Kystpraksis Strandbeskyttelse Struer Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag på ansøgning om dispensation til opførelse af skur på 18 m² ved sommerhus, Struer Kommune

Afgjort 27. april 2021  · Journalnummer 21-10618-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation til at opføre et fritliggende skur på 18 m² i sort malet træ ved et sommerhus på 81 m² i Struer Kommune. Ejendommen ligger ca. 160 m fra vandet i den udvidede strandbeskyttelseszone mellem landevejen og jernbanen. Skuret skulle placeres landværts bag huset og være afskærmet af eksisterende bevoksning. Ansøger fremhævede, at skuret ikke ville være synligt fra stranden, vejene eller nabogrundene, at nabohuset har et lovligt skur af samme størrelse, og at mange huse i et nærliggende sommerhusområde uden for linjen har skure og carporte. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet lagde til grund, at synlighed efter praksis er af underordnet betydning, og at strandbeskyttelseslinjen også beskytter de bagvedliggende arealer. Desuden er praksis ikke gradueret efter afstand til kysten eller efter tilgrænsende områders status. Der forelå derfor ikke et særligt tilfælde, og en dispensation ville skabe uønsket præcedens.

Afslag, fordi der efter praksis ikke gives dispensation til nyt fritliggende skur, selv om det ikke er synligt.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
160 m
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 81 m² – –

Hvad blev der søgt om

Udhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har ansøgt om dispensation til opførelse af skur på 18 m² ved sommerhus, [matrikel], [adresse], Struer Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk.1, jf. § 15, til det opførelse af et skur på 18 m².

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus med et bebygget areal på 81 m². Ejendommen ligger mellem jernbane og landevejen og har 2 matrikler –én på hver side af lamdevejen. Strandbeskyttelseslinjen blev udvidet fra 100 m til 300 m den 3. februar 2003, hvilket medførte at arealerne mellem landevejen og jernbanen også blev omfattet. Ejendommen er således i dag i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der ansøges om at opføre et fritliggende skur på 18 m² i en afstand mindre end 15 m fra boligen. Skuret placeres landværts parallelt med boligen i haveareal i en afstand af ca. 160 m fra vandet i tilknytning til eksisterende bevoksning, så det er skærmet fra omgivelserne.

Skur opføres i træmaterialer (sort malet) med sort tagbeklædning af enten tagpap eller tagplader. Tagkonstruktionen vil blive udført som sadeltag med en max højde på 315 cm.

2

Ejendommen markeret med blå

3

I ansøgningen anføres:

Da det ansøgte skur har et areal på 18 m², giver §65 b mulighed for undtagelser fra bestemmelserne i §15, stk 1 i særlige tilfælde. I.f.m. vores ansøgning har vi lagt vægt på følgende punkter som vi mener understøtter at der ved opførelsen af skuret ikke vil være uønskede kystlandskabelige I vores:

  • Skur (og sommerhus) er beliggende i den udvidede stranbeskyttelseslinie (ca 160m)
  • Skuret kommer til at ligge mellem det eksisterende sommerhus og jernbane- spor (Struer-Thisted banen) se Figur 8. Skuret vil ikke være synligt fra jernbane eller [adresse] (Struer-Thisted) se Figur 12, Figur 13 og Figur 14
  • Mellem skur og jernbane vil den eksisterende bevoksning beholdes, således at skur ikke er synlig fra Jernbane eller Hovedvej (mellem Struer og Thisted).
  • Skur vil ikke være synlig fra stranden (eller [adresse] som ligger mellem strand og Sommerhus se Figur 8), da skur ligger landværts bagved sommerhuset set fra stranden. Endvidere er der grantræer mellem strand og grund (se billede Figur 9)
  • Skuret vil ikke være synligt fra de 2 nabogrunde, hvoraf den ene er anlagt skov (se Figur 8) og den anden er dækket af tæt beplantning i skel som ikke ændres.
  • Skuret vil ikke fremstå for stort i forhold til grundens størrelse.
  • I området ligger kun 2 sommerhuse hvoraf nr 16 er det ene. Nabohuset (nr 18) har lovligt opført et 18 m2 skur (ref BBR).
  • 400 meter syd for ejendommen ligger sommerhusområdet Sunddraget ([adresse]) med sommerhuse vendende mod Limfjorden hvor strandbeskyttelses- linjen er 100 meter (se Figur 15), hvor de fleste har opført lovlige carporte/skure som alle kan ses fra Fjordsiden.

Det påtænkte skur på [adresse] er ikke synligt for andre end beboere af ejendommen [adresse] 16 og synes at være indenfor gældende praksis for carporte/skure opført i det umiddelbare naboområde (incl Sunddraget hvor det vel at bemærke ikke skal søges om dispensation til opførelse af skur /carport, men at det må antages at det er vurderet at de kystlandskabelige egenskaber ikke er påvirket negativt ved opførelse af skure/carporte).

Vi mener derfor ikke at det foreslåede skur til opførelse har nogen uønskede kystlandskabelige konsekvenser eller på nogen måde skabe en uønsket præcedens på grund af de særlige omstændigheder som vi har beskrevet ovenfor.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte kunne påvirke et Natura 2000-område, eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

4

Da skuret, der ønskes opført i tilknytning til boligen, har et areal på 18 m², kræver det dispensation efter § 65b, stk. 1, hvilket forudsætter en særlig begrundelse.

Hvorvidt skuret er synligt fra de omgivne arealer er efter praksis af underordnet betydning, og i den konkrete ansøgning ses der ikke at være fremført forhold, der kan tilsidesætte den praksis. Det bemærkes, at ved revisionen af naturbeskyttelses- loven i 2017, hvor lempelserne vedrørende bl.a. skure på under 10 m² blev vedta- get, blev det forudsat at den hidtidige restriktive praksis ved administrationen af strandbeskyttelseslinjen skulle opretholdes.

At et nærliggende sommerhusområde ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, kan ikke begrunde en lempeligere praksis for de tilgrænsende områder, som er underlagt strandbeskyttelseslinjen. Beskyttelsesinteressen og dermed også dispensationspraksis i forhold til strandbeskyttelseslinjen, er ikke gradueret, hverken i forhold til afstand fra kysten eller i forhold til tilgrænsende områders administrative status.

Ligeledes tillægges det ikke vægt hvorvidt det ansøgte kan ses eller ikke kan ses fra stranden/kysten, idet strandbeskyttelseslinjen også skal beskytte de bagvedlig- gende områder mod tilstandsændring.

Kystdirektoratet finder således efter en samlet vurdering af sagen, at der ikke ses at foreligge et særligt tilfælde som kan begrunde en dispensation til at opføre skuret som ansøgt. Direktoratet meddeler herefter afslag på at opføre skuret.

Det indgår i afgørelsen, at en dispensation vil medføre en uønsket præcedens i andre tilsvarende sager.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

5

Afgørelsen er også sendt til:

  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-10618-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3268.