Kystpraksis Strandbeskyttelse Thisted Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af brønd med dæksel inden for strandbeskyttelseslinjen ved Vestervig, i Thisted Kommune.

Afgjort 29. oktober 2020  · Journalnummer 20-01754-7  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Der blev søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en nedgravet brønd med et 60 cm grønt dæksel som led i et projekt, hvor en 400 mm ledning skal aflede overfladevand fra et sommerhusområde i Thisted Kommune til et vandløb for at forhindre oversvømmelse efter kraftig nedbør. Kystdirektoratet vurderede, at nedgravningen af ledningen og det midlertidige gravearbejde ikke kræver dispensation, når terrænet reetableres, men at brønden med dæksel gør. Direktoratet gav dispensation og lagde vægt på, at anlægget kun har en meget begrænset synlig effekt på kystlandskabet, og at det er nødvendigt for at forhindre oversvømmelse. Projektet vurderedes ikke at påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt eller at skade bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Ukendt
Zone
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har søgt dispensation til etablering af brønd med dæksel inden for strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte matrikel.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1 jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

For at forhindre oversvømmelse i sommerhusområdet Kjærgården ønskes der nedgravet en 400 mm ledning til at aflede overfladevand, efter kraftig nedbør, ud i tilhørende vandløb. En del af linjeføringen ansøges nedgravet inden for strandbeskyttelseslinjen. Som en del af projektet etableres to nedgravet brønde. Den ene brønd, med tilhørende 60 cm grønt dæksel, etableres inden for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Figur 1: Den orange skravering viser strandbeskytteleslinjen. De røde punkter viser placeringen af de to brønde m. dæksel, og den røde streg viser linjeføringen.

Som nødvendigt for etableringen af brøndene og linjeføringen graves en smal midlertidig rende, hvorefter terrænet reetableres.

International Naturbeskyttelse

Ejendommen er beliggende ca. 100 m. op til Natura 2000-område nr. 28 (habitatområde nr. 28, fuglebeskyttelsesområde nr. 23 og Ramsarområde nr. 5), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

3

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet lægger til grund, at selve etableringen af ledning med tilhørende brønd ikke medfører blivende terrænændringer, men at det alene omfatter mindre midlertidigt gravearbejde, og at terrænet genetableres. Selve gravearbejdet er under disse forudsætninger ikke dispensationskrævende, hvorimod anlægget af brønd med tilhørende dæksel forudsætter dispensation.

Kystdirektoratet meddeler herefter dispensation til etablering af nedgravet brønd med tilhørende 60 cm grønt dæksel. Der lægges vægt på, at anlægget vil have en meget begrænset synlig effekt på kystlandskabet, og at der er tale om et nødvendigt anlæg til at forhindre oversvømmelse i sommerhusområdet efter kraftig nedbør.

4

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

6

Afgørelsen er sendt til:

 Thisted Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01754-7 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2976.