Kystpraksis Strandbeskyttelse Aabenraa Kommune
Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til midlertidige arbejdsplads
Sagen kort
Et kommunalt spildevandsselskab søgte i forbindelse med kloakering af ejendomme i Aabenraa om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en spildevandspumpestation, et midlertidigt arbejdsareal på ca. 200 m² med to skurvogne og materialeplads samt udstykning af et areal på ca. 150 m² med pumpestationen. Det synlige anlæg er toppen af pumpebrønden, ca. 1 m over terræn og 1,5 m i diameter, placeret ved en eksisterende busvendeplads i kanten af bebyggelse. Kystdirektoratet gav dispensation, da der er tale om et offentligt infrastrukturanlæg, hvis synlige dele kun vil have begrænset synlighed i landskabet, og da bilag IV-arter ikke påvirkes. Dispensationen blev givet på vilkår om retablering af arbejdsarealet og om, at arealet omkring brønden fremstår græsbevokset. Nedgravning af ledningerne krævede ikke dispensation, når terrænet retableres.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | – | 1 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Arbejdsarealet skal retableres til hidtidig tilstand efter arbejdets afslutning
- Arealet omkring de synlige dele af pumpebrønden forudsættes at fremstå som græsbevokset areal, evt. befæstet med armeringssten
- Arbejdsarealet med skurvogne og materialedepot må kun anvendes i ca. 6 måneder fra arbejdets påbegyndelse
- Dispensationen forudsætter, at der indgås endelig aftale med ejeren af arealet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 7. februar 2020 ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til midlertidige arbejdsplads og skure, etablering af pumpestation samt udstykning af arealet med stationen på del af [matrikel], Norvestlige hjørne af [matrikel], Aabenraa Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til
- etablering af midlertidig arbejdsplads i 6-7 måneder,
- anlæg af pumpestation
- udstykning af areal med pumpestation.
Dispensationen er meddelt på vilkår, at arealet til arbejdsplads retableres til hidtidige tilstand efter arbejdets afslutning. Det forudsættes at arealet omkring de synlige dele af pumpebrønden fremtræder som et græsbevokset areal evt. befæstet med armeringssten.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Redegørelse for sagen
Med udgangspunkt i Aabenraa Kommunes spildevandsplan har Arwos Spildevand
A/S udarbejdet projekt for spildevandskloakering af ejendomme langs [adresse], i Aabenraa. Arealet er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.
Der ansøges om dispensation til en spildevandspumpestation samt etablering af arbejdsareal på ca. 200 m², for opstilling af 2 skurvogne samt materialeplads. Endvidere ønskesmat erhverve arealet hvor spildevandspumpestationen placeres, og der søges om ved udstykning af dette areal på ca. 150 m². Der er endnu ikke indgået af tale med ejer af arealet, men han har accepteret at der er indgivet nærværende dispensationsansøgning, der vedrører hans ejendom.
Pumpestationen opstilles i tilknytning til en eksisterende busvendeplads med skur, der ligger i kanten af bebyggelsen v. [adresse]. Det synlige anlæg er toppen af pumpebrønden, der når ca. 1 m over terræn og har en diameter på 1,5 m. Det er låger i toppen af brønden.
Arbejdsarealet er placerer umiddelbart op til arealet hvor pumpebrønden placeres. Arealet skal være i brug ca. 6 mdr. fra arbejdet påbegyndes og retableret efter brug.
Området for pumpebrønd vist med rød; arbejdsareal placeres bag
Under: Areal der udstykkes – arbejdsareal og placering af pumpebrønd
3
Pumpebrønd
Strandbeskyttelseslinene i området – berørt område angivet med rød
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
4
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Dispensationen forudsætter, at der træffes endelig aftale med ejer af arealet.
Der er tale om et offentligt infrastrukturanlæg for spildevandsbehandling. Det er Kystdirektoratets vurdering, at de synlige dele af anlægget, der placeres i tilknytning til en busvendeplads, kun vil have en begrænset synlighed i landskabet.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til anlæg af pumpebrønd og arbejder på arealet i forbindelse hermed. Der dispenseres endvidere til udmatrikulering af arealet på ca. 150 m² (fastlæggelse af nye skel). Det forudsættes at arealet omkring de synlige dele af pumpebrønden fremtræder som et græsbevokset areal evt. befæstet med armeringssten efter behov.
Der meddeles endvidere dispensation til etablering af arbejdsarealet og midlertidig opstilling af skurvogne og deponering af materialer herpå i en periode af ca. 6 måneder fra arbejdets påbegyndelse. Arealet skal retableres til hidtidig tilstand.
Nedgravning af spildevandsledningerne kræver ikke dispensation, idet det forudsættes, at terræn retableres efter arbejdets afslutning. Synlige anlæg, herunder dæksler mv. i terræn kræver dispensation, hvilket der herved meddeles.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
5
offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
Afgørelsen er sendt til:
Aabenraa Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
6
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00586-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2909.