Afslag til forhøjelse af fundament og genopførsel

Ansøgning

I har den 7. april 2021, på vegne af en klient, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til forhøjelse af et fundament og genopførsel af et bådehus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Vordingborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ansøgningen vedrører en bebyggelse på en ejendom, hvor der også ligger en beboelsesejendom. Ansøger betegner den omhandlede bebyggelse som et ”bådehus”.

Ansøger skriver bl.a.:

I fm. omfattende renovering af bådehus med nyt tag, ønskes soklen hævet 0,5 meter for at sikre bygningen mod højvandshændelser. (P.t. ligger bygningen 1,5 moh).

Ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Ortofoto 2020. ·%nGHKXVHW·HUPDUNHUHWSnOXIWIRWRHW

2019, skråfoto

3

Ortofoto 2014·%nGHKXVHW·HUPDUNHUHW på luftfotoet

Ortofoto 2008·%nGHKXVHW·HUPDUNHUHWSnOXIWIRWRHW

4

0HGVHQGWIRWRDI·EnGHKXVHW·

På ovenstående fotos fremstår bygningen uden tag og med forfaldne mure – og i dialogen med ansøger var det Kystdirektoratets vurdering, at bygningen reelt er en ruin, og derfor ikke kan danne grundlag for dispensation til en genopbygning.

Ansøger svarede hertil:

På vegne af ejer fremsendes hermed supplerende argumenter i sagen:

P.t. er bygningens stand ringe, og skæmmer det visuelle indtryk af kystlinien, men er efter vores opfattelse ikke en ruin, idet lægning af tag- og isætning af vinduer og døre vil gøre, at det igen kan benyttes til sit oprindelige formål;

·%nGHKXV·RJGHUPHGXQGHUVW¡WWHHMHU¶VPXOLJKHGHUIRUDWG\UN

Stege bugt, med udgangspunkt i en mindre båd, kajak, o.lign. (Jf. Naturbeskyttelseslovens §1, stk. 2-3). Desuden vil en renovering give et bedre visuelt indtryk af kystlinien.

Eftersom bygningen p.t. ikke udgør en biotop for vilde dyr og planter (jf. vedhæftede foto), vil en hævning- og renovering af bygningen heller ikke WLOVLGHV WWH1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQV¶V†VWN -1 og stk. 2-2, vedr. beskyttelse af YLOGHG\URJSODQWHU¶VOHYHVWHGHU’HUXGRYHUHUGHUHMHUEH DUW¶VP VVLJHKHQV\QGHUV kal tages på matriklen.

Supplerende bemærkes det, at baggrunden for ansøgningen var sikring mod højvandshændelser, hvilket er meget relevant i store dele af Vordingborg

5 kommune, hvor der i de nyeste lokalplaner kræves en sokkelkote på 2,2 m.o.h. og bygningen ligger i kote 1,5 m.o.h.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger op til Natura 2000-område (nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 147.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

En grundlægende betingelse for at opnå dispensation til genopførsel er, at det ansøgte ikke fremtræder som en ruin. Ud fra ovenstående fotos er det Kystdirektoratets vurdering at bebyggelsen har fremtrådt som en ruin, i hvert fald siden 2008. Der er ingen tag på bygningen, og på flere af fotoene ses der bevoksning i bygningen. Bygningen kan derfor ikke danne grundlag for en evt. dispensation til genopbygning.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte, herunder ikke det i ansøgningen anførte om at, idet lægning af tag- og isætning af vinduer og døre vil gøre, at det igen kan benyttes til sit oprindelige formål.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte vil indebære en væsentlig påvirkning af kyststrækningen, hvilket er i strid med bestemmelsens formål om at sikre kystlandskabet mod indgreb i den eksisterende tilstand og anvendelse.

Det er også indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.

6

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til forhøjelse af fundament og genopførsel af bygningen.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Vordingborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]