Tilladelse til tanganlæg Korsør i Musholm Bugt, Slagelse Kommune

Havhøst v/ [navn] Sendt på mail til [email] Kystdirektoratet J.nr. 24/03891 Ref. [navn] 28-10-[postnr by] til tanganlæg Korsør i Musholm Bugt, Slagelse Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af et tanganlæg i Musholm Bugt, Slagelse Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af tanganlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
• 3. Der må udelukkende dyrkes hjemmehørende arter på anlægget.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 5. Inden anlægsarbejdets påbegyndelse skal der, til sikkerhed for opfyldelsen af vilkår efter kystbeskyttelsesloven i tilladelsen indsættes 25.000 kr. på en spærret konto, med Kystdirektoratet som hæveberettiget. Dokumentation fremsendes til Kystdirektoratet.

• 6. Tilladelsen kan udnyttes til og med 31. december 2034. Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Anlægget skal være fjernet i sin helhed senest den 31. december 2036.
• 7. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 8. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 9. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 10. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.

3

I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at anlægget etableres som forsøgs-anlæg, som del af projektet ”Tangdyrkning og kystfiskeri”, der gennemføres med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægget etableres forholdsvis tæt på kysten (1300 m), hvilket minimerer menneskelig aktivitet og brændstofforbrug i forbindelse med det ugentlige tilsyn og høst. Desuden er det tillagt værdi at dyrkningsaktiviteterne varetages og drives af en lokal garnfisker. Der er også lagt til grund at anlægget placeres på >10 m dybde, idet dybdeudbredelsen for ålegræs generelt er omkring 5- 6 meters dybde i danske kystvande. Det er også lagt til grund at friluftslivet ikke vil blive påvirket. Der kan sejles med f.eks. kajak og småbåde hen over anlægget så længe kølen ikke er mere end en meter dyb. Det vil endvidere være muligt at fiske med stang lige op af tanganlægget. Anlægget vil således kun være synligt i kraft af afmærkningen med bøjer og derfor ikke påvirke landskabeligt. Den samlede økologiske tilstand for kystområdet Musholm Bugt er moderat og den kemiske tilstand er ringe. I forhold til vandrammedirektivets målsætning for

4 det marine kystområde om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en forringelse af den økologiske eller kemiske tilstand eller vil hindre målopfyldelse af disse.

I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. anlæggets begrænsede omfang, karakter og placering. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet har på baggrund af risiko for at anlægget ikke fjernes ved ophør, valgt at indsætte vilkår nr. 5. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til Tanganlæg Korsør i Musholm Bugt.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Tanganlægget er beliggende ca. 3 km øst for nærmeste marine Natura 2000 område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen (Habitatområde nr. 100) og Fuglebeskyttelsesområde F98. Der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med følgende bemærkninger til projektet:

• …”Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for hvordan man har foretaget vurderingen af, hvilken risiko der er for at sæler og marsvin vikles ind i linerne.
• ”… Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for anlæggets påvirkning af fugle, bl.a. arterne på udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder.”
• ”…Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for anlæggets påvirkningen af naturtyper på udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder.”
• ”…Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for aktiviteterne i driftsfasens påvirkning af området ift. bilag IV arter, fugle og udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder.” Ansøger har i forbindelse med projektet oplyst at WWF har beskrevet, at risikoen for at havpattedyr bliver fanget i liner fra akvakultur er minimal eller ikke-

5 eksisterende. Ansøger har bedt eksperter fra Aarhus Universitet, om yderligere at redegøre for en eventuel risiko for, at marine havpattedyr bliver fanget i linerne, og her kender man heller ikke til konkrete eksempler. De strukturer, der anvendes i tangkultur, er (modsat fiskenet) så kraftige, at dyrene sagtens kan se dem og undgå at blive filtret ind. Ansøger fremhæver, at projektområdet ved Korsør ikke ligger i et Natura 2000 område. Det nærmeste Natura 2000 er nr. 116 (centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 3 km væk fra havmarken. I samråd med Aarhus Universitet vurderer ansøger at der ikke vil være en påvirkning fra havmarken på området - herunder i relation til fugle, hverken i etablerings- eller i driftsfasen. Der vil alene blive brugt meget små fartøjer, og tanganlægget tilses og høstes højst en gang ugentlig. Det er Kystdirektoratets vurdering at tanganlæg er af en sådan størrelse og tydelighed at sæler og marsvin navigerer uden om dem. Der er således ingen kendskab til at marsvin eller sæler er observeret viklet ind i tangliner. Det er Kystdirektoratets vurdering at, de udpegede fuglearter yngler på kysten eller småøer og holme, og derfor ikke påvirkes negativt af hverken anlæg eller daglig drift af tanganlægget, grundet projektets karakter og afstand til kysten. Det er desuden Kystdirektoratets vurdering at, eventuelt sediment der ophvirvles i anlægsfasen vil være minimal samt lokal, og derfor ikke påvirke de udpegede habitatnaturtyper negativt i anlægsfasen, grundet afstanden til Natura 2000- området. Endvidere er det Kystdirektoratets vurdering, at aktiviteten i forbindelse med driftfasen, som består af en lokal garnfisker som tilser og høster x 1 ugentlig, ikke påvirker området mere end den rekreative sejlads der allerede pågår i området. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, på ovenstående grundlag, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000 område nr. 116 beliggende 3 km øst for projektarealet. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. afstanden mellem anlægget og Natura 2000 området, anlæggets afstand til kysten, den begrænsede aktivitet i både anlægs og driftfase, anlæggets placering på minimum 10 meters dybde samt anlæggets begrænsede omfang og karakter. Kystdirektoratet vurderer også, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, karakter og afstand til Natura 2000-området.

