Kystpraksis Søterritoriet Horsens Kommune
Tilladelse til etablering af broanlæg m.m. ved Endelave havn
Sagen kort
Ansøger søgte om tilladelse til at etablere et broanlæg på søterritoriet ved den nordvestlige del af Endelave Havn i Horsens Kommune. Anlægget består af en 40 m lang buet træbro med platform og to sænkede brodele til kajakbrugere samt en afmærket svømmebane og en afmærket kajakpolobane med en flydeplatform som mål. Dele af anlægget fjernes i vinterhalvåret. Kystdirektoratet gav tilladelse på standardvilkår for anlæg på søterritoriet og lagde vægt på, at anlægget etableres i forlængelse af en eksisterende havn, at det skal være tilgængeligt for den brede offentlighed, og at der ikke er væsentlige naturhensyn imod. Projektet ligger i Natura 2000-området Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Direktoratet vurderede, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering, da der ikke anvendes ramning, anlægget ligger væk fra fugleområderne mod øst, og havnen i forvejen har et højt aktivitetsniveau. Derfor påvirkes marsvin og udpegningsgrundlaget ikke væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Virksomhed
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da så vidt muligt reetableres med dokumentation herfor
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kaizing ApS c/o [navn] [adresse] Kystdirektoratet J.nr. 19/00654-23 Ref. [navn] 03-04-[postnr by] til etablering af broanlæg m.m. ved Endelave havn, [matrikel], [adresse], Horsens Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af broanlæg m.m., på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Lovgrundlag
Etablering af broanlæg og svømme på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21/01/2019). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
- 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
2
- 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.
3
Begrundelse for tilladelsen
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at det etableres i forlængelse med en eksisterende havn. Herudover synes der ikke at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at skabe et anlæg, som er tilgængeligt for den bredde offentlighed. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at der etableres et broanlæg som ansøgt.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 56 ”Horsens Fjord, havet øst for og Endelave”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Der er desuden kendskab til bilag IV arten marsvin i området. Der vil i anlægsfasen sædvanligvis forekomme støj, som kan forstyrre arter i området. Kystdirektoratet vurderer, at de eventuelle støjgener i anlægsfasen ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning påvirkning af beskyttede arter og naturtyper. I etablering af broanlægget vil der ikke blive benyttet ramning. Dette vil medføre at eventuelle marsvin i området ikke vil blive påvirket nævneværdigt. Broanlægget er placeret forholdsvis langt væk fra beskyttede arter og naturtyper. Desuden er broanlægget placeret på den vestlige del af Endelave Havn, hvilket er i den modsætte retning af områderne for de beskyttede fulglearter, som hovedsageligt forekommer mod øst. I driftfasen vil broanlægget samt tilhørende svømmebane og kajakpolobane ikke medføre negative påvirkning, da den er placeret ved en havn, der i forvejen har et højt aktivitetsniveau. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige
4 konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten Marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af de indsendte ansøgningsmateriale, indkomne høringssvar og Kystdirektoratets egne vurderinger.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af et broanlæg forbundet med den nordvestlige del af Endelave Havn. Broanlægget består af en 40 m lang buget bro, der hovedsageligt er opbygget af træ. Broen er forbundet med en platform, samt to sænkede brodele til bro for brugere af kajakker. Ved den sydlige del af gangbroen etableres en afmærket svømmebane med målene 4 m x 12,5 m. Ved den vestlige del af gangbroen etableres en afmærket kajakpolobane med målene 23 m x 35 m. Kajapolobanen afsluttes med en flyplatform til mål for banen. Denne flydeplatform har målene 2,4 m x 6 m. Anlægget etableres ved Endelave havn, [matrikel], [adresse], Horsens Kommune. Vise af elementerne i anlægget vil være permanente, mens andre dele fjernes i vinterhalvåret. Illustrationen neden for viser anlæggets elementer, samt hvilke som fjernes i vinterhalvåret.
5
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgård Museum, Horsens Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
6
Miljøstyrelsen skrev den 25. september 2019 følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået ansøgningsmaterialet og bemærker, at anlægget ønskes opført inden for rammerne af Natura 2000-område nr. 56 ”Horsens Fjord, havet øst for og Endelave”. Af ansøgningsmaterialet fremgår ikke, hvorvidt der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Heller ej er der vedlagt en vurdering af potentielle påvirkninger af beskyttede arter, herunder Bilag IV-arter og fugle. Miljøstyrelsen bemærker, at det på baggrund af objektive kriterier i en væsentlighedsvurdering, skal kunne udelukkes, at der vil ske væsentlig skade på beskyttede naturtyper og arter som følge af realisering af projektet. Såfremt dette ikke er muligt, vil der skulle udarbejdes en konsekvensvurdering som belyser påvirkningen nærmere. Da projektet er beliggende i Natura 2000-område er det Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at potentielle påvirkninger vil skulle belyses i en konsekvensvurdering, men vi bemærker samtidigt, at høringsmaterialet fremstår mangelfuldt i forhold til at kunne foretage en vurdering af projektets reelle påvirkninger. Vi bemærker, at såfremt det i den videre proces vurderes, at der vil være en påvirkning som vil skulle afværges, udløses krav om konsekvensvurdering (Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007)”.
