Kystpraksis Strandbeskyttelse Roskilde Kommune
Dispensation til udvidelse af lagerhal, befæstet areal og omlægning af vej i Roskilde Kommune
Sagen kort
En statslig virksomhed, der står for dekommissionering af de nukleare anlæg på Risø, søgte via en rådgiver om dispensation til at udvide en eksisterende lagerhal for radioaktivt affald mod vest med ca. 140 m² inden for strandbeskyttelseslinjen i Roskilde Kommune. Projektet omfatter også en forplads på ca. 400 m² med terrænafgravning på ca. 70 cm og omlægning af ca. 100 m grusvej. Hallen får samme højde på ca. 8,5 m og samme facader og tag som den eksisterende bygning. Kystdirektoratet gav dispensation og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at området er præget af større bygninger og tekniske anlæg, at hallen ikke eller kun vanskeligt kan udvides mod øst uden for linjen, og at området ikke er tilgængeligt for offentligheden. Det blev stillet som vilkår, at hal og forplads fjernes, når anvendelsen ophører.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Stat
- Zone
- Bygningen er fra
- 2004
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | 8,5 m | 8,5 m | uændret |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Hvis lagerhallen ikke længere anvendes af ansøger, skal den og forpladsen fjernes og arealet retableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne af Dansk Dekommissionering via ansøgningsskema af 30. juni 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til udvidelse af lagerhal, befæstet areal og omlægning af vej inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse].
Der er meddelt accept fra lodsejer, Bygningsstyrelsen, til indhentning af de nødvendige myndighedstilladelser.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til udvidelse af lagerhal, befæstet areal og omlægning af vej, jf. redegørelsen.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Vilkår Såfremt lagerhallen ikke anvendes længere anvendes af Dansk Dekommissionering skal den og forpladsen fjernes og arealet retableres.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Vilkåret har alene gyldighed inden for strandbeskyttelseslinjen.
Redegørelse for sagen
Dansk Dekommissionering ønsker at udvide deres eksisterende lagerhal i vestlig retning. I forbindelse hermed vil strandbeskyttelseslinjen blive overskredet.
Den eksisterende bygning (opført i 2004-06, udvidet i 2011) og et befæstet areal ligger i dag i sin helhed uden for strandbeskyttelseslinjen.
Situationsplan fra ansøgningen, der viser den fremtidige bygning, det befæstede areal og den omlagte vej inden for strandbeskyttelseslinjen (gul skravering).
Bygningen kan ikke eller kun vanskeligt udvides mod øst og holdes uden for strandbeskyttelseslinjen, da byggeriet i så fald vil komme i konflikt med dræn, samt el- og kloakledninger i området. Lagret er endvidere løbende blevet opfyldt fra den østlige ende, så containere transporteres ind og ud af bygningen fra vest.
Udvidelsen vil medføre opførelse af ca. 140 m2 bygning inden for strandbeskyttelseslinjen med en maksimal højde på ca. 8,5 m (svarende til den nuværende bygning).
3
Facader og tag vil være identisk med de nuværende forhold, jf. foto.
Foto af facade mod syd
Foto af gavl mod vest, samt forplads
Det befæstede areal (forpladsen) har et areal på ca. 400 m2, og det belægges med SF-sten.
I forbindelse med byggeri og anlæg af forplads foretages endvidere terrænreguleringer for at bygning og forplads, således at ind/udkørsel kan foregå. I gennemsnit afgraves ca. 70 cm af det nuværende terræn inden belægning foretages.
Da bygning og forplads kommer til at ligge over en eksisterende grusvej forlægges denne på en strækning på ca. 100 m. Vejen etableres i en bredde på ca. 5 m med grusbelægning.
Der er tale om et forventet midlertidigt anlæg, idet nye opgraderede lagerfaciliteter (projekt NOL) forventes færdigbyggede i 2025.
Da udpegningen af nationalpark Skjoldungernes Land følger strandbeskyttelseslinjen i området, ligger projektet inden for nationalparkafgrænsingen.
Ejendommen er beliggende i byzone og omfattet af lokalplan 45.ROS, Roskilde, Risø.
Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (habitatområde nr. 120, fuglebeskyttelsesområde nr. 105), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
4
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende
5 område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det er Kystdirektoratets vurdering at området som helhed er præget af større bygninger og tekniske anlæg med et ophæng i den nukleare forskning der har foregået på Risø-halvøen. Lagerhallen anvendes fortsat til opbevaring af aktivt affald, både fra nedlukning af Risø, men også fra den fortsatte anvendelse af radioaktive kilder i eksempelvis sundhedsvæsnet.
Kystdirektoratet lægger vægt på at bygningen ikke eller kun vanskeligt kan udvides uden for strandbeskyttelseslinjen (mod øst), samt at området i sin helhed ikke er tilgængeligt for offentligheden.
Kystdirektoratet finder efter en samlet konkret vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde hvorfra der kan meddeles dispensation til overskridelse af strandbeskyttelseslinjen.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
6
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Roskilde kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Nationalpark Skjoldungernes land, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02217-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3182.