Afslag til bygningsændringer, overdækket terrasse og udvidelse af garage

Ansøgning

I har ansøgt om udretning af bygningshjørner på en sidefløj, ændring af indgangs- parti til frontspids til kip, 35 m² overdækning af terrasse samt udvidelse af garage med 42 m² på ovennævnte ejendom.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til udretning af bygningshjørner på køkkenfløj, ændring af indgangsparti til frontspids til kip, 35 m² overdækning af terrasse samt udvidelse af garage med 42 m² på ovennævnte ejendom.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en beboelse med et bebygget areal på 189 m² og en udnyttet overetage på 100 m² - i alt et boligareal på 289 m². Boligen ligger på en grund på ca. 1,7 ha, der fremtræder parklignende. Ud over boligen findes en garage på 42 m² der er sammenbygget med et udhus på 12 m².

Der ansøges om ændring af bygningsfløj mod syd (køkkenfløj), således de afskårne hjørner rettes ud, så bygningen bliver rektangulær. Det enkelte hjørne er hver på 1,5 m på hvert led, så det giver en samlet udvidelse på 2 m².

2

Endvidere ønskes etableret en fast overdækning på 35 m² af terrassen, der ligger i tilknytning til køkkenfløjen. Terrassen kan i dag overdækkes af en markise. Det anføres, at Overdækningen udføres i lette materialer, så den ikke skæmmer hovedhuset, og den vil synsmæssigt virke mindre forstyrrende og fremmedartet end en nedrullet markise, og den vil i øvrigt ikke kunne ses udefra.

Køkkenfløjen med afskårne hjørner, der ønskes rettet ud. Endvidere ses terrassen der ønskes overdækket og den sammenrullede markise.

Boligens indgangsparti ønskes ændret i sin udformning så det udseendemæssigt kommer til at svare til en frontspids på havesiden. Det eksisterende fremskudte indgangsparti udvides i grundareal med 3 m², og den mindre frontspids øges væsentligt i højden og volumen, idet den udbygges til husets kip og udstrækkes til også at omfatte udvidelsen. Uanset boligarealet alene øges med 3 m², sker der en markant ændring af husets fremtræden.

Det ny indgangsparti ”frontspidsen” (rød viser udvidelsen af det fremskudte parti). Blå overtegning illustrerer eksisterende parti jf. foto under

3

En eksisterende garage på 42 m² er sammenbygget med et skur på 12 m². Skuret fjernes og der opføres en ny udhusbygning/garage på 84 m² ved udvidelse af den eksisterende garage med 42 m². og som fremover vil fremstå som 1 bygning med samme byggestil, materialer og farver (sort), som den eksisterende garage har i dag I ansøgningen anføres bl.a.: Når ejeren har ønsket denne udvidelse, så skyldes det, at pasningen af grundstykket kræver flere og flere tekniske hjælpemidler og maskiner, som er sårbare overfor vores skiftende vejrlig og herunder temperaturskiftet mellem sommer og vinter. Udover redskaber til pasning af parken/haven om sommeren, samt trailere til bortkørsel af haveaffald, er det også nødvendigt at have en feje- og snerydnings- maskine til dels den daglige vedligeholdelse og dels til brug om vinteren, hvor sneen ofte kommer overraskende, og der skal sneryddes på den 100 m lange adgangsvej fra [adresse] og op til huset samt på parkeringsarealerne. Med tiden er den eksisterende garage på 42 m2 blevet fyldt op af alle disse maskiner og redskaber, så den i praksis fungere som et traditionelt udhus. Da huset ligger i større afstand fra arbejdspladser og butikker, er det nødvendigt med 2 biler. Der er tradition for, at der ved huse beliggende tæt på saltvandskyster gives tilladelse til, at der gives dispensationer til garager o.l. på grund af bl.a. luftens saltindhold, som er til skade for bilerne. En garage på 42 m2 er ikke unormalt i dag. Hvis man ser på udbuddet af dobbeltgarager inkl. udhus, så ligger de typisk på 50 m2. Dette gælder for et sædvanligt enfamiliehus på et 1000 – 1500 m2 grundareal. Her er der tale om et grundareal på 15.000 m2, altså et 15 til 10 gange større areal, der skal passes. Et samlet garage- og udhusareal på 84 m2 anser vi derfor for rimeligt for en ejendom af denne størrelse og benyttelse ud fra et ligheds– og proportiona- litetshensyn i forhold til andre ejendomme med et have/park af denne størrelse. Bygningen vil selv med udvidelsen være skjult udefra på grund af det tætte omgivende hegn.

