Afslag på dispensation til etablering af fritstående solcelleanlæg på stativ, Svendborg Kommune

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af fritstående solcelleanlæg på stativ på [matrikel], [adresse], Svendborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af et fritstående solcelleanlæg som ansøgt.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en mindre landbrugsejendom beliggende direkte ud mod havet inden for strandbeskyttelses- og skovbyggelinjen.

Ansøger ønsker at etablere solceller, men da bebyggelsen er stråtækt kan der ikke opsættes solceller på taget. Der ansøges derfor om at etablere et fritstående anlæg lidt syd for bebyggelsen op mod en bevoksning, der afgrænser en køkkenhave.

I ansøgningen anføres:

Vi ønsker at etablere et mindre solcelleanlæg til supplement af strømforsyningen til bl.a. vores jordvarmeanlæg og til vores kommende elbil. Vi ønsker at være så energi-selvforsynende og klimavenlige som muligt.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Vi bor i et stråtækt bindingsværkhus fra ca. 1840, og vil derfor ikke placere solceller på taget. I vores køkkenhave vil der kunne opstilles et mindre solcelle- anlæg (længde ca. 14 m, bredde ca. 2,5 m, højde ca. 1,5 m, 14 paneler) som vil kunne opnå fuld solindstråling, men samtidig være afskærmet mod at blive set fra vandet af vores ahornhegn omkring køkkenhaven.

Vores samlede udhusareal kommer ikke til at overstige 50 m2, selvom solcelle- anlægget medregnes. Svendborg kommune har givet en foreløbig tilkendegivelse af, at de vil tillade anlægget.

Placering af anlæg

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

3

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgnin- ger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen.

Natur- og Miljøklagenævnet var derfor i klagesager mere tilbageholdende med at meddele dispensation til fritstående solenergianlæg inden for strandbeskyttelses- linjen i forhold til f.eks. solenergianlæg, som etableres direkte på eksisterende tagflader.

Der blev herved lagt vægt på, at set i forhold til landets samlede areal, er de arealer der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen relativt begrænsede. Ligeledes ligger kun er en ganske lille del af landets helårsboliger indenfor strandbeskyt- telseslinjen. En forholdsvis restriktiv praksis overfor f.eks. fritstående solfanger- anlæg vil således ikke have nogen afgørende negativ betydning for bestræbelserne på at forøge antallet af vedvarende energianlæg i landet.

Direktoratet finder endvidere, at den tidligere praksis er opretholdt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, der eksempelvis anfører i en afgørelse af 20. marts 2020 om afslag på lovliggørende dispensation i sag om etablering af fritstående solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen i Frederikssund Kommune (j.nr. 20/00576):

4

Miljø- og Fødevareklagenævnet er derfor mere tilbageholdende med at meddele dispensation til fritstående solenergianlæg inden for strandbeskyttelseslinjen i forhold til f.eks. solenergianlæg, som etableres direkte på eksisterende tagflader. Der er i den konkrete sag tale om et fritstående solcelleanlæg bestående af et halvtag med to rækker solcellepaneler, der udgør ca. 20 m² af halvtagets samlede areal på ca. 30 m². Anlægget er placeret ca. 85 m fra kysten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer ud fra de foreliggende oplysninger om solcellepanelernes størrelse og placering, samt luftfotos af ejendommen, at der er tale om et markant anlæg. Dette gør sig også gældende, selv om det måtte blive omsluttet af slyngplanter.

Under disse omstændigheder finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at ønsket om at etablere et alternativt energiforsyningsanlæg ikke er så tungtvejende, at det kan tilsidesætte hensynet til beskyttelsen af de værdier, strandbeskyttelses- linjen har til formål at varetage. Nævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering, hvorefter der ikke kan meddeles dispensation til det ansøgte solcelleanlæg. Nævnet har desuden lagt vægt på, at en lovliggørende dispensation ville kunne få præcedensskabende virkning i strid med bestemmelsens formål.

Det forhold, at anlægget ikke kan ses fra kysten, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat, idet strandbeskyttelseslinjen også tilsigter at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber. Det kan ligeledes ikke ændre på resultatet, at ejendommen ligger isoleret og ikke har anden adgang til vedvarende energi på nuværende tidspunkt.

Kystdirektoratet finder ikke, at der i den foreliggende ansøgning er særlige forhold som kan begrunde en dispensation til at etablere anlægget som ansøgt. At anlægget placeres diskret og ikke er synligt fra offentlig vej eller umiddelbart fra stranden, er ikke et særligt forhold, som kan begrunde fravigelse af praksis.

Ønsket om at være selvforsynende med energi kan ligeledes ikke tilsidesætte hensynet til kystlandskabet. Hertil kommer, at en dispensation til et fritstående anlæg vil have en uønsket præcedens i andre tilsvarende sager.

Kystdirektoratet meddeler således efter en samlet vurdering af sagen afslag på ansøgning om opstilling af solcelleanlægget som ansøgt.

Kystdirektoratet har ikke med denne afgørelse foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen

5 udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

6

Afgørelsen er sendt til:

 Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Svendborg Museum, [email]  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn,  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]