Kystpraksis Søterritoriet Guldborgsund Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til en underboring af lysfiberkabelpakke, Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune

Afgjort 14. oktober 2020  · Journalnummer 20-02138-20  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Banedanmark søgte om tilladelse til at udlægge en lysfiberkabelpakke på ca. 9 x 9 cm ved styret underboring under havbunden på søterritoriet ved Nykøbing Falster i Guldborgsund Kommune som led i moderniseringen af jernbanen. Kystdirektoratet gav tilladelse på standardvilkår om bl.a. færdigmelding, vedligeholdelse og fjernelse. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke var bemærkninger i høringen, at formålet er at forbedre driften af banen, at anlægsmetoden er meget skånsom for havmiljøet, og at anvendelsen af området ikke ændres, fordi kablet placeres under havbunden. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 173, og der er marsvin i området. Direktoratet vurderede dog, at det begrænsede og kortvarige projekt ikke påvirker området eller marsvin væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Stat
Synlighed
Skjult i landskabet
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabel

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og modtage en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes; området skal da reetableres, og der skal sendes dokumentation til myndighederne
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Banedanmark

[navn]

[adresse]

[postnr by] Ø

Kystdirektoratet

J.nr. 20/02138-20

Ref. [navn]

14-10-[postnr by] til underboring af kysfiberkabelpakke - [matrikel], [adresse]. Guldborgsund Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udlægning, i form af styret underboring, af en lysfiberpakke på søterritoriet på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Lovgrundlag

Udlægningen af et anlæg – i form af et kabel på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.

2

  • 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med lyskabelpakkens tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet.

3

I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at forbedres Banedanmarks drift i området. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægsmetoden er meget skånsom for havmiljøet. Desuden vurderes anlægget ikke til at medfører en ændring af ændring af anvendelsen af det pågældende område på søterritoriet, idet anlægget placeres under havbunden. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 173 ” Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Der er endvidere kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i projektområdet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. at der er tale om et projekt der af begrænset omfang, samt at lysfiberpakken vil bores under havbunden og derfor vurderes til ikke at påvirke den beskyttede natur. Endvidere er det vægtet, at anlægsperioden er kortvarig. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af indkomne høringssvar, det indsendte ansøgningsmateriale og egne vurderinger.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter udlægning, i form af en styret underboring, af et lysfiberkabelpakke på søterritoriet ved [matrikel], [adresse], Nykøbing Falster. Guldborgsund Kommune. Rørpakkens dimensioner er ca. 9x9 cm. Lysfiberpakken udlægges som et led i Banedanmarks videre modernisering af deres baner. Anlægsarbejdet forventes at tage mellem 7-14 arbejdsdage.

4

Se nedenstående kort for en nærmere placering af lysfiberkabelbakke (vist med blå streg).

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Guldborgsund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Samtykkeerklæring fra Nordic Sugar blev indhentet, da de er grundejere af en del af den i anlægsfasens berørte areal. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Miljøstyrelsen skrev den 21. september 2020 følgende:

”Tak for de følgende oplysninger. Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte, og har efter de supplerende oplysninger ikke nogen bemærkninger til det ansøgte projekt”.

Fiskeristyrelsen skrev den 17. august 2020 følgende:

”Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til sagen”.

Vikingeskibsmuseet skrev den 8 september 2020 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til den ansøgte”. -

5

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
  • 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
  • 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet,

6 medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Guldborgsund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

7

Bilag 1

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02138-20 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2426.