Kystpraksis Søterritoriet Hjørring Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til vandindtag til Norsøens Forskerpark - Hirtshals

Afgjort 20. januar 2021  · Journalnummer 20-05055-1  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En forskerpark i Hirtshals i Hjørring Kommune søgte om tilladelse til at udvide sit eksisterende vandindtag med to nye nedgravede drænrør (ø315) på søterritoriet. Rørene er 200 m lange og graves ned i kote -3,5 til -2,5, og arbejdsområdet inddæmmes midlertidigt med en sandvold under et anlægsarbejde på 4-5 dage ved lavvande. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår om bl.a., at vandindtagene ikke må være blotlagte, og at sandvolden skal bestå af rene materialer og fjernes efter arbejdet. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en udvidelse af et eksisterende anlæg i samme område, at rørene nedlægges i en passende dybde og ikke forringer den eksisterende anvendelse af stranden, og at der ikke er væsentlige naturhensyn imod. Projektet ligger ca. 800-1200 m fra nærmeste Natura 2000-område, og på grund af det begrænsede omfang og placeringen uden for havnemolen blev der ikke krævet en konsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Vandindtagene må ikke være blotlagte; i så fald skal de fjernes eller genplaceres i den tilladte dybde
  • Sandvolden, der midlertidigt inddæmmer arbejdsområdet, skal bestå af rene materialer og fjernes efter nedlægning af drænrørene
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have tilsendt en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget, og tilladelsen må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes, eller vilkårene ikke overholdes; området skal da så vidt muligt reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Nordsøen Forskerpark

Att. [navn]

[adresse]

Pr. mail: [email]

Kystdirektoratet

J.nr. 20/05055-1

Ref. [navn]

20-01-[postnr by] til vandindtag til Norsøens Forskerpark - Hirtshals

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at udvidelse ved nyetablering af vandindtag til Norsøens Forskerpark i Hirtshals, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Lovgrundlag

Etablering af nedgravede vandindtag på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 3. Vandindtagene må ikke være blo[..]gte.
  • 4. Sandvolden der midlertidigt indæmmer arbejdsområdet skal bestå af rene materialer og skal fjernes efter nedlægning af drænrør.
  • 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder

2 tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.

  • 6. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt det er udvidelse af eksisterende anlæg, som er i samme område. Til trods for, at der også pågår anden aktivitet på strandarealet, så vurderes

3 vandindtagene ikke, at forringe eksisterende anvendelse. Det vurderes, at vandindtagene nedlægges i en tilpas respekterende dybde. Der stilles dog vilkår om, at vandindtag ikke må være blo[..]gte, og i det tilfælde skal de fjernes eller genplaceres i den tilladte dybde. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 800 m til 1200 m fra nærmeste Natura 2000- områder, og hverken anlægsarbejdet eller driften vurderes indledningsvist at få betydning for Natura-2000 område. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høringssvar og egen vurdering. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering uden for havnemolen, samt at der ikke sker ændringer som følge af driften.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af to nye drænrør (ø315) i en længde på 200 meter og nedgravet i kote -3,5 til -2,5. Det forventes at anlægsarbejdet kan gennemføres på en 4-5 dage, hvor der er lavvande. Der inddæmmes med sandvold i etableringsfasen. Anlægget etableres ud for ud for [matrikel].

4

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard, Hjørring Kommune, Kystdirektoratet (anlægsafdelingen), Hirtshals Havn, samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Hjørring Kommune skrev den 10. november 2020 følgende:

”Hjørring Kommune finder ikke at projektet kan have indvirkning på hverken miljø, natur eller arter. Hjørring Kommune har i øvrigt ingen bemærkninger til projektet og anbefaler at tilladelse meddeles”.

Miljøstyrelsen skrev den 16. november 2020 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om vandindtag til Norsøens Forskerpark - Hirtshals, og har ingen bemærkninger til det ansøgte projekt”.

Søfartsstyrelsen skrev den 5. november 2020 bl.a. følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til projektet.”.

Hirtshals Havn skrev den 23. oktober 2020 følgende:

”Hirtshals Havn har ingen bemærkninger til ansøgningen”.

5

Vedrørende eventuelle påvirkninger af miljøet har vi ingen bemærkninger.

Nordjyllands Kystmuseum skrev den 4. november 2020 følgende:

”Kystmuseet har modtaget materialet vedr. ovennævnte sag, og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Vi har ingen bemærkninger til det påtænkte arbejde. Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal museet kontaktes ifølge Museumsloven §29h. Museumsloven § 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af § 29 g, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28, og arbejdet skal standses. Stk. 2. Kulturministeren beslutter inden 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse. En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet. Stk. 3. Udgiften til undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten”.

Kystdirektoratet (anlægsafdelingen) skrev den 22. oktober 2020 følgende:

”KDI, Kystbeskyttelse, Drift og Anlæg har tilladelse til indvinding af sand både fra stranden og havstokken på strækningen, hvor der ønskes anlagt dræn med tilhørende pumpe eller bundtank. I denne forbindelse ønsker KDI, kystbeskyttelse, drift og anlæg, at der fortsat skal være fri passage langs stranden så det er muligt fortsat at køre med entreprenørmateriel (dumpere og gummiged) i samme omfang som det er muligt i dag også efter anlægget er etableret. Desuden skal det sikres at de udlagte dræn kan holde til en påvirkning af kørsel med entreprenørmateriel (dumpere og gummiged) i kote 0, DVR90 på stranden hen over drænet uden der skal udlægges køreplader”.

  • Alle bemærkninger blev den i partshøring og følgende bemærkning blev modtaget: ”Eftersom de nye drænrør graves ned mellem kote -2,5 til kote -3,5 i et område, hvor der på nuværende tidspunkt ligger drænrør imellem kote -1,45 til kote -2,0. Så mener Nordsøen Forskerpark ikke, at KDI, kystbeskyttelse, Drift og Anlæg skal tages yderligere hensyn til disse nye drænrør under indvinding af sand fra stranden og havstokken”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

6

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

7

  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Hjørring Kommune, Kystdirektoratet (anlægsafdelingen), Hirtshals Havn, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05055-1 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2684.