Kystpraksis Strandbeskyttelse Morsø Kommune
Afslag på dispensation til arealoverførsel i Morsø Kommune
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus, en nedlagt landbrugsejendom uden for men grænsende op til strandbeskyttelseslinjen i Morsø Kommune, søgte om dispensation til at få overført et jordbrugsareal på ca. 1,35 ha fra en naboejendom, der er landbrugsejendom. Arealet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og strækker sig næsten ned til kysten. Ansøger ønskede at holde heste på arealet og få lettere adgang mod fjorden. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet lagde vægt på, at sommerhuset ville få sit tilliggende væsentligt udvidet, og at skelændringen med stor sandsynlighed ville kunne medføre uønskede tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Desuden fandt direktoratet, at arealoverførslen ikke forbedrede arronderingen af den afgivende landbrugsejendom, og at der ikke forelå et særligt tilfælde.
Afslag, fordi arealoverførslen ville udvide sommerhusets grund væsentligt og kunne give uønskede tilstandsændringer ved kysten.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til fastlæggelse af nyt skel i forbindelse med arealoverførsel fra [matrikel], til [matrikel], Ejerslevv By, Ejerslev, [adresse], Morsø Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til arealoverførslen som ansøgt.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.
Redegørelse for sagen
Der ansøges om overførsel fra en landbrugsejendom af et jordbrugsareal på ca. 1,35 ha, beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen til et sommerhus - en nedlagt landbrugsejendom - der ligger udenfor, men grænsende op til strandbe- skyttelseslinjen. Arealet, der ønskes overført ligger i direkte tilknytning til sommerhuset og strækker sig næsten ned til kysten.
I ansøgningen anføres:
Med dette ansøges om tilladelse til fastlæggelse af nyt skel iht. NBL § 15 stk. 1, i forbindelse med arealoverførsel af delnr. 2 af [matrikel] til [matrikel].
Arealoverførslen er fra en landbrugsejendom til sommerhus, og sker med henblik på et ønske om erhvervelse af jord for sommerhuset samt forbedret arrondering for landbrugsejendommen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Arealet har tilhørt [..] indtil 1979 og ønskes tilbagekøbt, da jeg ønsker mulighed holde et par heste som kan græsse her. Mesteparten af jordstykket forventes dog forpagtet tilbage til [..], hvor ejeren pt har kapitalbehov.
Jeg ønsker lettere adgang mod fjorden, uden dog at få direkte adgang til fjorden.
Ansøgt arealoverførsel
Strandbeskyttelseslinjen forløb
3
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Den ansøgte arealoverførsel medfører flytning af skel inden for strandbeskyt- telseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning og arealoverførsel som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger.
Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv – evt. efter ejerskifte – vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.
Der er i sagen tale om flytning af et eksisterende skel således at et sommerhus beboelse får udvidet sit tilliggende væsentligt. Der er Kystdirektoratets vurdering, at ændringen af skellet med stor sandsynlighed vil kunne medføre uønskede tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet finder endvidere ikke, at der ved arealoverførslen sker en forbedring af arronderingen af landbrugsejendommen, der afgiver arealet.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke foreligger et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation til flytning af skellet mellem ejendommene som
4 ansøgt, hvorfor der hermed meddeles afslag på det ansøgte.
At den modtagne ejendom ønsker lettere adgang til fjorden – uden at der etableres en ejendom med direkte adgang til havet – kan ikke føre til andet resultat.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
5
Afgørelsen er sendt til:
Morsø Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02984-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2854.