Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune
Afslag på dispensation til etablering af bådspil ved Otterup, Nordfyns Kommune
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus i Nordfyns Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et spil til ophaling af sin båd på stranden ca. 8-10 m foran et kystdige. Spillet skulle fastgøres i en nedgravet plastbeholder med beton. Kystdirektoratet gav afslag med henvisning til den faste praksis om afslag på spil til ophaling af både på stranden. Direktoratet fandt ikke, at der var fremført særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af praksis. Behovet for at trække båden op er ikke dispensationsbegrundende, og anlæggets begrænsede og diskrete karakter er af underordnet betydning. Det indgik med afgørende vægt, at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens.
Afslag, fordi der efter fast praksis ikke gives dispensation til spil til ophaling af både på stranden.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af bådspil på [matrikel], [adresse], Nordfyns Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af spil til optagning af båd på stranden som ansøgt.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et sommerhus, hvor beboelsen ligger bag et kystdige og ejendommen omfatter arealer på hver side af diget, således ejendommen går ned til vandet. På stranden foran diget og i en afstand af ca. 10 m fra dette ansøges om at etablere et spil til ophaling af ansøgers båd. Der anføres i ansøgningen:
Jeg …vil hermed søge om tilladelse til at etablere spil på forstranden til min ejendom. Spillet skal anvendes til optagning af båd. Størrelse på spillet fremgår af vedlagte billeder. Spillet placeres 8-10 meter fra digetop. Fastgørelsen foretages ved at nedgrave en plastbeholder på ca. 1 meters højde med en diameter ca. 60 cm. hvori der er kommet beton.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Ophalings spil
Omtrentlig placering af spil – blå markering
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne
3 og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Der meddeles som udgangspunkt afslag til at anlægge/opstille spil til ophaling af både på stranden.
Kystdirektoratet finder ikke, at der i sagen er fremført sådanne særlige forhold, som kan tale for, at denne praksis fraviges. At ansøger har behov for at kunne trække båden op er ikke et dispensationsbegrundende forhold ligesom det vil være af underordnet betydning, at der måtte være tale om et mindre og diskret anlæg.
Kystdirektoratet meddele på denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagen afslag på det ansøgte.
Det indgår med afgørende vægt i afgørelsen, at en dispensation vil kunne medføre en uønsket præcedens i andre tilsvarende sager.
Kystdirektoratet har ikke med denne afgørelse foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
4
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent - Kystzoneforvaltningen [email]
5
Afgørelsen er sendt til:
Nordfyns Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04538-6 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3276.