Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til shelterplads (Blåt Støttepunkt)

Afgjort 9. december 2020  · Journalnummer 20-02988-10  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Nordfyns Kommune søgte som led i det fælleskommunale projekt Blå Støttepunkter om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en shelterplads med ét shelter til to personer og én bålplads på en privat ejendom i Nordfyns Kommune. Et oprindeligt ansøgt toilet blev trukket tilbage, efter at Kystdirektoratet havde varslet afslag. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om bl.a. mørke naturfarver og fjernelse, hvis shelteret ikke længere indgår i projektet, eller hvis den omgivende bevoksning fjernes. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en mindre, offentligt tilgængelig facilitet til støtte for friluftslivet i overensstemmelse med praksis, og at pladsen ligger i et område, der i forvejen er påvirket af bebyggelse. Placeringen i Natura 2000-område nr. 108 vurderedes ikke at medføre væsentlig påvirkning.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Vilkår

  • Shelteret skal fjernes, hvis det ikke længere er en del af de Blå Støttepunkter
  • Shelteret skal fjernes, hvis den tilbageblivende bevoksning efter etableringen fjernes
  • Brugen af shelteret må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser
  • Informationsskiltet skal placeres i tilknytning til shelteret
  • Shelteret skal etableres i mørke naturfarver
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Nordfyns Kommune har den 17. september 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en shelterplads (Blåt Støttepunkt) bestående af ét shelter af typen Skrubben og én bålplads inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Nordfyns Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

  • Shelterne skal fjernes, såfremt de ikke længere er en del af de Blå Støttepunkter.
  • Shelterne skal fjernes, såfremt den tilbageblivende bevoksning efter etableringen af shelterpladsen bliver fjernet.
  • Shelternes brug må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser.
  • Informationsskiltet skal placeres i tilknytning til shelterne.
  • Shelterne skal etableres i mørke naturfarver.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Baggrund for ansøgningen

Den 4. april 2016 indsendte Assens Kommune, på vegne af Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Nyborg og Assens Kommuner, en ansøgning til Kystdirektoratet med henblik på samarbejde og dialog om projektet ”Blå Støttepunkter – Kystnære opholdspladser i Middelfart, Assens, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg Kommuner.”

Projektet er et fælleskommunalt projekt for de nævnte kommuner. Projektet er inspireret af et lignede og allerede gennemført projekt i Det Sydfynske Øhav. Projektets formål er at etablere en række moderne shelterpladser kaldet Blå Støttepunkter langs den ca. 300 km lange kyst fra Assens til Nyborg. Støttepunkterne placeres både på offentlige og private arealer.

Kommunerne har indgået aftaler med de enkelte lodsejere om driften af shelterpladserne, som er offentlige tilgængelig og kan bookes via www.bookenshelter.dk.

I maj 2019 traf Kystdirektoratet afgørelser i de oprindelige ansøgninger fra Nordfyns Kommune. På baggrund af afgørelserne har Nordfyns Kommune efterfølgende ansøgt om etablering af shelterpladser på nye lokaliteter.

Det ansøgte

Nordfyns Kommune har ansøgt om dispensation til etablering af en shelterplads på ovenstående matrikel (se fig. 1).

3

Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer matriklen. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Den ansøgte shelterplads består af (se fig. 2):

  • 1 shelter af typen Skrubben – plads til 2 personer (se bilag 3)
  • 1 bålplads

Nordfyns Kommune ansøgte oprindeligt også om etablering af et toilet på lokaliteten. Kystdirektoratet varslede dog den 27. november 2020 afslag til toilettet, hvorfor Nordfyns Kommune den 30. november meddelte Kystdirektoratet, at toilettet skulle fjernes fra ansøgningen.

Fig. 2. Kort fra ansøgningen over matriklen og angivelse af placeringen af de ansøgte faciliteter. Den grønne markering markerer toilettet, som Nordfyns Kommune efterfølgende har fjernet fra ansøgningen. Den gule firkant markerer shelteret. Den orange prik markerer bålpladsen.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område (nr. 108 Æbelø, havet syd for og Nærå). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 92 og fuglebeskyttelsesområde nr. 76. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 16.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 4.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på placeringen blandt bebyggelse og i en have. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter det oplyste, er der tal om en mindre shelterplads som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at shelterpladsen ønskes placeret i et område, hvor der i forvejen er en vis påvirkning af kystlandskabet i form af bebyggelse.

5

Kystdirektoratet finder på baggrund heraf, at den ansøgte shelterplads med den ønskede placering og udformning er indpasset i området på en måde, så det ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af den ansøgte shelterplads bestående af ét shelter af typen Skrubben og én bålplads.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Tegninger over sheltertypen Skrubben Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Nordfyns Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Tegninger over sheltertypen Skrubben

De grønne stiplede linjer markerer låger, der kan åbnes.

Facadetegninger af shelteret Skrubben.

Facadetegning af shelteret Skrubben med mål.

Facadetegning af shelteret Skrubben med mål.

9

Plantegning af shelteret Skrubben med mål.

Plantegning af shelteret Skrubben med mål.

10

Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 108.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02988-10 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3139.