Kystpraksis Strandbeskyttelse Kerteminde Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til opsætning af et eller to sheltere ved Boels Bro Havn i Kerteminde Kommune

Afgjort 14. august 2020  · Journalnummer 20-02289-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Kerteminde Kommune søgte som led i det fælleskommunale projekt Blå Støttepunkter om at ændre en tidligere dispensation, så der på samme placering ved Boels Bro Havn inden for strandbeskyttelseslinjen kan opstilles enten ét shelter af typen Stenbideren eller to sheltere af typen Skrubben. Kystdirektoratet gav dispensation, som erstatter den tidligere afgørelse, på vilkår om blandt andet fjernelse, hvis shelterne udgår af projektet eller bevoksningen fjernes, mørke naturfarver og et informationsskilt i tilknytning til shelterne. Direktoratet lagde vægt på, at shelterne er beskedne, frit tilgængelige friluftsfaciliteter i overensstemmelse med praksis, og at de placeres på et areal i tilknytning til havnen, hvor kystlandskabet i forvejen er påvirket. Projektet vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-området Odense Fjord eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Shelterne skal fjernes, hvis de ikke længere er en del af Blå Støttepunkter
  • Shelterne skal fjernes, hvis bevoksningen omkring dem fjernes
  • Brugen af shelterne må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser
  • Informationsskiltet skal placeres i tilknytning til shelterne
  • Shelterne skal etableres i mørke naturfarver
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kerteminde, Nyborg og Assens Kommuner, en ansøgning til Kystdirektoratet med [..] [..] [..]

[..] [..] [..] [..] [..]

I maj 2019 traf Kystdirektoratet afgørelser i de oprindelige ansøgninger fra [..] [..]

Den 4. marts 2020 traf Kystdirektoratet afgørelse vedr. etablering af et shelter på ovennævnte matrikel (j.nr. 20/00763-3). Den 3. juli 2020 fremsendte Kerteminde [..] [..]

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opstilling af enten et shelter af typen Stenbideren eller to sheltere af typen Skrubben.

Denne afgørelse erstatter Kystdirektoratets tidligere afgørelse af 4. marts 2020 (j.nr. 20/00763-3).

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

  • Shelterne skal fjernes, såfremt de ikke længere er en del af de Blå Støttepunkter.
  • Shelterne skal fjernes, såfremt bevoksningen omkring bliver fjernet.
  • Shelterne brug må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser.
  • Informationsskiltet skal placeres i tilknytning til shelterne.
  • Shelterne skal etableres i mørke naturfarver.

Redegørelse for sagen

Det tidligere ansøgte

Det fremgår af Kystdirektoratets afgørelse af 4. marts 2020, at direktoratet meddelte dispensation til et shelter af typen Stenbideren ved Boels Havn på ovenstående matrikel (se fig. 1)

Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer området, hvor Kystdirektoratet tidligere har dispenseret til opstilling af et shelter. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer vejledende matrikelskel.

Den reviderede ansøgning

Det fremgår af den reviderede ansøgning, at der pga. budgettet ønskes mulighed for enten at opsætte et shelter af typen Stenbideren (som dispenseret til i den tidligere afgørelse) eller to sheltere af typen Skrubben. De to sheltertyper kan ses i henholdsvis bilag 1 og 2.

3

Shelteret/shelterne vil have samme placering som i den tidligere afgørelse (se fig. 2). I forbindelse med den tidligere sag blev det oplyst, at shelteret ønskes placeret i en lille lund, hvor det vil syne minimalt fra kysten. I området er der flere bygninger og der vil i perioder være oplag af både foran shelteret. Området er offentligt tilgængeligt og der er adgang til toilet, strøm og vand samt et klubhus. Det blev endvidere oplyst, at området har stor rekreativ værdi, og at der er gode parkeringsmuligheder. Desuden blev det oplyst, at der er god adgang for gående, da den kommende sti ”Munkebostien” vil gå lige forbi.

Fig. 2. Den røde firkant markerer placeringen af shelteret/shelterne.

Ejendommen er beliggende ca. 1,7 km til Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord (habitatområde nr. 94 og fuglebeskyttelsesområde nr. 75), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

4

Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høringen frem til den 15. november 2019, fremgår følgende tilføjelser:

  • I habitatområde nr. 94 naturtypen Ret næringsrige søer søer (3150).
  • I fuglebeskyttelsesområde nr. 75 tilføjes fuglen Rørdrum (Y).

Området er beliggende op til Natur- og vildtreservat Odense Fjord. Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

5

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter det oplyste, er der tale om et-to sheltere som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis. I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at shelteret/shelterne ønskes placeret i et område, hvor der i forvejen er en vis påvirkning af kystlandskabet i form af Boels Bro Havn. Kystdirektoratet har endvidere lagt vægt på, at shelteret/shelterne placeres på et areal, der fremstår som værende i tilknytning til havnen.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

6

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Kerteminde Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]

7

 Danmarks Naturfredningsforening, Kerteminde, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Kerteminde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

8

Bilag 1

Tegninger over sheltertypen Stenbideren, hvor de grønne stiplede linjer markerer låger, der kan åbnes.

Facadetegninger af shelteret Stenbideren.

Facadetegninger af shelteret Stenbideren med mål.

9

Facadetegninger af shelteret Stenbideren med mål.

Plantegning af shelteret Stenbideren med mål.

10

Bilag 2

Tegninger over sheltertypen Skubben, hvor de grønne stiplede linjer markerer låger, der kan åbnes.

Facadetegninger af shelteret Skrubben.

Facadetegning af shelteret Skrubben med mål.

11

Facadetegning af shelteret Skrubben med mål.

Plantegning af shelteret Skrubben med mål.

12

Plantegning af shelteret Skrubben med mål.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02289-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3106.