Kystpraksis Søterritoriet Thisted Kommune
Tilladelse til mindre konstruktive anlægsændringer - Søbadet - Thisted Kommune
Sagen kort
Thisted Kommune søgte via en rådgiver om et tillæg til en tidligere tilladelse fra april 2021 til renovering og nyanlæg ved et søbad i Thisted. Tillægget omfatter gravning til kote -1,5 m ved en fremskudt rampe med genplacering af op til 70 m³ sediment nær graveområdet, en handicapvenlig adgangsrampe til en lille sandstrand og nedgange i stenskråningen. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a på vilkår om bl.a., at sedimentet genplaceres i et tyndt lag højst 35 m fra graveområdet. Direktoratet lagde vægt på, at det er naturligt at grave ved badeanlæg for at forbedre vanddybden, og at der er tale om et eksisterende og bredt benyttet anlæg, der moderniseres. Direktoratet vurderede desuden, at hverken en konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM) var nødvendig.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Havnebad og badeanlægTrappe, rampe eller slæbestedUddybning eller bypass
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
- Ingen udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne uden Kystdirektoratets tilladelse
- Opgravet sediment genplaceres i et tyndt lag tæt på graveområdet og højst 35 m derfra
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen underrettes ved afslutning, og der sendes færdigmelding med anlæggets endelige position
- Tilladelsen til tillægget bortfalder, hvis arbejdet ikke er afsluttet inden 6 år; afgørelsen efter miljøvurderingsloven bortfalder efter 3 år uden udnyttelse
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da retableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Thisted Kommune modtog den 14. april 2021 tilladelse til renoveringsprojekt med nyanlæg for Søbadet i Thisted. Efterfølgende er der indsendt tillægsansøgning om [..] [..]
Kystdirektoratet vurderede i forbindelse med tillægsansøgningen, at der skulle [..] [..] [..]
I projektet renoveres den eksisterende stenglacis langs hele Søbadet ved etablering [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Lovgrundlag
Gravning og etablering af opfyld og visse anlæg, såsom ramper, på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
2
Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer). Det samlede ansøgte projekt, herunder ændringer i tillægsansøgningen, er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k og l. Tilladelsen gives på følgende fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Tilladelsen er givet på følgende vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Det opgravede sediment kan genplaceres på søterritoriet i et tyndt lag tæt på graveområdet og ikke i længere afstand end 35 meter fra graveområdet
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Tilladelsen jf. det ansøgte i tillægsansøgningen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 6 år fra udstedelsen af denne tilladelse, dog bortfalder afgørelsen efter miljøvurderingsloven, hvis tilladelsen ikke er udnyttet inden 3 år eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen til øvrige dele af det ansøgte følger projektets tilladelse af 14. april 2021.
- 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.
3
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet vurderer, at det er naturligt at der ved badeanlæg kan ske en gravning for at forbedre vanddybde til at understøtte anvendelsen. Der lægges i denne afgørelse vægt på, at der er tale om et anlæg, som har bred benyttelse og som samtidig også er eksisterende anlæg, som undergår en renovering, hvorved anlægget i sit hele moderniseres.
Jf. kystbeskyttelsesloven kan der i forbindelse med tilladelse stilles vilkår, og Kystdirektoratet har vurderet, at det opgravede sediment grundet renhed skal genplaceres umiddelbart ud for graveområdet eller ikke i en større afstand end 35 meter. Der lægges med denne vurdering vægt på, at genplaceringen sker i et tyndt lag, samt at genplaceringen fastholder sedimentet i vandområdet.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
4
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- område, som er mere end 9 km fra projektområdet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af indkomne høringssvar og egne vurderinger ud fra viden om området. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang af renovering og nyanlæg, samt placering.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at der i forbindelse med opfyld anvendes rene materialer, samt at benyttet træ er certificeret og der desuden benyttes almindlige sten- og betonmaterialer. For den oprindelige tilladelse var der udarbejdet en screening for hele projektet, som ansøgt forud for denne tilladelse. Tillægsansøgningen medfører, at det samlede projekt screenes på ny, og tilføjelserne jf. tillægget medtages i en ny screening. Se screening i bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
5
Projektbeskrivelse
Denne tilladelse omfatter tilladelse til gravning til kote -1,5 m ved den fremskudte rampe til vandet, samt genplacering af op mod 70 m3 sediment nær graveområde og i badeområdet.
Af andre mindre forhold etableres handicaprampe til strand og nedgange stenskråningen.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog tillægsansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Thisted Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. ”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har efter høring af underliggende myndigheder ingen bemærkninger til høringen vedrørende tillægsansøgning til Søbadet - [adresse] - Thisted Kommune.”
