Kystpraksis Strandbeskyttelse Svendborg Kommune
Dispensation til at anvende hesteomgang til formidling madpakkehus mv i Svendborg Kommune
Sagen kort
Efter et afslag en uge tidligere på at ombygge en gammel hesteomgang (rund driftsbygning med bindingsværk og stråtag) til boliglignende standard søgte ejerne af en landzoneejendom i Svendborg Kommune, ca. 190 m fra kysten i den udvidede strandbeskyttelseszone, om at anvende bygningen til kulturformidling og som madpakkehus med indlagt vand, strøm og et vandskylletoilet, uden ydre bygningsmæssige ændringer. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til lovbemærkningerne om mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og turismen. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en beskeden anvendelsesændring, at bygningen ligger ved en offentligt tilgængelig skovvej på Øhavsstien og bliver frit tilgængelig for besøgende, at der ikke indrettes til boliglignende standard, og at der ikke sker ydre ændringer, så bygningen selv understøtter formidlingen af kulturhistorien. Det ansøgte vurderedes ikke at skade bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 190 m
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 17. september 2020 afslag på ansøgning om dispensation til at ombygge en driftsbygning (hesteomgang) og ændre anvendelsen til formidlingsformål, på ovenstående ejendom. På vegne af ejendommens ejere har du ansøgt om dispensation til at anvende bygningen til kulturformidling, som madpakkehus, mv. uden ydre bygningsmæssige ændringer.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at ændre anvendelse og indrette toilet, vand og strøm, som ansøgt.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen [matrikel] beliggende [adresse] er noteret som beboelsesejendom i landzone. Ejendommen er på 27.650 m2 og beliggende indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje omtrent 190 m fra kysten. På ejendommen er en driftsbygning – ”[..]” - i form af en ”hesteomgang” – en rund bygning, der tidligere har rummet et hestetrukket træk,
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2 til tærskeværk, roeskærer, ol. Bygningen anvendes ikke længere. Bygningen er opført i rødmalet teglsten med bindingsværk og stråtag.
Kystdirektoratet meddelte den 17. september 2020, på baggrund af en ansøgning, afslag til at ombygge bygningen til boliglignende standard og anvende den til formidlingsformål. Ansøger kontaktede herefter direktoratet med en forespørgsel om, hvorvidt bygningen ville kunne anvendes til formidling, hvis der ikke skete væsentlige bygningsmæssige ændringer og bygningens ydre alene blev vedligeholdt.
Kystdirektoratet svarede, at der ville kunne opnås dispensation til en anvendelse til formidling, som madpakkehus eller lignende, på vilkår at bygningen vil være offentligt tilgængelig.
Ansøger har herefter fremsendt ansøgning om at forsyne bygningen med vand og strøm samt etablere et vandskylletoilet i en del af bygningen. Bygningen skal ikke i øvrigt bygges om, og det er planen at den skal anvendes til formidlingsformål (jernalderfund i den nærliggende mose, kulturmiljø Hesselagergård) samt være åben som madpakkehus for besøgende i området. Ansøger bemærker, at Øhavsstien går lige forbi bygningen, hvorfor der vurderes at være et behov for spiseophold, vand, toilet og strøm til telefoner, GPS, mv.
Figur 1, billede af bygningen fra ansøgningen
Ejendommen ejes af [navn], der har givet fuldmagt til ansøgningen.
Ejendommen ligger indenfor fredningen ved Gl. Lundeborg.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden
3 og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at ændre anvendelsen af en eksisterende bygning, der ligger op ad en offentlig tilgængelig skovvej, hvor Øhavsstien går samt forsyne bygningen med toilet, vand og strøm. Bygningen skal fremadrettet anvendes som madpakkehus og til formidlingsformål. Bygningen vil være frit tilgængelig for områdets besøgende.
Kystdirektoratet vurderer, at der tale om en beskeden anvendelsesændring, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der er lagt vægt på, at bygningen alene forsynes med toilet, vand og strøm uden at der sker indretning til boliglignende standard samt at der ikke sker ydre, bygningsmæssige ændringer. Herved vil selve bygningen understøtte formidlingen af kulturhistorien i området i form af hesteomgangen.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
4
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Venlig hilsen
[navn]
Områdechef
5
Afgørelsen er sendt til:
Svendborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Svendborg Museum, [email] Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn v/ [navn], [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Kulturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, [email] Svendborg Museum [email]; Fredningsnævnet for Fyn, [email]
[email]; [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03046-2 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2946.