Kystpraksis Strandbeskyttelse Randers Kommune
Dispensation til udskiftning af vindmølle
Sagen kort
En vindmølleudvikler søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i Randers Kommune til at udskifte en eksisterende vindmølle på 126 meter med en ny mølle på højst 150 meter samt til de nødvendige matrikulære ændringer. Møllen indgår i en vindmøllepark med 46 møller, som er godkendt ved lokalplan. Kystdirektoratet gav dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 2, som giver mulighed for undtagelser, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om vindmøller. Direktoratet lagde vægt på, at møllerne skal opstilles i et fast mønster efter bekendtgørelsens regler, så møllen kun kan flyttes ud af strandbeskyttelseszonen ved at bryde mønsteret. Direktoratet lagde desuden vægt på, at der er tale om udskiftning af en eksisterende mølle, og tilsluttede sig kommunens vurdering af, at Natura 2000-områder og bilag IV-arter ikke er til hinder for projektet.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Virksomhed
- Højde før / efter
- 126 m → 150 m
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 24. november 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at udskifte en vindmølle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Randers Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 2, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Udskiftningen af møllen på ovennævnte ejendom udgør et delement i planen for en vindmøllepark i Randers Kommune. Parken er beskrevet og godkendt ved lokalplan 644 (Vindmøllepark ved Overgaard), og omfatter udskiftning af 30 eksisterende møller og etablering af 16 nye.
Møllerne opsættes i et mønster i overensstemmelse med reglerne herfor i § 2, stk. 4 i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller2.
En af disse møller ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og der søges derfor nu om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til at udskifte møllen. Den eksisterende mølle er 126 meter høj, og der søges om en ny mølle på højst 150 meter.
Der søges desuden om nødvendige matrikulære ændringer for at gøre udskiftningen af møllen mulig.
Figur 1: Den planlagte opstilling af møllerne. Møllen længst mod øst i 6. række fra nord ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Indsat fra lokalplanen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Randers Kommune har foretaget en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Vurderingerne fremgår af lokalplanen, der kan læses på kommunens hjemmeside. Randers Kommune konkluderer, at hensynet til Natura 2000-områder og bilag-
2 Bekendtgørelse nr. 923 af 6. september [postnr by] • [adresse] • [postnr by] 3
IV-arter ikke er en hindring for at gennemføre projektet. Kystdirektoratet tilslutter sig kommunens vurderinger og konklusioner.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 2, at der kan gøres undtagelse fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen.
Kystdirektoratet lægger vægt på, at de 46 vindmøller opstilles i et mønster i overensstemmelse med reglerne herom. Møllen vil kun kunne rykkes ud af strandbeskyttelsen ved at bryde med dette mønster, og dermed med reglerne for opstilling i bekendtgørelsen.
Kystdirektorat lægger desuden vægt på, at der er tale om en udskiftning af en eksisterende mølle, hvorved ændringen i landskabet er mindre, end hvis der var tale om opsætning af en ny mølle.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at udskifte møllen.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
4
Afgørelsen er også sendt til:
Randers Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Randers, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Østjylland v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening Randers, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
5
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
3 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
6
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03778-6 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3178.