Fiskeristyrelsen skrev den 24. september 2019 følgende:
”Fiskeristyrelsen, afd. I Kolding, har ingen bemærkninger til ansøgningen”.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 20. september 2019 følgende:
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til ansøgning om tilladelse til etablering af broanlæg ved Endelave havn”.
Søfartsstyrelsen skrev den 28. august 2019 følgende:
”Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger imod det ansøgte broanlæg ved Endelave Havn. Der henvises til vedlagte bekendtgørelse og vurderingsskema, der bedes anvendt i relevant omfang. Dog skal det nævnes, at hvis området til kajakpolo ønskes afmærket, så skal denne afmærkning godkendes af Søfartsstyrelsen. Afmærkningen skal i givet fald være gul specialafmærkning. Dog ser det af ansøgningen ud til, at der kun planlægges at blive anvendt markering med blåsere/balloner. En sådan markering skal ikke godkendes af Søfartsstyrelsen”.
- Alle bemærkninger blev den 2. oktober 2019 sendt i partshøring til jer.
I jeres bemærkninger af 24. februar 2020 skrev I bl.a. følgende:
7
”Natura 2000 – vurdering af projektets påvirkning
Endelave rummer store naturværdier, som i særlig grad er knyttet til havet. På land er de veludviklede strandenge vigtige vokse- og levesteder for de karakteristiske arter, som kun trives på steder, der ligger i læ for de kraftigste bølger men nu og da oversvømmes med saltvand. Strandengene dækker et relativt stort areal i forhold til, at Endelave ligger i en del af landet, som ellers kun har få strandenge. Både spættet sæl og gråsæl træffes i havet omkring Endelave. Begge arter af sæler findes især på uforstyrrede sandøer som f.eks. Møllegrund og Svanegrund, henholdsvis vest og nord for Endelave. Her raster de og i ynglesæsonen, efterlader spættet sæl sine unger her, mens de jager bytte i havet. Der er registreret ynglende gråsæl nær Endelave. Der er ca. 3 km fra projektområdet til Møllegrund, som er den nærmeste af de to sandøer. De mange arter af fugle, som indgår i udpegningsgrundlaget er ligesom havpattedyrene i særlig grad knyttet til havets naturtyper, som Kystlaguner og Strandsøer, Sandbanker, Mudder- og sandflader, Bugter og Vige samt Stenrev. Flere af dem træffes dog også andre steder på øen. Projektområdet vurderes dog ikke at være et væsentligt habitat for nogen af arterne. Projektet vurderes ikke at have nogen væsentlig påvirkning på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, herunder de nærmeste naturtyper, som er Sandbanke (1110) og Kystlaguner og strandsøer (1150).
Bilag IV-arter – faktiske forhold
De såkaldte bilag IV-arter er en række arter af planter og dyr, der er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset, om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder. Den eneste bilag IV-arter, som kan træffes nær projektområdet er marsvin. Lillebælt og farvandene omkring Endelave og Samsø er vigtige områder for arten. Den både jager og yngler nemlig her. I havet spredes støj meget langt fra kilden og marsvin er følsomme overfor nogle typer af akustiske forstyrrelser, som skræmmer dem bort og potentielt kan beskadige deres hørelse. De er også følsomme overfor forringelse af deres jagtområder gennem en nedgang i egnede bytteemner eller reduceret jagtsucces.
Bilag IV-arter – vurdering af projektets påvirkning
Projektet omfatter ikke spunsning, ramning eller andre støjende anlægsmetoder. Det vil heller ikke påvirke adgangen til bytte for marsvin. Projektet vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig påvirkning af marsvin i anlægsfasen. I driftsfasen vil anlægget blive benyttet af en masse gæster. Badeanlægget etableres på en havn, med flere daglige færgeafgange og mange besøgende sejlergæster i sommerhalvåret. Anvendelsen af badeanlægget vurderes ikke at ville have en væsentlig påvirkning på marsvin. Vurderingen bygger især på, at marsvin ikke er udpræget følsomme over støj fra mennesker samt, at badeanlægget opføres ved en havn, hvor der allerede er støjpåvirkning fra bl.a. færgefart”.
8
Klagevejledning
Dette dokument indeholder to afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
- 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
- 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
9
Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgård Museum, Horsens Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
10
Bilag 1
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-00654-23 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2427.