Kystpraksis Strandbeskyttelse Bornholms Regionskommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af nyt afløb af regnvand til grøftekant i Bornholms Regions kommune

Afgjort 7. august 2020  · Journalnummer 20-02078-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et nyt afløb af regnvand fra tagrender til en grøftekant på en privat ejendom i Bornholms Regionskommune. Det eneste synlige anlæg ville være et 100 mm betonrør, der munder ud i grøften, og et dæksel på 50 cm over en sandfangsbrønd på egen grund. Kystdirektoratet gav dispensation til dækslet over sandfanget og udføringen af røret i grøften. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om et minimalt indgreb, og lagde til grund, at nedgravningen af ledningen ikke medfører varige terrænændringer, fordi terrænet retableres. Direktoratet vurderede desuden, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt eller skader bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Privat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabel

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af nyt afløb af regnvand til grøftekant på [matrikel], [adresse], Bornholms Regionskommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til dæksel over sandfang og udføring af rør i grøft.

Kystdirektoratet lægger til grund, at terræn retableres hvor ledningen nedgraves.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ansøgningen vedrører etablering af udledning af regnvand fra tagrender til grøftekant. Det eneste synlige anlæg vil være et 100 mm betonrør som stikker ud i grøften samt et beton- eller jerndæksel på 50 cm over sandfangsbrønden placeret på egen grund.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

3

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet lægger til grund at nedgravning af ledningsanlæg mv. ikke medfører varige terrænændringer og at terræn retableres.

Direktoratet meddeler herefter dispensation til det ansøgte. Der er lagt vægt på, at der er tale om et minimalt indgreb i området.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

4

Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Bornholms Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02078-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2992.