Kystpraksis Strandbeskyttelse Vesthimmerland Kommune
Dispensation til etablering af grøft
Sagen kort
Ejeren af en landbrugsejendom i Vesthimmerlands Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en 55 m lang og 1-1,5 m dyb åben grøft fra et sumpet område ud til en eksisterende skelgrøft. Grøften skal erstatte et tilstoppet dræn, så græsvegetationen på marken kan opretholdes. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at det opgravede materiale fjernes eller fordeles jævnt på landbrugsjord i omdrift. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om landbrugsjord, at grøften erstatter eksisterende dræn, og at der ikke er landskabelige forhold, der taler imod. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 30, men direktoratet vurderede, at hverken udpegningsgrundlaget eller bilag IV-arter påvirkes væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
AndetTerrænregulering
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Det opgravede materiale skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller fordeles jævnt ud over landbrugsjord i omdrift i et lag på maksimalt 30 cm
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Vesthimmerlands Kommune har den 22. november 2019 videresendt din ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en grøft inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vesthimmerlands Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
- Det opgravede materiale skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller fordeles jævnt ud over landbrugsjord i omdrift i et lag på maksimalt 30 cm.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2 færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om etablering af grøft fra et sumpet område ud til en eksisterende skelgrøft (se fig. 1). Grøften skal erstatte et eksisterende tilstoppet dræn på en landbrugsejendom.
Fig. 1. Ortofoto 2020. Den røde prik markerer boligen på ejendommen. Den røde streg markerer placering af den ansøgte grøft. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer u til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
Den ansøgte grøft skal være 55 m lang og 1-1,5 m dyb. Bredden på grøften er ca. 30-40 cm i bunden og ca. 1,5-2 m i toppen.
Grøften ønskes etableret, da de eksisterende drænrør ikke længere kan afvande området, hvorfor græsvegetationen ikke kan opretholdes på marken.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 30 og fuglebeskyttelsesområde nr. 14.
3
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Der er kortlagt et potentielt levested for stor vandsalamander ca. 1 km sydvest for den ønskede placering af grøften.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at stor vandsalamander ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte, da den ansøgte placering ikke er potentielt levested. Kystdirektoratet kan ikke afvise, at vandsalamanderen raster i området, men vurderer at det bruges minimalt, da der er tale om landbrugsjord. Det vurderes, at det ansøgte ikke vil forårsage en væsentlig forstyrrelse af de naturtyper, levesteder og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at bevare.
På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at grøften ønskes etableret på landbrugsjord. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På Danmarks Miljøportal er der i området registreret bilag IV-arten spidssnudet frø ca. 1,6 km mod sydvest. Kystdirektoratet vurderer, at arten og dens yngle- og rasteområder ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte, da projektet udføres på eksisterende landbrugsjord. Kystdirektoratet kan ikke afvise, at arten raster i området, men lægger i vurdering vægt på, at arealet bruges minimalt, da naturarealerne syd og sydvest for projektet huser mange leve- og rasteområder, der er bedre egnet for arten.
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
I den konkrete sag er der tale om etablering af en grøft som erstatning af eksisterende drænrør, der ikke længere kan afvande området. Eftersom der er tale om landbrugsjord, finder Kystdirektoratet, at der kan meddeles dispensation til den ansøgte grøft, således at jorden fortsat kan benyttes som landbrugsjord.
Kystdirektoratet finder endvidere ikke, at der er landskabelige forhold der taler imod at erstatte drænrøret med en åben grøft.
4
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte grøft.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Vesthimmerlands Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] Dansk Ornitologisk Forening, Vesthimmerland, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Slots- og Kulturstyrelsen, [email] Aalborg Historiske Museum, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
5
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
6
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
7
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
8
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 30 (fra Natura 2000-planen 2016-21)
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 30 (fra basisanalysen, juni 2020)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04267-5 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3487.