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte tillægsmateriale vedr. Tillægsansøgning til Søbadet (…) og har følgende bemærkninger:
Erhvervs havteam:
Miljøstyrelsen bemærker i fremsendte materiale at der skal ske ”en beskeden gravning og lokal genplacering ved opgravningsområdet”. Det fremgår ikke tydeligt, hvilken mængde havbundsmateriale der ønskes opgravet. Ligeledes er det uklart om den lokale genplacering der refereres til, er stranden nord/øst for Søbadet eller om der refereres til en anden lokal genplacering. I henhold til genplaceringen, skal der tages hensyn til §3 BEK nr. 516 af 23/04/2020 om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale der angiver hierarkiet over genplacering af havbundsmaterialer.
Til Kystdirektoratets orientering har Miljøstyrelsen endnu ikke modtaget en ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer for det pågældende projekt. Ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer kan ske via Miljøstyrelsens hjemmeside på følgende link https://mst.dk/erhverv/klapning/ansoegning-om- genplacering-af-havbundsmaterialer/
I forhold til det konkrete projekt vurderer Miljøstyrelsen, at opgravningen samt genplaceringen er en afledt aktivitet af projektet, herved skal miljøpåvirkningen fra disse aktiviteter indgå i screeningsafgørelsen og i en evt. VVM redegørelse.
Vandmiljø og Friluftsliv:
Ingen bemærkninger til det ansøgte projekt.
Arter og Naturbeskyttelse:
6
Ingen bemærkninger til det ansøgte projekt.
”Søfartsstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til tillægsansøgningen og henviser til vores svar fra. d. 01. februar 2021.” ”I forbindelse med etableringen, skal BEK nr. 1351 af 29/11/2013 Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande følges. Vurderingsskema til vurdering af sejladssikkerheden i forbindelse med arbejder til søs kan anvendes i relevant omfang. Eventuel midlertidig eller permanent farvandsafmærkning skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Der skal gives besked til de søfarende via Efterretninger for Søfarende. Informationer omkring positioner og periode indsendes til [email] med Cc til [email] 3 uger før arbejdets påbegyndelse Når arbejderne er færdiggjort, indsendes endelige positioner til [email] samt [email], således at Søkort og nautiske publikationer kan blive opdateret. Relevante bekendtgørelser og link til vurderingsskema, kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes”.
”Kystmuseet har modtaget materialet vedr. ovennævnte sag, og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Vi har ingen bemærkninger til det påtænkte arbejde. Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal museet kontaktes ifølge Museumsloven §29h
Museumsloven § 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af § 29 g, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28, og arbejdet skal standses.
Stk. 2. Kulturministeren beslutter inden 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse. En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet.
Stk. 3. Udgiften til undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten”.
-
Alle bemærkninger blev fremsendt til rådgiver og det afstedkom ingen bemærkninger.
7
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM)
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
8
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning
9
Kopi: A1 Consult A/S, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt Kystmuseet. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
10
Bilag 1: Screening.
VVM-screeningsskema
Projektet indeholder en opfyld (nr. 10 litra l) og en maritim vandbygningskonstruktion (nr. 10 litra k). Der sker opfyld ved broanlæg og ramper, samt til begrænset strandareal. Der sker gravning, hvorved dvanddybden ændres til -1,5 m ved den fremskudte rampe. Sedimentet genplaceres ved graveområdet i et ikke dybdeforringende lag. Projektet er en del af betegnelsen Søbadet i Thisted, som samlet projekt indeholder strandparkselementer med broanlæg og ramper. Efter kystbeskyttelsesloven betragtes projektet som en strandpark, og stenskråninger er afslutning af strandparken mod søterritoriet, og anlæg efter KYBL § 16 a og i MV-loven vurderes stenafslutningen at primært være en maritim vandbygningskonstruktion i sammenhæng med strandparken/Søbadet, frem or et kystanlæg til modvirkning af erosion jf. samme bestemmelse i bilag
2. Den maritime vandbygningskonstruktions har en afledt effekt af, at have tilsvarende funktion, men ud fra en bred og samlet betragtning, og set i forhold til projektets udformning vurderes det at være en maritim vandbygningskonstruktion.
Anlæggene har efter Kystdirektoratets vurdering en integreret sammenhæng og vurderes derfor som ’’hele projektet’ jf. bilag 6, nr. 1, litra a. Høringen hos kommunen har ikke afstedkommet oplysninger om, at der er hoved- eller delprojekter; eller det berørte efter kysbeskyttelsesloven er omfattet af miljøvurderingsloven. Der pågår øvrige projekter i Thisted, men ikke projekter som er i funktionel sammenhæng med Søbadet eller på anden måde værende integreret del af Søbadet. Det er projekter om alm. vedligehold af kystbeskyttelsesanlæg på strækningen, etablering af andre ramper og trappe anlæg osv., som er egne projekter og hverken hoved- eller delprojekt i sagen om Søbadet.
Projekt: Modernisering af Søbadets strandpark i Thisted
Ansøger: A1 Consult på vegne af Thisted Kommune.
Kystdirektoratets afgørelse: Ikke VVM-pligt
Offentliggørelse:
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på kyst.dk
Kriterier, som er anvendt for vurdering af projektet fremgår af bilag III til VVM-direktivet, Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 med senere ændringer. Direktivet er gennemført i dansk ret fsva søterritoriet ved LBK nr.
