Kystpraksis Strandbeskyttelse Lolland Kommune
Afslag på dispensation til genopførelse af ny helårsbolig i Lolland Kommune
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at genopføre en nedrevet helårsbolig i 1½ plan i den udvidede strandbeskyttelseszone i Lolland Kommune. Den nye bolig skulle placeres ca. 10 m mod vest og have et boligareal på 205 m² mod tidligere 92 m², en sammenbygget carport, et skur samt overdækkede terrasser på 45 m² i begge plan. Kystdirektoratet fandt, at placeringen og boligarealet kunne godkendes efter praksis om helårshuse op til 250 m² i zonen mellem 100 og 300 m. Direktoratet gav alligevel afslag, fordi de overdækkede terrasser i begge plan i så høj grad oversteg de tidligere overdækkede arealer på 15 m² pr. plan, at der ikke kunne dispenseres til dem. Direktoratet henviste til, at en fornyet ansøgning skal reducere terrassearealerne, og at boligens ydre kun forelå i skitseform.
Afslag, fordi de overdækkede terrasser på 45 m² pr. plan langt oversteg de tidligere på 15 m².
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 92 m² | 205 m² | +113 m² (+123 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til genopførsel af ny helårsbolig på [matrikel], [adresse], Lolland Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af den ny bebyggelse som ansøgt.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.
Redegørelse for sagen
Ejendommen var indtil for nylig bebygget med en ældre helårsbeboelse i 1½-plan med et grundareal på 52 m² og 1. sal på 40 m² - i alt 92 m² beboelse og herudover ca. 15 m² overdækket terrasse i begge plan. Boligen var sammenbygget med et ælder udhus på ca. 25 m² (ej opført i BBR) og herudover en carport på 25 m². Bebyggelsen blev nedrevet efter fremsendelse af ansøgningen.
Der ansøges om opførelse af en ny bolig med en forskudt placering mod vest (ca. 10 m) så den ny placere med rimelig afstand til vej og skel.
Boligen ønskes opført i 1½-plan med et grundareal på 126 m², en 1. sal på 79 m² og i begge plan overdækkede terrassearealer på 45 m². Endvidere ansøges om en carport på 52 m² sammenbygget med ejendommen og et 10 m² skur.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Ny bolig – med overdækkede terrassearealer i begge plan
Ændret placering af boligen
3
Nedrevet bebyggelse med overdækkede terrasse/altan i begge plan
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
4
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen – dvs. i området mellem den oprindelige 100 m linje og den udvidede 300 m linje. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
For arealer i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m) fremgår det af bemærkningerne til "kystloven" (lov nr. 439 af 1. juni 1994), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse. Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:
"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning."
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus
Da boligen i nærværende sag opfylder ovennævnte betingelser, kan der gives dispensation til den ansøgte udvidelse af boligen op til 250 m².
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses- lovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt hus, forudsat den eksisteren- de bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil. Det ansøgte opføres i tidsmæssig kontinuitet med den fjernende bolig, hvorfor det betragtes som genopførelse.
Kystdirektoratet finder den ansøgte placering vil kunne godkendes, da der ikke er landskabelige forhold der taler imod. Det ansøgte beboelsesareal på 205 m² med carport og skur ligger inden for hvad der vil kunne dispenseres til. Carporten på 55 m² erstatter således den eksisterende carport på 25 m² samt udhus på 25 m² og 5 m² fragår af muligt boligareal.
5
Derimod finder direktoratet at de overdækkede terrassearealer i stueplan og på 1. sal - hver på 45 m² – overstiger de eksisterende overdækkede arealer, der hver er på 15 m² i en sådan grad, at der ikke vil kunne dispenseres hertil.
Kystdirektoratet har på det foreliggende grundlag hvor boligens yder alene foreligger i skitseform ikke mulighed for at vurdere den præcise udformning nærmere. Hertil kommer, at boligens ydre må tilpasses ved en reduktion af de overdækkede terrassearealer ved en fornyet ansøgning.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til det ansøgte.
Kystdirektoratet har ikke med denne afgørelse foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter
6 anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
Afgørelsen er sendt til:
Lolland Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Lolland, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Lolland, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00968-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2859.