Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikssund Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til opsætning af redningskrans, informationsskilt og 3 affaldsspande

Afgjort 26. marts 2020  · Journalnummer 20-00637-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Frederikssund Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opsætte en ekstra redningskrans, et A3-informationsskilt og 3 sæsonbestemte affaldsspande ved en Blå Flag-strand ved Kulhuse Havn, fordi affaldskapaciteten i højsæsonen var for lille, og de eksisterende skilte og redningskransen var placeret langt fra, hvor de fleste strandgæster parkerer. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt på vilkår om, at affaldsspandene kun står fra 1. juni til 1. oktober. Direktoratet lagde vægt på, at der efter lovbemærkningerne og praksis kan etableres mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet, at anlæggene er beskedne og ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, at skilt og affaldsspande placeres i tilknytning til eksisterende affaldsspand og parkeringsplads, og at redningskransen forbedrer sikkerheden på den offentlige strand. Natura 2000-området ca. 2 km væk og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetSkilte

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • De 3 affaldsspande må kun være opsat i højsæsonen fra 1. juni og skal fjernes igen senest 1. oktober hvert år
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse - Dispensation til opsætning af redningskrans, informationsskilt og 3 affaldsspande inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Frederikssund Kommune

Ansøgning

Du har pr. mail af 12. februar 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til opsætning af redningskrans, informationsskilt og 3 affaldsspande inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opsætning af redningskrans, informationsskilt og 3 affaldsspande som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 De 3 affaldsspande sættes op i højsæsonen hvert år fra 1. juni og fjernes igen senest den 1. oktober.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Redegørelse for sagen

Det ansøgte område ligger på Kulhuse Havn på [matrikel], inden for strandbeskyttelseslinjen.

Du skriver i ansøgningen:

”I Frederikssund Kommune for enden af [adresse] på [matrikel] i Kulhuse en Blå Flag strand, hvor vi har udfordringer med at der særligt i højsæsonen, ikke er nok affaldskapacitet og affaldet derfor i stedet ender i naturen.

Derfor vil vi gerne søge om dispensation til opsætning af 2-3 affaldsspande mere. Disse havde vi overvejet kunne være flytbare, så de kun er opsat i de måneder hvor der er et behov for mere kapacitet, typisk juni-september og placeret ved parkeringspladsen, hvor gæsterne kommer forbi på vej op til deres bil efter en dag på stranden.

Herudover vil vi gerne have et informationsskilt mere op, for vi har, måtte sande at placeringen af de store informationstravler, desværre ikke er særlig god, i forhold til hvor hovedparten af strand gæsterne parkerer. Som det er lige nu, kommer strandgæsterne ikke forbi de skilte som allerede er placeret. Hvilket ses på kortet der er med sendt, er de placeret i nord, men parkeringspladsen ligger syd hvilket medfører at gæsterne ikke kommer forbi. Det nye skilt vil være et skilt A3, der vil blive sat sammen med den affaldsspand der står lige når man går fra parkeringen og ned af den første sti til stranden.

Det vil indeholde badevandsprofil, oversigtskort for stranden og henvisning til de store informationstavler.

Derudover har vi af pga. sikkerhed et ønske om at opsætte en redningskrans mere på stranden. Fordi den nuværende er placeret i den nordlige ende hvor vores handicap ramme og informationsskilte er og derfor vil vi gerne opsætte en mere nede på den mere sydlige del af strand.”

3

Foto fra ansøgningen, der viser de ønskede placeringer: Gule prikker markerer eksisterende affaldsspande. Røde prik markerer eksisterende infoskilt og redningskrans. Grøn pil markerer nyt infoskilt. Brun prik markerer de 3 nye affaldsspande. Sort ring markerer ny redningskrans.

På [matrikel] ligger et fredet fortidsminde, og hele det ansøgte areal er omfattet af fortidsmindets beskyttelseslinje. Samme område er omfattet er omfattet af en fredning. Det overlades til Slots- og Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet at vurdere disse forhold.

Arealet ligger inden for et område med status af bevaringsværdigt landskab. Det overlades til Frederikssund Kommune som stedlig myndighed at vurdere dette forhold.

Ejendommen er beliggende ca. 2 km fra Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (habitatområde nr. H120 og fuglebeskyttelsesområde nr. F105 og F107), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

4

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og

5 projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 –”kystloven” – at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Informationsskilt:

Det forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der lægges vægt på, at skiltet placeres i tilknytning til allerede eksisterende skraldespand.

Redningskrans:

Det er Kystdirektoratet vurdering at der er tale om et mindre anlæg til offentlighedens brug. Desuden er der lagt særlig vægt på, at det ansøgte har til formål at forbedre sikkerheden på den offentlige strand og at redningskransen er frit tilgængelige for områdets besøgende.

3 Affaldsspande:

Kystdirektoratet finder, at opsætning af 3 affaldsspande i højsæsonen er til støtte for en ren strand og et renere friluftsliv og dermed til fremme af turismen, og vurderes omfattet af ovennævnte praksis. Desuden er der lagt vægt på, at den tilladte placering for affaldsspandene er i tilknytning til p-plads og at de kun er opstillet i højsæsonen.

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

På baggrunden af afstanden til det nærmeste Natura2000 område sammenholdt med projektets mindre størrelse er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke

6

Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvo[..]dt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

7

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Frederikssund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Nordsjælland, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00637-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3112.