Kystpraksis Strandbeskyttelse Lolland Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til shelterplads

Afgjort 25. februar 2020  · Journalnummer 18-03116-7  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Lolland Kommune søgte som led i friluftsprojektet Naturlandet Lolland-Falster om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en shelterplads med ét shelter til fire personer og en bålplads på en ø i Nakskov Fjord i Lolland Kommune. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om bl.a. mørke naturfarver og fjernelse af shelteret, hvis det ikke længere indgår i projektet, eller hvis den omgivende bevoksning fjernes. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en mindre, frit tilgængelig facilitet til støtte for friluftslivet i overensstemmelse med praksis efter kystlovens bemærkninger. Direktoratet lagde desuden vægt på, at pladsen placeres op mod eksisterende beplantning i en have, der allerede bruges til fritids- og turismeformål, og i tilknytning til en adgangsvej og et skur, hvor kystlandskabet i forvejen er påvirket. Projektet vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 1,7 m –

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Shelteret skal fjernes, hvis det ikke længere er en del af projektet Naturlandet Lolland-Falster
  • Shelteret skal fjernes, hvis bevoksningen omkring det fjernes
  • Brugen af shelteret må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser
  • Shelteret skal etableres i mørke naturfarver
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse – Dispensation til shelterplads inden for strandbeskyttelseslinjen ifm. projektet Naturlandet Lolland-Falster på ejendommen [matrikel], i Lolland Kommune

Baggrund for ansøgning

Lolland og Guldborgsund Kommuner har i samarbejde med Nordea Fonden udviklet projektet ”Naturlandet Lolland-Falster”, der skal bidrage til udviklingen af Lolland-Falster som én samlet friluftsdestination.

Projektet Naturlandet Lolland-Falster indeholder forskellige aktiviteter såsom etablering af restepladser, udsigtsfaciliteter, shelterpladser, kajakbroer m.m. Lolland og Guldborgsund Kommuner ønsker nogle af disse aktiviteter placeret inden for strandbeskyttelseslinjen. Kommunerne har indsendt separate ansøgninger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen for de enkelte aktiviteter.

Kystdirektoratet modtog ansøgningen om etablering af en shelterplads på den ovenstående matrikel den 19. november 2018.

Kommunerne har oplyst, at shelterpladserne vil kunne bookes via www.bookenshelter.dk.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til en shelterplads som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

  • Shelteret skal fjernes, såfremt det ikke længere er en del af projektet Naturlandet Lolland-Falster.
  • Shelteret skal fjernes, såfremt bevoksningen omkring bliver fjernet.
  • Shelterets brug må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser.
  • Shelteret skal etableres i mørke naturfarver.

Redegørelse for sagen

Der er ansøgt om etablering af en shelterplads på [matrikel] (se fig. 1).

Fig. 1. Ortofoto fra 2019. Den røde prik markerer området, hvor shelterpladsen placeres. Det orange skraverede markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer vejledende matrikelskel.

Den ansøgte shelterplads skal bestå af følgende (se fig. 2):

  • 1 shelter – plads til 1 x 4 personer (se bilag 1)
  • 1 bålplads

3

Fig. 2. Detailkort fra ansøgningen over placeringen af de ansøgte faciliteter.

Ifølge ansøgningen vil den ansøgte shelterplads være åben for offentligheden og målrettet mange forskellige typer af brugere såsom kajakroere, cykellister og vandrere.

Lolland Kommune har udarbejdet en dirftaftale med Vejlø I/S om drift og vedligeholdelse af shelterpladsen.

Det fremgår af ansøgningen, at ”pladsen er et støttepunkt for friluftslivet langs kysten på Lolland-Falster. Den kystnære placering er en væsentlig kvalitet, som understøtter brugernes oplevelse i kystnaturen på land og til vands. Området er en del af Naturpark Nakskov Fjord der består af større sammenhængende landskaber af stor regional betydning. De danske naturparker er en mærkningsordning under Friluftsrådet. Shelterpladsen skal således også fungere som destination for kajakroere, der besøger Naturpark Nakskov Fjord. For kajakroere er der en naturlig grænse for hvor langt kajakker og udstyr kan bæres, så derfor er placeringen fordelagtig.”

Det fremgår yderligere af ansøgningen, at ”shelteret etableres i en have, som bruges til forskellige fritids- og turismeformål, og op mod eksisterende beplantning, som indpasser shelteret i det eksisterende landskab. Arealet består af blanding af græs, mindre træer og buskads. Det er hensigten at denne placering skal tage hensyn til de landskabelige forhold og minimere påvirkningen af kystlandskabet. Vejlø ligger i den nordlige del af Nakskov Fjord. Kystlandskabet tegnes af fjordens ørige landskab og kyststrækning. Øens sydlige kyst har primært karakter af strand eller mark, og den nordlige kyst har karakter af strandeng. Kajakroere har adgang til shelterpladsen via en flydebro eller via sandstrand. Andre besøgende, vandrere og cyklister, har adgang med af privat båd eller med bådfart fra Nakskov.”

4

Området er beliggende ca. 300 m fra Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og Inderfjord (habitatområde nr. 158, fuglebeskyttelsesområde nr. 88 og Ramsarområde nr. 23), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høringen frem til den 15. november 2019, fremgår følgende ændringer:

  • I habitatområde nr. 158 tilføjes naturtypen Hvid klit (2120) og arten Marsvin (1351).
  • I fuglebeskyttelsesområde nr. 88 tilføjes fuglen Rødrygget Tornskade (Y), mens fuglene Havørn (T), Engryle (Y) og Splitterne (Y) fjernes.

Øvrige forhold der er gældende for området:

  • Området er beliggende op til Natur- og vildtreservat, Nakskov Fjord.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

5

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter det oplyste, er der tale om en mindre shelterplads som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at shelterpladsen placeres i et område, hvor der i forvejen er en vis påvirkning af kystlandskabet. Shelterpladsen placeres op mod eksisterende beplantning i en have, der benyttes til forskellige fritids- og turismeformål. Kystdirektoratet har endvidere lagt vægt på, at shelterpladsen placeres på et areal, der er i tilknytning til adgangsvejen til øen samt et skur.

I vurderingen har Kystdirektoratet yderligere lagt på, at der er tale om en shelterplads, der er en del af et større projekt, som skal bidrage til forbedring af friluftsaktiviteterne i Lolland og Guldborgsund Kommuner.

6

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

7

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Lolland Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Lolland, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Lolland, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

8

Bilag 1 – Shelteret

Det ansøgte shelter har følgende dimensioner: B: 3,8 m x L: 4,2 m x H: 1,7 m.

Det fremgår af ansøgningen, at shelteret har plads til fire personer. På shelteret monteres der et mindre skilt med informationer om regler for brug og områdets muligheder.

Materialer og overflader udføres i træ, og shelteret vil i sin helhed fremstå i naturfarver. Shelteret etableres på fundamentsten, således en mindst mulig fundering opnås. Såfremt at shelteret senere skal fjernes, så efterlader en simpel fundering ingen varige spor.

Shelter efter Naturstyrelsens sheltermodel 1.7.

Referencebillede. Shelteret vil fremstå i en mørkere farve, da det behandles med trætjære.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 18-03116-7 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3145.