Kystpraksis Strandbeskyttelse Slagelse Kommune
Afslag til salgsboder for is, drikkevarer, mv.
Sagen kort
Slagelse Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at stille et areal på ca. 90 m² ved Kobæk Strand til rådighed for to salgsboder på 15 og 12 m² til salg af is og drikkevarer hvert år fra påske til og med uge 42. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet vurderede, at salgsboderne ikke er omfattet af lovforarbejdernes adgang til at dispensere til mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet, som tidligere var anvendt til toiletbygning og legeareal på samme ejendom. Direktoratet fandt heller ikke, at der i øvrigt forelå et særligt tilfælde, da der er tale om nye anlæg og oprettelse af nye virksomheder inden for strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet lagde desuden vægt på, at en dispensation med henvisning til områdets store benyttelse ville have en betydelig præcedensskabende effekt.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 3. august 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at stille et areal til rådighed for boder hvorfra der skal foregå salg af is, drikkevarer mv. inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Slagelse Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Slagelse Kommune søger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at stille et areal til rådighed for salg af is, drikkevarer m.m. ved Kobæk Stand.
Ansøgningen vedrører et areal på ca. 90 m2, som efter det oplyste i dag er bevokset med plænegræs og rynket rose, der kommer fra den tilstødende matrikel. Der ønskes opsat to boder på arealet på hhv. 15 og 12 kvm hvert år fra påske til og med uge 42.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Slagelse Kommune har tidligere fået dispensation til at etablere en ny toiletbygning og sidenhen et lege- og opholdsareal på samme matrikel lige nord for projektområdet (Kystdirektoratets j. nr. 18/00741 og 19/02699)
Oversigtskort over området. Placeringen af arealet er markeret med en rød prik. Til højre herfor ligger et konferencecenter (uden for strandbeskyttelsen) og til venstre en parkeringsplads. Indsat fra SagsGIS.
Eksempelvisning af bod. Indsat fra ansøgningen.
3
Situation af projektområdet. Det areal, som ansøgningen vedrører er markeret med rødt. Umiddelbart nord herfor ses legepladsen og toiletbygningerne.
Ansøger skriver om projektet:
Belastningen af Kobæk Strand og parkeringsplads allerede er i dag på sit maksimale i forhold til parkeringsmulighederne, så der kan næppe blive tale om et yderligere ryk-ind af strandgæster. Der vil blot være tale om at give strandgæsterne en mulighed for at forsyne sig med is og vand.
Badegæsterne koncentreres i øvrigt alene på sandstranden på begge sider af badebroen, og adgangen hertil fra parkeringspladsen er etableret med en løber af trælameller der skåner klitterne for færdslen til og fra stranden.
Der har siden indsendelsen af ansøgning været dialog mellem ansøger og Kystdirektoratet. Ansøger har givet udtryk for, at de er indstillede på at ændre i projektforslaget med henblik på at opnå dispensation. Ansøger har således skrevet, at de er indstillede på at reducere størrelse på det forpagtede areal og på bygninger samt på perioden for opstilling af salgsstederne. Ansøger har dog ikke sendt konkrete forslag til ændringer, og ansøgningen vurderes derfor ud fra de mål og den periode, der er angivet oprindeligt i ansøgningsmaterialet.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
De nærmeste Natura 2000-områder ligger tæt på projektområdet Der er tale om område 116, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, som ligger ca. 200 meter mod sydøst og område 116 Centrale Storebælt, der ligger ca. 150 meter mod vest. Natura 2000-området omfatter blandt andet habitatområde nr. 143 og fuglebeskyttelsesområde nr. 95, 96 og.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
4
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt, og der kræves et særligt tilfælde, for at der kan dispenseres.
Det betragtes som et særligt tilfælde, når det i forarbejderne til loven er forudsat, at bestemmelserne administreres mere lempeligt i visse konkrete tilfælde. I de nævnte sager om toiletbygninger og legepladser på ejendommen er der meddelt dispensation med henvisning til sådanne bestemmelser fra lovens forarbejder – konkret bemærkningen til en lovændring fra 1994, om at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er efter bemærkningen f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter.
Kystdirektoratet vurderer ikke, at de ansøgte udsalgssteder kan rummes af denne bestemmelse, som derfor ikke finder anvendelse i sagen.
Kystdirektoratet vurderer ikke, at der er tale om et særligt tilfælde i øvrigt, der kan begrunde en dispensation. Kystdirektoratet lægger vægt på, at der i sagen er tale om placering af nye anlæg, og om oprettelse af nye virksomheder inden for strandbeskyttelseslinjen. Begge dele administreres restriktivt og der meddeles normalt afslag.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til salgsboder som ansøgt.
Det af ansøger anførte om at området i forvejen er meget benyttet af gæster til stranden kan ikke føre til et andet resultat. Kystdirektoratet lægger i denne henseende vægt på, at en dispensation med denne begrundelse vil have en betydelig præcedensskabende effekt i strid med lovens formål.
5
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Slagelse Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Slagelse, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 162 (fra Natura 2000- planen 2016-21)
9
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 162 (fra basisanalysen, juni 2020)
10
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 116 (fra Natura 2000- planen 2016-21)
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 116 (fra basisanalysen, juni 2020)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-13408-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3365.