Dispensation til vinteropbevaring af havbrugsringe i Guldborgsund Kommune

Afgørelse om vinteropbevaring af havbrugsringe indenfor strandbeskyttelseslinjen på [matrikel] i Guldborgsund Kommune

Ansøgning

På baggrund af en anmeldelse fremsendte Kystdirektoratet den 29. april 2020 partshøring til ejer og bruger af ovenstående ejendom – henholdsvis Det Classenske Fideicommis og Kongsnæs Havbrug v/Snaptun Fisk Export – om lovliggørelse af vinteropbevaring af havbrugsringe på arealet. Direktoratet varslede samtidigt påbud om lovliggørelse.

På vegne af ejer og bruger har advokatfirmaet Advokatgruppen den 24. september 2020 fremsendte redegørelse for forholdene og ansøgt om retlig lovliggørelse af opbevaringen.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til fortsat vinteropbevaring af havbrugsringe, som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Kystdirektoratet bemærker, at dispensationen ikke har indflydelse på vilkår stillet i miljøgodkendelsen af bruget.

Dispensationen er ikke endelig før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen er dispensationen ikke endelig, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er landbrugsnoteret som en del af en større, sammenhængende ejendom, beliggende i landzone og i sin helhed indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Ejendommen ejes jf. oplysninger i BBR af Det Classenske Fideicommis men anvendes også, efter det oplyste, af Kongsnæs Havbrug v/ [navn] A/S, der ejer en bygning på

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 ejendommen – [adresse]. Efter oplysninger i BBR er bygningen på 72 m2, opført i 1991 som et fiskerfoder og redskabsskur.

Figur 1, ortofoto 2020 af ejendommen, der er markeret med rød prik og fremstår med [matrikel]. Fiskeskuret ses i ejendommens vestlige ende

Kystdirektoratet modtog den 16. april 2020 en anmeldelse af, at der på ejendommen foregår vinteropbevaring af ringe – netbure – til havbrug. Med anmeldelsen var sendt billeder og droneoptagelser af arealet.

Figur 2, dronebillede fra anmeldelsen

Med anmeldelsen var endvidere svar fra virksomheden til anmelder om, at der har været udlagt bure i vinteropbevaring siden i hvert fald 1992, og sikkert også tidligere.

Kystdirektoratet fremsendte den 29. april 2020 partshøring og varsel af påbud om forholdet til ejendommens ejer [navn], samt ejendommens bruger, Snaptun Fisk Export. Af partshøringen fremgår, at det af den reviderede tilladelse til havbruget fra Storstrøms Amt meddelt 6. april 2006 fremgår (vilkår 2)

3 at vinteropbevaring af anlægget ikke må ske på arealer, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Direktoratet oplyser videre, at amtet i 2006 var myndighed på strandbeskyttelsen – naturbeskyttelseslovens § 15.

På vegne af ejer og bruger vendte Advokathuset tilbage til Kystdirektoratet og udbad sig forlænget svartid. Den 24. september 2020 har advokatfirmaet redegjort for forholdene og ansøgt om dispensation til fortsat vinteropbevaring på arealet.

Af ansøgningen fremgår, at vinteropbevaringen er sket i en ubrudt periode siden 1988, altså i en periode på 32 år. Med oplysningen herom er sendt erklæring fra virksomhedens stifter samt en udskrift fra CVR registret, der viser at virksomheden er stiftet i 1987. Det fremgår af erklæringen, at der siden efteråret 1988 har været opbevaret bure på arealet – i de første år 20 bure, der var lidt mindre end de nuværende 12, men med omtrent samme volumen. Det fremgår videre, at arealet siden mands minde har været anvendt til opbevaring af bundgarnspæle, mv. knyttet til kysterhverv.

Af ansøgningen fremgår videre, at ringene opbevares i en afstand af 38-45 m fra kysten, bag en høj træbevoksning. Ringene trækkes en efter en op på pladsen af en traktor, hvilket sker skånsomt for kysten.

Ansøger oplyser videre, at det jf. erklæringerne fremgår, at arealet i årtier og langt tidligere end ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1969 (L314) har været anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter på arealet knyttet til kysten. Der henvises til en medsendt rapport fra Storstrøms Amt, hvoraf det fremgår, at arealet tidligere har været anvendt som stejleplads med et par garnhuse.

