbejdet væsentlighedsvurdering med tilføjelser, samt indkomne høringssvar. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, samt at det er udvidelse af eksisterende etableret anlæg.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter udvidelse og omdannelse af omklædningshus for enden af eksisterende badebro på Hestehoved i Nakskov Fjord til sauna og omklædningsfaciliteter. Broanlægget er beliggende ud for [matrikel].
4
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Lolland Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Miljøstyrelsen skrev den 17. juli 2020 følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om udvidelse og omdannelse af faciliteter på eksisterende badebro på Hestehoved, Nakskov og har følgende bemærkninger til det ansøgte projekt. Miljøstyrelsen kan konstatere, at Lolland Kommune i væsentlighedsvurderingen har overset, at der er foretaget en opdatering af udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000-områder. Det betyder fx, at marsvin er forslået at komme på udpegningsgrundlaget i habitatområde nr. 179 Nakskov Fjord og Inderfjord, som badebroen skal etableres i. Indtil udpegningsgrundlaget er endeligt godkendt af EU, skal en vurdering tage højde for både de fugle, arter og habitater, som tilføjes og fjernes fra udpegningsgrundlaget. Opdatering af udpegningsgrundlaget fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura- 2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/opdatering-af- udpegningsgrundlaget/. Med hensyn til tilføjelsen af bilag IV-arten marsvin til udpegningsgrundlaget bør det overvejes hvorvidt der kan ske en forstyrrelse af individer i anlægsfasen fx i forbindelse med nedramning af pæle. Miljøstyrelsen kan af væsentlighedsvurderingen se, at Lolland Kommune bemærker at de fleste habitatnaturtyper ligger et godt stykke væk fra Hestehoved og projektområdet. Miljøstyrelsen gør her opmærksom på, at badebroen er placeret oven på den marine habitatnaturtype Bugt (1160). Der fremgår således heller ikke af væsentlighedsvurderingen en redegørelse for hvorvidt en gennemførelse af projektet vil kunne medføre negativ påvirkning på habitatnaturtypen. Miljøstyrelsen kan derfor, ud fra nærværende oplysninger, ikke foretage en vurdering af om projektet vil påvirke habitatnaturtypen i Natura 2000-området væsentligt. Miljøstyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere om en tilladelse vil være i overensstemmelse med § 8 i indsatsbekendtgørelsen. Det fremgår af kommunens notat til ansøgningen, at der er tale om en udvidelse af den eksisterende bro, som udføres i samme design og materiale. En robust brokonstruktion udført i træ. Ansøgningen bør beskrive om der er tale om ubehandlet træ, eller om der anvendes trykimprægneret træ eller anden overfladebehandling og vurdere om påvirkningen af berørte overfladevandområder med miljøfarlige forurenende stoffer, jf. BEK nr. 1625 af 19/12/2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand”.
5
Søfartsstyrelsen skrev den 19. juni 2020 følgende:
”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til ansøgning om udvidelse og omdannelse af faciliteter på eksisterende badebro på Hestehoved, Nakskov. Til orientering for ansøger vedhæftes bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande”.
Fiskeristyrelsen skrev den 13. juli 2020 følgende:
”Fiskeristyrelsen har ingen kommenterer til sagen”.
Vikingeskibsmuseet skrev den 22. september 2020 følgende:
”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte, såfremt der ikke uddybes; hverken i dybde eller i plan. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes”.
- Alle bemærkninger blev sendt i partshøring til kommunen, som resulterede i, at væsentlighedsvurderingen blev opdateret. Kystdirektoratet har ikke fundet anledning til, at gennemføre fornyet høring.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder to afgørelse / afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
- 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
6
2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Lolland Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
7
Bilag 1: Natura 2000
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-01809-15 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4738.