Kystpraksis Strandbeskyttelse Nyborg Kommune
Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til mindre ændringer af privat fælledvej for brandkøretøjer
Sagen kort
En landinspektør søgte på vegne af ejeren om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i Nyborg Kommune til at ændre en privat fællesvej ved en nyopført bebyggelse, så vejen opfylder brandmyndighedernes krav til brand- og redningsvej. Projektet omfattede en udvidelse af den eksisterende sti fra 2,8 til 3,0 m med samme belægning samt etablering af en vendeplads og tre udstigningsområder for brandkøretøjer med græsarmeringssten. Kystdirektoratet havde tidligere givet dispensation til fastlæggelse af skel og udlæg af stien. Direktoratet gav dispensation som ansøgt, da anlæggene kun har begrænset eller ingen reel indflydelse på kystlandskabet. Det lagde vægt på, at udvidelsen kun er 20 cm, at græsarmeringsstenene med tiden vil fremstå som de tilstødende græsarealer, og at anlæggene er begrundet i brandsikkerhed. Direktoratet vurderede desuden, at bilag IV-arter ikke påvirkes.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 23. april 2020 dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til fastlæggelse af nye skel og udlæg af privat fælles sti i forbindelse med opførelse af ny beboelser på ejendommen [matrikel], [adresse], Nyborg Kommune.
Der ansøges nu om at gennemføre følgende arbejder ved og i tilslutning til stien:
- Etablering af vendeplads ifm brandredningsvej. Vendeplads etableres med græsarmeringssten.
- Etablering af udstigningsområder for brandredningskøretøj. Udstigningsom- råder etableres med græsarmeringssten.
- Udvidelse af eksisterende sti til en bredde på 3,0 m (nuværende bredde 2,8 m) da denne skal tjene som brandvej. Udvidelsen sker som eksisterende belægning/ græsarmeringssten.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at udvide privat fællesvej inden for strandbeskyttelseslinjen til en bredde af 3 m med eksisterende belægning samt at befæste arealer med græsarmeringssten med henblik på at etablere nødvendige vendepladser og udstigningsområder for brandkøretøjer som ansøgt ved en nyopført bebyggelse.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Ved tilsyn forinden ibrugtagningstilladelse til nybyggeri er det konstateret, at en udlagt privat fællesvej ikke opfylder de fastsatte krav til brand- og redningsvej. Dele af stien er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, der stort set er placeret i stiens tracé.
Inden for det strandbeskyttede område skal der således ske følgende ændringer af stien for at den opfylder brandmyndighedernes krav:
1: Etablering af en vendeplads ifm brandregningsvej. Vendepladsen etableres med græsarmeringssten. 2: Etablering af 3 udstigningsområder for brandredningskøretøj. Udstignings- områder etableres med græsarmeringssten. Hvert udstigningsområde etableres med græsarmeringssten på begge sider af stien i en bredde på 1,5 m og en længde på 12 m. 3: Udvidelse af eksisterende sti til en bredde på 3,0 m (nuværende bredde 2,8 m) da denne skal tjene som brandvej. Udvidelsen sker som eksisterende belægning/ græsarmeringssten.
Oversigt over ansøgte arbejder. Stitrace markeret med røde linjer (optrukket og stiplet) udvides 20 cm med fast belægning. Arealer uden for stien befæstes med græsarmeringssten (vendeplads, udstigningsområder). Dispensationen vedrører anlæg i området ovenfor blåstiplet linje, der er omfattet af strandbeskyttelse.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
3
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at de ansøget anlæg kun har begrænset eller ingen reel indflydelse på kystlandskabet. Udvidelen af den eksisterende befæstede sti er således begrænset til 20 cm, og vendeplads og udstigningsområderne etableres med græsarmeringssten, som over relativ kort tid må antages at falde i et med og fremtræde som de tilstødende græsarealer. Hertil kommer, at der er tale om anlæg, der er begrundet i brandsikkerhedsmæssige forhold.
Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering af det ansøgte, at der ikke er forhold, som taler imod, og meddeler herefter dispensation som ansøgt.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
4
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
Afgørelsen er sendt til:
Nyborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Nyborg, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Nyborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02915-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2910.