I forhold til vilkåret i miljøgodkendelsen oplyser ansøger at virksomheden ikke var opmærksom på vilkåret, da miljøgodkendelsen og tilsynet hermed, også skete fra amtet, dog af et andet kontor. Brugeren af arealet indrettede sig herefter i tillid til, at amtet ville påse et vilkårs overholdelse. Ansøger henviser til, at der ud fra ovenstående om at amtet var myndighed på miljøgodkendelsen, og på strandbeskyttelsen i perioden fra 1992 til 2007, samt at der, da der er tale om et åbenlyst og synligt forhold, er indtruffet myndighedspassivitet. Ansøger finder, at amtets tavshed om anvendelsen, af brugeren alene kan tolkes som en accept af tilstanden.

Ansøger bemærker, at hvis direktoratet ikke agter at lovliggøre forholdet retligt, ønskes en længere periode for lovliggørelse, da der i givet fald vil være behov for en afklaring af, hvordan det teknisk kan håndteres med længere flyt af ringene, samt at en anden placering sandsynligvis vil forudsætte myndighedsgodkendelse.

Afslutningsvis bemærkes, det at retstilstanden for vinteropbevaring må anses for uafklaret, efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse (afslag) af 3. august 2020 om et tilsvarende forhold.

Ejendommen er beliggende delvist i, og anvendelsen foregår op til Natura 2000- område nr. 168 Havet og Kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund (habitatområde nr. 147, fuglebeskyttelsesområde nr. 84), jf. bekendtgørelse nr.

4

1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og

5 projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Et ulovligt forhold kan lovliggøres enten retligt ved dispensation eller fysisk ved fjernelse. Forholdet skal i udgangspunktet behandles som om, der var indgivet en forudgående ansøgning om dispensation.

Administrativ praksis

Kystdirektoratet har indledningsvist overvejet, om der foreligger en administrativ praksis for behandling af sager om dispensation til vinteropbevaring af havbrugsringe inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet, og tidligere myndigheder på strandbeskyttelsen, har behandlet en række sager om den tidvise vinteropbevaring af ringene til havbrugenes netbure. Sagsbehandlingen har i udgangspunktet taget afsæt i, at der er tale om en erhvervsmæssig anvendelse af søterritoriet, der på grund af brugenes placering, knytter sig til kystområderne. Anvendelsen af kystnære arealer til opbevaringen kan dog ikke ubetinget tilsidesætte beskyttelsesinteresserne, hvorfor der – hvor det er muligt – henvises til arealer beliggende i tilknytning til havne, tilbagetrukket fra det helt kystnære.

Naturklagenævnet skriver således i en sag fra 2007 (NKN-1321-00089) om vinteropbevaring, at ”Opbevaringen har en sådan tilknytning til driften af havbruget på havet, at de nødvendigvis må ligge tæt på kysten.” Nævnet skriver videre ”Under hensyn til den ringe højde og navnlig det forhold, at opbevaringen alene sker en del af året i vinterperioden, finder Naturklagenævnet at der bør meddeles dispensation til det ansøgte.”

Kystdirektoratet bemærker, at de pågældende ringe var oplagt 50 m fra kysten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 3. august 2020 truffet afgørelse i en sag (20/03811), hvor der skete vinteropbevaring helt kystnært, i tilknytning til en lille havn. Klagenævnet meddelte afslag til fortsat opbevaring. Nævnet skriver blandt andet:

” (…) Nævnet har herved lagt vægt på, at ringene i antal, størrelse og med en beliggenhed direkte ned til kysten, fremstår dominerende og skæmmende i det –

6 foruden den mindre havn – uberørte og åbne kystlandskab. Nævnet har desuden lagt vægt på, at praksis særligt inden for den oprindelige 100 strandbeskyttelseslinjen er meget restriktiv, og at en dispensation vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.”

Vurdering

I den konkrete sag, er der tale, om at vinteropbevaringen sker indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje i en afstand af 35-40 m fra kysten, bag eksisterende bevoksning. Kystdirektoratet finder, at den ansøgte placering minimerer den landskabelige påvirkning på kystlandskabet ved at være tilbagetrukket fra kysten og op ad en bevoksning, der adskiller opbevaringen fra kysten.

