Kystpraksis Strandbeskyttelse Mariagerfjord Kommune
Dispensation til flytning af træafspærring, tedningspost og skilt samt befæstning af vej- og parkeringsareal i Mariagerfjord Kommune
Sagen kort
Mariagerfjord Kommune søgte via et rådgivende ingeniørfirma om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at flytte en træafspærring, en redningspost og et skilt samt til at befæste et vej- og parkeringsareal med grus ved Als Odde. Formålet var at skabe adgang til et nyt slæbested med bro, som Kystdirektoratet tidligere havde givet tilladelse til efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, og gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en beskeden flytning af tre eksisterende anlæg i et område, der er præget af at være anker- og landingsplads for mindre joller, og at ændringerne ikke vil have nævneværdig betydning for oplevelsen af kystlandskabet. Projektet vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-området væsentligt eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
COWI A/S har på vegne af Mariagerfjord Kommune fremsendt en ansøgning om flytning af træafspærring, redningspost og skilt samt befæstning af et vej- og parkeringsareal inden for strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte matrikel.
De ansøgte forhold er en del af en ansøgning om etablering af slæbested med tilhørende bro ved Als Odde. Kystdirektoratet meddelte den 16. marts 2020 (j.nr. 19/02081-11) tilladelse til etablering af slæbestedet med tilhørende bro efter kystbeskyttelseslovens1 § 16 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 1.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens2 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til flytning af træafspærring, redningspost og skilt samt befæstning af vej- og parkeringsareal som ansøgt.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2019 af lov om kystbeskyttelse 2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Redegørelse for sagen
Det fremgår af ansøgningen, at stedet på ovennævnte matrikel i mange år har været anker- og landingsplads for mindre joller til fiskeri i Mariagerfjord (se fig. 1).
Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer området, hvor de ansøgte forhold flyttes samt vej- og parkeringsarealet befæstes. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer matrikelskel.
I forbindelsen med etableringen af et nyt slæbested med tilhørende bro ønsker Mariagerfjord Kommune at flytte træafspærring, redningspost og skilt samt befæstet et vej- og parkeringsareal. De ansøgte forhold kan ses på fig. 2.
Fig. 2. Oversigtskort fra ansøgningen over de ansøgte ændringer.
Træafspærring, redningspost og skilt ønskes flyttet for at skabe adgang til det nye slæbested. Umiddelbart udfor slæbestedet etableres et befæstet areal således, at slæbestedet forbindes med den eksisterende vej og parkeringsarealet. Belægningen vil bestå af grus.
3
Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. 14, fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Udpegningsgrundlagene for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er under opdatering, og forslag til ændringer har været i høring frem til den 15. november 2019. De nye udpegningsgrundlag er endnu ikke offentliggjort. I ændringsforslaget for habitatområde nr. 14 tilføjes arterne Bæklampret (1096) og Marsvin (1351) samt naturtyperne Flerårig vegetation på stenede strande (1220),
4
Vadegræssamfund (1320) og Ret næringsfattige søer 3130. I ændringsforslaget for fuglebeskyttelsesområdet nr. 15 tilføjes fuglene Natravn (Y), Rødrygget Tornskade (Y) og Rørhøg (Y).
Området, hvor de ansøgte ændringer ønskes, er beliggende ca. 20 m foran kortlagt habitatnatur af typen grå/grøn klit. Området er udpeget som fredet område, Als Odde – reg.nr. 02690.00.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt tilfælde, hvorfor der kan meddelelse dispensation til flytningen af træafspærring, redningspost og skilt samt befæstning af vej- og parkeringsarealet som ansøgt.
5
Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at er er tale om en beskeden flytning af tre eksisterende anlæg i et område, der er præget af at være anker- og landingsplads for mindre joller. Endvidere finder Kystdirektoratet ikke, at flytningen af anlæggene og befæstningen af arealet mellem den eksisterende parkringsplads samt det nye slæbested vil have en nævneværdig betydning for oplevelsen af kystlandskabet.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter
6 anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Mariagerfjord Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Nordjylland, syd-østlige del, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-02201-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3004.