Kystpraksis Strandbeskyttelse Aabenraa Kommune
Afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til pausebænk for cyklister, Aabenraa Kommune
Sagen kort
En turismeforening for de sønderjyske kommuner søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille en pausebænk for cykelturister i Aabenraa Kommune på en plads på ca. 15 m² med fast underlag. Bænken var udstyret med informationsskærm og ladepunkter og havde en ca. 3 m høj, markant bøjle med et solcellepanel. Kystdirektoratet gav afslag, fordi den næsten 3 m høje opbygning ikke kunne anses for et beskedent anlæg til støtte for friluftslivet og ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet unødigt. Direktoratet vurderede desuden, at den forventede energibesparelse var yderst begrænset og ikke kunne begrunde konstruktionen. Direktoratet tilkendegav, at der kunne forventes dispensation til en bænk uden solcelleholderen på samme sted.
Afslag, fordi den næsten 3 m høje bøjle med solcellepanel ikke er et beskedent anlæg og påvirker kystlandskabet unødigt.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Forening
- Synlighed
- Synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til pausebænk for cyklister på [matrikel], [adresse], Aabenraa Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af pausebænk som ansøgt.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. afsnittet herom sidst i afgørelsen.
Redegørelse for sagen
Destination Sønderjylland der dækker området Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommuner har ønske om at hæve kvaliteten af infrastrukturen med fokus på cykelturismens behov og ønsker.
En af tiltagene er opsætning af pausesteder, som er cykelvenlige rastepladser, i nærheden af de største cykelruter i området.
Pausestederne fungerer som en bænk, hvor cykelturisterne kan holde en pause og samtidig oplade elektronisk udstyr samt søge informationer via infoplatformen. Pausestedet, er selvforsynende med energi, idet det anvender solenergi fra et panel monteret øverst på en ca. 3 m høj og markant ”bøjle” placeret i bænkens forlængelse.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Der ønskes en plads på ca. 15 m2, med fast underlag, der giver et stabilt underlag til pausebænken. Pausebænken måler L: 2476 mm x B: 845 mm x H: 2857,8 mm,
Bænken placeres ved rød markeringtil højre for vejskilt
Bænk med holder til solcellepanel
3
Placering ved blå markering
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
4
Der er søgt om dispensation til at etablere et støttepunkt til cyklister, der er frit tilgængelige for områdets besøgende.
Kystdirektoratet vurderer, at der ikke tale om et beskedent anlæg når der henses til den næsten 3 m høje opbygning i tilknytning af bænken, hvis formål – ud over en signalværdi - alene er at bære solceller, som skal forsyne med strøm til informa- tionsskærmen samt ladepunkter til mobiltelefoner. Kystdirektoratet finder, at denne opbygning vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet unødigt, samt at den forventede energibesparelse må antages at være yderste begrænset, hvorfor dette forhold ikke synes at kunne begrunde den markante konstruktion.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund efter en samlet afvejning af det ansøgte afslag.
At bænken ønske placeret ved et markant vejskilt ændrer ikke herved.
Direktoratet skal tilkendegive, at der vil kunne forventes dispensation til en bænk på den pågældende lokalitet uden ”solcelleholderen”.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det
5 koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent / Kystzoneforvaltningen [email]
Afgørelsen er sendt til:
Aabenraa Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02315 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2850.