Kystdirektoratet bemærker samtidigt, at opbevaringen sker kystnært, indenfor 100 m strandbeskyttelseslinjen og på en i øvrigt uberørt kyststrækning, der ikke er bebygget kystnært bortset fra virksomhedens foder- og redskabsskur, samt en håndfuld ejendomme umiddelbart øst og sydøst for arealet.

Myndigedspassivitet/indrettelseshensyn

Det er i praksis antaget, at en myndighedens ret til at forlange fysisk lovliggørelse kan fortabes, når der er gået en vis længere tid. Der kan ikke fastsættes en generel tidsgrænse for, hvornår retten til at forlange fysisk lovliggørelse ophører. Dette afhænger af en konkret vurdering. I vurderingen indgår bl.a. karakteren af den ulovlige indretning samt en afvejning af det offentliges interesse i lovliggørelse over for hensynet til ejeren/brugeren af den ulovlige indretning. Det må således som udgangspunkt antages, at jo stærkere en beskyttelsesinteresse, desto flere år skal der gå, før retten til fysisk lovliggørelse fortabes.

Da der er tale om kystnær tilstandsændring af ikke ubetydeligt omfang, er det Kystdirektoratets vurdering, at den samfundsmæssige interesse i håndhævelsen er betydelig.

Kystdirektoratet finder ikke anledning til at tilsidesætte det af ansøger oplyste om, at opbevaringen er sket uafbrudt i en periode over 32 år. Det er indgået i vurderingen, at virksomheden har en bygning på arealet, opført i 1991 jf. BBR og som anvendes til virksomhedens drift. Efter Kystdirektoratets vurdering, må det antages, at når virksomheden har opført bebyggelse til driften på ejendommen, er det naturligt at have den øvrige drift i tilknytning hertil, hvilket efter direktoratets vurdering understøtter det af ansøger oplyste.

Kystdirektoratet har overvejet det forhold at amtet både har meddelt miljøgodkendelse til anvendelsen, stillet vilkår om driften og administreret strandbeskyttelsen, uden at påtale anvendelsen. Indgået i vurderingen er også, at opbevaringen er en overtrædelse af et vilkår i miljøgodkendelsen, som ansøger burde være opmærksom på, uanset om myndighederne har påtalt det, eller ej.

Kystdirektoratet finder, at det ved vurderingen af eventuel myndighedspassivitet ikke er afgørende, om den tidligere myndighed havde indrettet arbejdet på en

7 sådan måde, at det var to forskellige kontorer, der administrerede henholdsvis miljøgodkendelser og strandbeskyttelse.

Efter en samlet vurdering af ovenstående, finder kystdirektoratet at brugeren af arealet har indrettet sig i tillid til, at myndighederne ikke ville påtale anvendelsen af arealet og overtrædelsen af vilkåret. Der er lagt afgørende vægt på det forhold, at anvendelsen er sket over meget lang tid, at tidligere myndighed på strandbeskyttelsen i perioden fra 1992 til 2007 har behandlet sager om miljøgodkendelse til virksomheden og herunder stillet vilkår om ikke, at opbevare på arealer reguleret af naturbeskyttelsesloven. Selvom der er tale om et standardvilkår, burde fastsættelsen af vilkåret, efter direktoratets vurdering, have skærpet myndighedens opmærksomhed på overtrædelsen.

Efter en samlet vurdering af myndighedsforløbet, det erhvervsmæssige behov for opbevaringen, placeringen af arealet til opbevaring, ringenes begrænsede højde samt det forhold, at opbevaringen alene sker i vinterhalvåret, hvor de rekreative aktiviteter er begrænsede grundet dagens længde, mv. meddeler Kystdirektoratet dispensation til den ansøgte fortsatte vinteropbevaring.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Der er lagt vægt på, at opbevaringen sker på areal i landbrugsmæssig omdrift og kun periodevist.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

8

Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Venlig hilsen

[navn]

Områdechef

Afgørelsen er sendt til:

 Guldborgsund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Det Classenske Fideicommis, [email]  Snaptun Fisk Export, [email]