973/2020:
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Rampeanlæg. Rampe i beton. Traditionel stenskråning med nedgange. Opfyld med rene friktionsmaterialer. Gravning af havbund til kote -1,5 m, samt genplacering af optil 70 m3 sediment. |
| Kumulation med andre projekter | Nej | KDI har ikke kendskab til andre relevante projekter. Rådgiveren har ikke kendskab til andre igangværende projekter i de respektive projektområder udover projektet i Sydhavnen samt Den Blå Løber. |
| Anvendelse af naturressourcer | Nej | Til træarbejder anvendes træ der er FSC certificeret. Stenmaterialer til vandbygningskonstruktionen. |
| Affaldsproduktion | Nej | Rådgiver forventer ikke at der vil værre større affaldsproduktion. Der vil primært blot blive anvendt sand, stål og træ. |
| Forurening og gener | Nej | Det vurderes at projektet ikke vil øge forureningen af området. I byggefasen kan der forekomme gener i form af støj og vibrationer. Der kan i projektet hertil forventes foranstaltninger i form af vibrationsmålere på nærmest liggende bygning samt en arbejdstid indenfor dagtimerne. |
| Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier | Nej | Søbadet adskiller sig ikke fra andre lignende projekter og det vurderes derfor ikke at der er nævneværdig risiko for ulykker. Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, og den skal godkendes af den tilsynsførende ingeniør. |
11
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Da anlægget ikke ændrer anvendelseskarakter og udformningen ikke forandres væsentligt, vurderes det at der ikke vil ske nogen miljømæssig påvirkning af området. Anlægget ligger uden for frednings- og beskyttelseslinjer. |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Der vurderes ikke at være væsentlige naturressourcer i området, der vil blive påvirket af projektet. |
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a) vådområder | Nej | Området vægtes ikke at have væsentlige høje værdier, da det bærer præg af eksisterende havne- og bymiljø |
| b) kystområder | Nej | Området vægtes ikke at have væsentlige høje værdier, da det bærer præg af eksisterende havne- og bymiljø |
| c) bjerg- og skovområder | Nej | Området vægtes ikke at have væsentlige høje værdier, da det bærer præg af eksisterende havne- og bymiljø |
| d) reservater og naturparker | Nej | Området vægtes ikke at have væsentlige høje værdier, da det bærer præg af eksisterende havne- og bymiljø |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede | Nej | Anlæggene kommer til at ligge i kystmiljøet, men kommer ikke til at have nogen miljømæssig påvirkning af området. |
12
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | – | Anlæggene ligger uden for områder af særlig historisk eller kulturel betydning. Anlæggene ligger uden for skovbyggelinje og strandbeskyttelseszone, samt uden for bygge- og beskyttelseslinjer. Det vurderes at anlægget ikke vil have nogen negativ påvirkning på miljøet eller befolkningen i området. Nærliggende Natura 2000-området ligger ca. 9-10 km fra projektområdet.650 m væk i fugleflugtlinje. Området er udpeget som EF-habitatområde nr. 195 ” Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord” Gravning medfører alene en meget lokal sedimentspredning. |
| f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet | Nej | Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget ændret anvendelse, hvorfor driftsaktiviteten vil være uændret. |
| g) tætbefolkede områder | Nej | Søbadet ligger i Thisted ved trafikeret vej og tæt på jernbane. Anlægsfasen vurderes at støje, men da særligt støjende anlægsarbejde såsom ramning vurderes meget begrænset og kortvarigt vil støj til beboelsesområder vurderes tåleligt. Området anvendes i forvejen til aktiviteten strandpark, så der ændres ikke i dette. |
| h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. | Nej | Ikke relevant |
Samlet konklusion ud fra skemaet. Herunder vurderingen af betydning af den/ de potentielle miljøpåvirkninger (se vejledningen):
Det forventes ikke, at projektet vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet. Derfor vurderes det, at der ikke skal foretages en VVM-undersøgelse for det pågældende projekt. Dette vurderes på baggrund af ovenstående
13
14 screeningsskema, der er udarbejdet ved hjælp af interne og eksterne høringer, samt ud fra de oplysningerne der fremgår af indsendte ansøgningsmateriale, udtalelser fra relevante myndigheder modtaget i høringsperioden samt egen vurdering. Det er særligt vægtet, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura2000-områder eller udpeget bilag IV-arter. Det vurderes at støj kan forekomme i forbindelse med anlægsfasen, men samtidig at det vil være acceptabelt, grunde projektets størrelse og omfang, samt placering i område med støj i forvejen. Opfyld sker med rene friktionsmaterialer, så der sker ingen påvirkning og der stilles almindelig krav om, at det skal sikres, at der ikke sker udsivning fra stenskråningsanlægget. Dette vilkår stilles efter KYBL.
Gravning medfører ikke sedimentspredning.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05100-29 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2642.