6

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter et lineanlæg hvor der dyrkes hjemmehørende tangarter,

• Sukkertang (Saccharine latissima)
• Søl (Palmaria palmata)
• Rørhinde (Ulva intestinali)
• Søsalat (Ulva lactuca)
• Gracilaria (Gracilaria gracilis) Anlægget etableres som forsøgs-anlæg som del af projektet ”Tangdyrkning og kystfiskeri” i samarbejde med Århus Universitet.

Anlægget etableres ved et system baseret på et antal parallelt ophængte dyrknings- rigge, hvor den enkelte rig er udformet med sprederbøjler i hver ende. Riggen indeholder 5 parallelle reb (vækstliner), der ligger vandret i vandet i ca. 2 meters dybde. Sprederbøjlerne er forbundet med ankerbøjer, der holder linerne i den korrekte dybde, og med et fortøjningssystem med plovankre, der holder dyrkningsanlægget på plads. Dyrknings-riggene har hver især en total længde på 200 meter og består af 5 x 102 meter vækstliner i midtersektionen og 49 meter forankring i hver ende som vist på ovenstående figur. Anlægget placeres i et område med en havdybde på ca. 10 meter og ca. 1300 m fra Svenstrup Strand. Anlæggets koordinater er følgende: 55° 22.909'N 11° 8.987'Ø 55° 22.985'N 11° 8.853'Ø 55° 22.946'N 11° 8.786'Ø 55° 22.870'N 11° 8.920'Ø For yderligere oplysninger henvises til ansøgningsmaterialet.

7

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Slagelse Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 26. juni 2024 følgende:

” Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger til etablering af tangmarken, Søfartsstyrelsen bemærker at ansøger skal ansøge om etablering af hjørneafmærkningerne hos Søfartsstyrelsen jf. afmærkningsbekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen skrev den 15. juli 2024 bl.a. følgende:

”Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for hvordan man har foretaget vurderingen af, hvilken risiko der er for at sæler og marsvin vikles ind i linerne. Dette for at sikre at vurderingen foretages på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Miljøstyrelsen gør opmærksom på at marsvin ud over at være på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område, også er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og er dermed omfattet af en beskyttelse på individniveau. Der bør foretages en vurdering af anlæggets påvirkning af marsvin ift. forsættelig forstyrrelse og drab af individer. Hvis der er risiko for at der kan ske forsætlig forstyrrelse eller drab af individer, bør der foretages nødvendige afværge. Dette i sammenhæng med den kumulative effekt af, hvis anlægget vil tiltrække havpattedyr som følge af den øgede mængde af føde, som der redegøres for i ansøgningen. Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for anlæggets påvirkning af fugle, bl.a. arterne på udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder. Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for anlæggets påvirkningen af naturtyper på udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder. Der bør fremgå en fyldestgørende redegørelse for aktiviteterne i driftsfasens påvirkning af området ift. bilag IV arter, fugle og udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder.”

Vikingeskibsmuseet skrev den 1. august 2024 følgende:

” Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.”

8

Fiskeristyrelsen skrev den 13. august 2024 følgende:

”Vi har ikke modtaget nogle indsigelser i denne sag, og har ikke yderligere kommentarer.” Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 10. september følgende bemærkninger fra ansøger:

” WWF har beskrevet, at risikoen for at havpattedyr bliver fanget i liner fra akvakultur er minimal eller ikke-eksisterende: "Throughout the centuries-long history of seaweed farming, there have been no documented reports of marine mammal entanglement in the rope infrastructures that farmers use for growing seaweed.” (…)med reference til Price CS, Keane E, Morin D, Vaccaro C, Bean D, Morris JA. (2017) Protected species and marine aquaculture interactions. NOAA Technical Memorandum, NOS NCCOS 211. http://doi.org/10.7289/V5/TM-NOS- NCCOS-211 og ICES. (2023) Working group on open ocean aquaculture. ICES Scientific Reports, 5:09. https://doi.org/10.17895/ices.pub.[telefon]).

Vi har bedt eksperter fra Aarhus Universitet om yderligere at redegøre for en eventuel risiko for, at marine havpattedyr bliver fanget i linerne, og her kender man heller ikke til konkrete eksempler. De strukturer, der anvendes i tangkultur, er (modsat fiskenet) så kraftige, at dyrene sagtens kan se dem og undgå at blive filtret ind. Vi forstår godt bekymringen, men må også holde fast i, at det er en teoretisk bekymring uden det store hold i virkeligheden.

Vi vil desuden fremhæve, at projektområdet ved Korsør ikke ligger i et Natura 2000 område. Det nærmeste Natura 2000 er nr. 116 (centrale Storebælt og Vresen). Natura 2000 område 116 falder sammen med EF- Fuglebeskyttelsesområde F73 (Vresen og havet mellem Fyn og Langeland), F98 (Sprogø og Halskov Rev) og EF – Habitatområde H100 (Vresen). Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H100 omfatter hvalen marsvin samt de marine naturtyper sandbanke (1110), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170).

Natura 2000-området ligger ca. 3 km væk fra havmarken, så vi vurderer med Aarhus Universitet ikke, at der vil være en påvirkning fra havmarken på området - herunder i relation til fugle og marsvin. Det gælder såvel i etablerings- som i driftsfasen. Der vil alene blive brugt meget små fartøjer, og selv i højsæsonen vil der ikke blive aflagt besøg i havmarken mere end højst en gang om ugen.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

9

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

10

• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen [navn]

[email]

11

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Slagelse Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.