Afslag til etablering af støjhegn inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

Du har den 24. februar 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af støjhegn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Roskilde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der er søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af støjhegn på [matrikel] (fig. 1). Ejendommen er beliggende i den udvidede strandbeskyttelseslinje og blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen

d. 1. november 2001.

Ejendommen er beliggende lige op til hovedvej A6, som løber mellem huset og kysten. Hovedvejen har status af statsvej, ifølge ansøger stærk trafikeret som en motorvej. Ansøger påpeger at dette medfører trafikstøj fra køretøjer (fig. 2 – ansøgers vedlagte støjdata). Der søges derfor om at opføre et støjværn for at dæmpe vejstøj. De har tidligere ansøgt kommunen om tilladelse til opførelse af jordvold (støjvold), men fik afslag på dette grundet landzone status.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Ansøger ønsker et støjhegn på ca. 77 m og placeringen ses på fig. 3. Ansøger påpeger at placeringen angivet på kortet evt. kan rykkes nogle meter ind i haven.

Som materialevalg ønskes lodrette stålprofiler, med heldækkende træbeklædning på begge sider, monteret med støjdæmpende bats imellem beklædning (fig. 4). Farve: naturfarve. Der søges om at hegnet får en højde på 3-3,5 meter, men et lavere hegn er også ønsket.

Kystdirektoratet varslede afslag på ansøgningen d. 26. oktober 2020, men ansøger er ikke kommet med yderligere oplysninger.

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Fig. 2. Støjdata af vejen ved ejendommen. Tilsendt af ansøger men data er fra Miljøstyrelsen.

3

Fig. 3. Luftfoto af ejendommen fra ansøger hvor blå linje angiver placeringen af det ønskede støjhegn.

Fig. 4. Billedeksempel på ønsket støjhegn.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) ligger ca. 75 m mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

4

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projekts karakter i en kultiveret have. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Der gælder et generelt forbud mod etablering af hegn i medfør §15 i Naturbeskyttelsesloven, og det samme gør sig gældende i lovlig etablerede haver.

Hegning af jordbrugsarealer er efter §15a stk. 1 nr. 3 undtaget forbuddet i § 15, stk. 1, hvis der er tale om sædvanlig hegning. Da der er ikke er tale om en landbrugsejendom eller et sædvanligt hegn i naturbeskyttelseslovens forstand på grund af udformning og funktion finder Kystdirektoratet at støjhegnet ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen i §15a stk. 1 nr. 3.

Kystdirektoratet vurderer derfor at forholdet skal behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke foreligger sådan et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af et støjhegn.

Det er Kystdirektoratet vurdering, at støjhegnet, uanset materialevalg, vil medføre en negativ påvirkning af kystlandskabet. I vurderingen er der lagt vægt på den kystnære placering i et åbent landskab, samt at det vil forårsage en mere markant privatliggørelse af haven. Kystdirektoratet har overvejet om en placering bag det eksisterende læhegn ville ændre vurderingen, hvor der laves et vilkår om at beplantningen ikke må fjernes. Kystdirektoratet finder ikke at det ændrer vurderingen idet man i vinterhalvåret vil kunne se hegnet. Det, at støjhegnet bliver lavere, ændrer ligeledes heller ikke Kystdirektoratet vurdering, da det også vil ændre kystlandskabet negativt.

5

Endvidere lægges der vægt på at begrundelsen for det ansøgte, hvad angår støjgener, ikke vejer tungere end de hensyn, som strandbeskyttelseslinjen har til formål at varetage. Kystdirektoratet vil yderligere bemærke, at der findes mange ejendomme beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, som er berørt af støj fra større vejanlæg. Kystdirektoratet vurderer derfor, at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til støjhegn.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Afslaget meddeles således udelukkende af andre årsager, som beskrevet ovenfor.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Roskilde kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

9

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136 (fra basisanalysen, juni 2020)