4

Ansøger anfører i ansøgningen følgende som argumentation for en dispensation: Generelt vil jeg anføre, at ejendommen siden sin fødsel i begyndelsen af 1920erne

• kort efter genforeningen for 100 år siden – har været en herskabsvilla med en stor parklignende have på ca. 1.6 ha.

Da strandbeskyttelseslinjen blev indført i 1937, var ejendommen ikke omfattet heraf, idet grænsen for beskyttelseszonen forløb langs [adresse].

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, at Miljø- og Fødevaremi- nisteren i ”særlige tilfælde”, kan gøre undtagelser fra lovens § 15, stk.1. Vi finder, at denne ansøgning indeholder nogle særlige forhold, som opfylder kravene ifølge lovens forarbejder, om at der skal være særlig forhold, der taler for en dispensation, herunder at det ansøgte er omfattet af den i loven forudsatte lempeligere vurdering, når ejendommen ligger i ”den udvidede zone”.

Som særlige omstændigheder vil vi nævne følgende:

Gennem årene er bygningen, og haven blevet passet og plejet, så samspillet mellem bygning og have er opretholdt. Det har bevirket, at ejendommen stadig er en god repræsentant for en særlig periode i Sønderjyllands historiske forløb, hvor købmænd o.l. boede i store villaer på landet. Hvis ejendommen også fremover skal være attraktiv som helårsbolig, så bør strandzonebestemmelserne overalt på sådanne steder administreres med fornuft, således at der tages et rimelig hensyn til muligheden for dispensationer til mindre ændringer og tilpasninger af bygningens ydre. En dispensation som ansøgt vil kun i ubetydeligt omfang grad være præjudicerende i det sydjyske område.

5

Ejendommen

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og har ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet skal indledningsvis bemærke, at det forhold, at det ansøgte ikke kan ses fra omgivelserne, ikke er et særligt forhold, som kan begrunde en dispensation. Ligeledes kan størrelsen af en helårsbeboelses haveareal ikke i sig selv begrunde dispensation til udvidelser eller indretninger ud over administrativ praksis.

Ejendommen ligger inden for den udvidede del af strandbeskyttelseslinje, hvor der efter praksis dispenseres til udvidelser af helårsboliger op til 250 m². Da ejendom- mens boligareal er på 289 m², vil udvidelser herud over som udgangspunkt ikke kunne forventes imødekommet.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke foreligger et særliget tilfælde som vil kunne begrunde de ansøgte ændringer ved køkkenfløjen samt indgangspartiet.

6

Uanset der måtte være tale om arealmæssigt begrænsede udvidelser af bygnings- arealet, er særligt ændringen af indgangspartiet til en frontspids til kip markant og medfører en væsentlig forøgelse af boligens størrelse/volumen, der klart overstiger hvad den arealmæssige ansøgte udvidelse indikerer. Det bemærkes i øvrigt, at ”mindre og begrænsede udvidelser” ikke er et særligt forhold, der i sig selv kan begrunde en dispensation.

Kystdirektoratet finder endvidere ikke, at der foreligger en særlig begrundelse, som kan før til, at der imod praksis dispenseres til en bygningsmæssig ændring ved opførelse af en fast overdækning på 35 m² af terrassen. I denne vurdering indgår særligt, at en sådan dispensation vil medføre en uønsket præcedens i andre tilsvarende sager hvor bl.a. en markise ønskes erstattet af en permanent overdækning.

Efter praksis dispenseres til opførelse af en garage på op til 20 m² i tilknytning til en helårsbolig. At der måtte være behov for yderligere plads eller, at man ønsker at skærme mod vinde fra havet (salt), kan ikke begrunde areal ud over de 20 m². Når der henses til, at det eksisterende garageareal er på 42 m² samt at der i tilknytning hertil findes et skur, finder Kystdirektoratet ikke, at der kan begrundes yderligere udvidelser ud over den eksisterende bygningsmasse.

Efter en samlet vurdering meddeler Kystdirektoratet herefter afslag på udretning af bygningshjørner på en sidefløj, ændring af indgangsparti til frontspids til kip, 35 m² overdækning af terrasse samt udvidelse af garage med 42 m²som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

7

Afgørelsen er også sendt til:

 Aabenraa Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10